Sammenhæng mellem urinsyregigt, kronisk inflammation og magnesiummangel

Urinsyre er et naturligt restprodukt i blodet efter nedbrydning af kroppens døde celler. Men hvis niveauet bliver for højt, kan der opstå en kronisk tilstand, og den kan medføre urinsyregigt, forhøjet blodtryk, nyresygdomme, hjertekarsygdomme og andre sygdomme, som også er præget af kronisk inflammation. Det tyder samtidig på, at der er en sammenhæng mellem mangel på magnesium forhøjet urinsyre og kronisk inflammation. Det fremgår af en befolkningsundersøgelse, som er publiceret i Frontiers in Endocrinology.

Når celler dør, dannes der urinsyre efter nedbrydning af puriner, som har særlig betydning for cellernes gener. Urinsyre er et affaldsstof, som udskilles via nyrerne, og der bør normalt være en balance mellem kroppens dannelse og udskillelse af urinsyre. Men hos de fleste patienter med urinsyregigt (podagra) udskiller nyrerne ikke nok urinsyre. Som følge heraf kan der dannes krystaller af urinsyre fra blodet, som sætter sig i et eller flere led, og det giver ofte en meget smertefuld inflammationstilstand. Kronisk forhøjet urinsyre ses desuden hyppigere hos overvægtige, type-2 diabetikere, ved forhøjet blodtryk, ved nedsat nyrefunktion og ved hjertekarsygdomme. Disse tilstande er samtidig præget af en lav grad af kronisk inflammation, som ikke mærkes direkte, men som giver anledning til celleskader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Vanddrivende medicin og for meget alkohol kan også udløse kronisk forhøjet urinsyre, og derigennem øge risikoen for de pågældende sygdomme.
På verdensplan lider millioner af mennesker af kronisk forhøjet urinsyre, og tallet stiger drastisk, især grundet fedmeepidemien.
Det tyder således på, at kronisk forhøjet urinsyre kan skyldes en usund livsstil, vanddrivende medicin og andre faktorer. I denne forbindelse har forskerne bag det nye studie haft fokus på magnesium, da dette mineral indgår i en lang række fysiologiske processer som blandt andet energiomsætning, proteinsyntese, blodsukker med videre. Formålet med det nye studie var derfor at se nærmere på sammenhængen mellem udbredt magnesiummangel og den stigende forekomst af urinsyregigt og andre sygdomme forårsaget af kronisk forhøjet urinsyre.

Jo større magnesiummangel desto større risiko for forhøjet urinsyre

Forskerne hentede data fra et stort amerikansk befolkningsstudie kaldet NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey), der omhandler deltagernes kostvaner, levevis og helbred over tid.
Da det meste af kroppens magnesium findes intracellulært, og det er svært at måle via almindelige blodprøver, blev deltagernes magnesiummangel vurderet efter andre metoder, som også inkluderede brugen af vanddrivende medicin (PPI), nyrernes evne til at filtrere blodet (eGFR) og alkoholindtagelse. Derefter udviklede forskerne forskellige modeller, som skulle afsløre sammenhængen mellem magnesiummangel og forhøjet urinsyre. Der blev også lavet analyser af grupper med urinsyregigt og andre undergrupper.
Studiet inkluderede 18.761 deltagere over 20 år og viste, at magnesiummangel hang signifikant sammen med en højere forekomst af forhøjet urinsyre. Jo større magnesiummanglen var, desto større var risikoen desuden for at udvikle forhøjet urinsyre.
Det kan derfor være fordelagtigt at diagnosticere og behandle magnesiummangel i forbindelse med forhøjet urinsyre, urinsyregigt og andre sygdomme med forstyrrelser i purin- og urinsyrestofskiftet.

Hvordan kan magnesium regulere forhøjet urinsyre?

Ifølge forskerne bag studiet kan magnesium overordnet regulere forhøjet urinsyre via processer, der involverer inflammation, oxidativ stress og forstyrrelser i urinsyrestofskiftet. Flere studier har allerede rapporteret en positiv sammenhæng mellem forhøjet urinsyre og flere markører for inflammation, inklusive CPR, TNF-α og N-methyl-D-aspartat. Dette indikerer, at urinsyre kan spille en rolle i inflammatoriske processer og inflammation-relaterede sygdomme. Det er også kendt, at patienter med anfald af urinsyregigt har meget høje niveauer af CRP i de perioder, hvor sygdommen er aktiv.
Da magnesium også har betydning for den funktionelle aktivitet af cellernes DNA, kan magnesiummangel medføre forstyrrelser i cellernes genudtryk, hvilket inkluderer processer i urinsyrestofskiftet.
Mangel på magnesium kan desuden medføre oxidativ stress, hvor frie radikaler kan forvolde skader på cellernes DNA.
Sammenhængen mellem forhøjet urinsyre, oxidativ stress, inflammation og magnesiummangel betyder derfor, at behandling for magnesiummangel kan bidrage til at reducere de pågældende dysfunktioner inden for urinsyrestofskiftet.

• Størstedelen af blodets puriner stammer fra nedbrydning af kroppens egne celler.
• Der findes også en del puriner i rødt kød, indmad, skaldyr, fiskerogn, ansjoser og sardiner.
• Efter nedbrydning af puriner, dannes der urinsyre, som bør udskilles via nyrerne.
• Mangel på næringsstoffer, vanddrivende medicin og alkohol kan gribe forstyrrende ind i urinsyrestofskiftet.
• Forhøjet urinsyre ses ved en række sygdomme som urinsyregigt, forhøjet blodtryk, nyresygdomme og hjertekarsygdomme.
• Disse sygdomme er præget af oxidativ stress og kronisk inflammation.
• Magnesiummangel øger risikoen for forhøjet urinsyre.
• Der findes magnesium i en grov og grøn kost.
• Tilskud med magnesium bør sikre en god optagelse i blodet, og Magnesiumoxid frarådes, da denne form primært virker afførende

Referencer:

Yongchun Xiao et al. Association between magnesium depletion score and prevalence of hyperuricæmia in American adults: a study based on NHANES 2007-218. Frontiers in Endocrinology. 2025