Knogleskørhed hænger sammen med overset magnesiummangel

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Formålet med det nye studie var at se nærmere på forholdet mellem kostens indhold af magnesium og en særlig score for reel magnesiummangel (MDS) blandt amerikanske voksne med knogleskørhed. Forskerne indhentede data fra et større befolkningsstudie, NHANES, i perioden 2005-2018, således at et større antal på 14.566 deltagere kunne indgå i analysen. Forskerne udarbejdede flere modeller for at afsløre forskellige sammenhænge mellem kostens indtag af magnesium og knogleskørhed. I denne forbindelse så forskerne også nærmere på selve optagelsen eller biotilgængeligheden af magnesium.
Da forskerne havde justeret for diverse variabler som køn, alder, BMI og rygning, fandt de, at kostens indhold af magnesium hænger negativt sammen med knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år.
Det nye studie indikerer derfor, at personer, som indtager mindre magnesium end de officielle anbefalinger, har en større risiko for at udvikle knogleskørhed. I henhold til resultaterne bør personer, som indtager for lidt magnesium gennem kosten, derfor være mere opmærksomme på at blive undersøgt for knogleskørhed.
I henhold til det nye studie bør der i det hele taget være mere fokus på magnesium, hvilket også gælder forebyggelse af knogleskørhed.

• Knogleskørhed, som udvikles over flere år, kan også ramme yngre mennesker.
• Det antages, at knogleskørhed rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand i Danmark.

Knogleskørhed har alvorlige og ofte livstruende konsekvenser

Knogleskørhed er en sygdom i skelettet, hvor mikrostrukturen i knoglevævet degenererer, og hvor mineraltætheden er lav. Dette medfører svage knogler og øget risiko for brud. Knoglebrud fører til nedsat livskvalitet. Og mange, især ældre, brækker deres hofte, når de falder. Dette fører ofte til komplikationer, plejehjemsanbringelse og død efter et års tid.
Der er mange faktorer, som øger risikoen for knogleskørhed – herunder genetiske, hormonelle, mangel på motion og usund kost.
Det er almindelig kendt, at calcium har betydning for knoglesundheden, og at D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium. Derfor indeholder de fleste tilskud til knoglerne kun disse to næringsstoffer. Men det er ikke nok.

Magnesium påvirker knoglesundheden på flere fronter

I de seneste år har der været et stigende fokus på andre næringsstoffer som magnesium i forbindelse med muskel-skeletsygdomme. Det skyldes, at magnesium er en essentiel cofaktor i enzymer relateret til syntesen af knoglematrix samt osteoblasterne, som er knogleopbyggende celler. Magnesium sørger med andre ord for at lukke det meste af kroppens calcium ind i knoglecellerne.
Ved magnesiummangel påvirkes biskjoldbruskkirtlerne, der er med til at kontrollere blodets calciumindhold. Magnesiummangel kan også hæmme knoglecellernes calciumoptagelse og blodets D-vitaminniveauer, som forringer knoglernes mineraltæthed. Magnesiummanglen kan desuden iværksætte skadelige inflammationsprocesser og en øget aktivitet af osteoclasterne, som normalt nedbryder gamle, udslidte knogleceller.
Tidligere studier har allerede vist, at et lavt indtag af magnesium gennem kosten hænger sammen med en lavere knogletæthed i hofter og hele kroppen. En meta-analyse (Farsinejad-Marj et al) har vist, at en kost med tilstrækkelige mængder af magnesium hænger positivt sammen med knogletætheden i nakke og hofter. Men ellers har man ikke fundet de store sammenhænge mellem kostens indhold af magnesium og knogletæthed i andre sammenhænge som knogleskørhed.
Derudover har de fleste studier især været fokuseret på kostens mængde af magnesium og ikke selve optagelsen af magnesium. Derfor anvendte forskerne i det nye befolkningsstudie den særlige nye magnesiummangelscore MDS, som giver et bedre billede af kroppens optagelse og udskillelse af magnesium. Så jo højere scoren er, jo lavere er biotilgængeligheden af kostens magnesium. På den måde kan MDS-scoren give et bedre billede af kroppens magnesiumstatus og magnesiummangel.
Ifølge forskerne bag det nye studie er der ingen tidligere studier, som har undersøgt forholdet mellem magnesiummangel og knogleskørhed ud fra den særlige magnesiummangelscore MDS.
Det nye studie giver derfor et mere nøjagtigt billede af forholdet mellem kostens indhold af magnesium, biotilgængeligheden og risikoen for at udvikle knogleskørhed.

Hvor findes der magnesium og hvad hæmmer optagelsen?

Magnesium findes især i fuldkorn, nødder, kerner, kål, bønner og andre kompakte grønsager.
Aldringsprocesser, mangel på mavesyre, for meget calcium, syreneutraliserende medicin og blodtryksmedicin hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium. Det samme gør mangel på D-vitamin. Derudover kan et stort forbrug af alkohol, insulinresistens, diabetes, vanddrivende medicin og diarre øge udskillelsen.
I Europa er de officielle anbefalinger, RI, af magnesium, 350 mg for mænd og 300 mg for kvinder. Ved mangler og dårlig udnyttelse kan behovet godt være større.

Forebyg knogleskørhed i tide

I følgende artikel kan du læse mere om knogleskørhed, og hvorfor D-vitamin og balancen mellem calcium og magnesium er så vigtig. Du kan også læse om K2-vitamins vigtige rolle i kroppens fordeling af calcium samt farlige ”knogletyve” i kost og drikkevarer.

»Forebyg knogleskørhed i tide«

Referencer:

Associations of the Dietary Magnesium Intake and Magnesium Depletion Score With Osteoporosis Among American Adults: Data From the National Health and Nutrition Examination Survey. Jie Want, Fei Xing, Ning Sheng, Zhou Xing. Front Nutr. 2022; 9: 883264.