Magnesiummangel forværrer leversygdomme og tilstødende hjertekarsygdomme

Non-alkoholisk fedtlever og alkoholisk fedtlever hænger sammen med udvikling af andre leversygdomme, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Kosten og drikkevanerne har stor betydning. Udbredt magnesiummangel ser også ud til øge risikoen for, at individer med de metaboliske dysfunktioner i leveren er mere tilbøjelige til at dø af hjertekarsygdomme og andre følgesygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients.

Den moderne levevis har bevirket, at omkring hver fjerde har non-alkoholisk fedtlever (NAFLD), ofte uden at vide det. Sygdommen, som udvikles langsomt, skyldes en øget ophobning af fedt i leveren (steatose). En del udvikler med tiden en form for leverbetændelse, som kaldes for non-alkoholisk steatohepatitis (NASH). Denne leversygdom medfører, at der kommer kritisk arvæv (fibrose) i leveren. Tilstanden er blandt andet præget af kronisk inflammation samt oxidativ stress, hvor påvirkningen af frie radikaler er ude af kontrol. Alle de metaboliske forstyrrelser, som er forbundet med denne form for leverbetændelse (NASH), øger risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død. Det samme gør fedtlever, som skyldes alkoholmisbrug.
Tidligere studier har vist, at kosten har stor betydning for udvikling af non-alkoholisk fedtlever, især hvis den indeholder mange raffinerede kulhydrater og ikke mindst en del fruktose (frugtsukker) fra sukker, juice, majssirup og andre sødestoffer, som kan belaste leveren og omdanne den til en fedtfabrik. Ren alkohol (ethanol), der fremstilles ved gæring af kulhydrater, kan også påvirke levercellernes stofskifte, så der ophobes fedt.
Som det fremgår, har kosten og drikkevanerne stor betydning for leverens mange funktioner. I denne forbindelse havde det nye studie til formål at undersøge, hvorvidt mangel på magnesium hænger sammen med en øget dødelighed forårsaget af hjertekarsygdomme og alle andre sygdomme hos patienter med non-alkoholisk fedtlever og alkoholisk fedtlever.

Jo større magnesiummangel, desto større risiko for leverskader og tidlig død

Studiet inkluderede 3.802 deltagere fra et større amerikansk studie kaldet NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey) som omhandler befolkningens kostvaner og helbred over tid. I det nye studie blev deltagerne fulgt over 26 år. Deres indtag af magnesium, som især findes i en grov og grøn kost, blev vurderet efter en særlig skala. Derudover blev blodets indhold af magnesium vurderet efter evnen til at optage magnesium, nyrernes funktion med videre.
Forholdet mellem magnesiummangel, hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død blev vurderet efter en anden model kaldet Cox.
Det kombinerede befolkningsstudie af deltagere med metaboliske forstyrrelser forårsaget af non-alkoholisk fedtlever og alkoholisk fedtlever afslørede, at magnesiummangel hang sammen med:

• Øget dødelighed forårsaget af alle sygdomme
• Øget dødelighed forårsaget af hjertekarsygdomme
• Jo større mangel på magnesium, desto større risiko for tidlig død

Forskerne konkluderer derfor, at den globale mangel på magnesium er forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdomme og tidlig død hos patienter med metaboliske forstyrrelser i leveren forårsaget af non-alkoholisk fedtlever og alkoholisk fedtlever. Optimering af disse patienters magnesiumstatus kan desuden have en langsigtet og positiv effekt på deres generelle helbred og levetid.

Hvilken effekt har magnesium på leversundhed og blodsukker?

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser, der har betydning for cellernes energiomsætning, immunforsvaret, regulering af inflammationer, insulinfølsomheden og aktivering af D-vitamin. Derudover regulerer magnesium cellernes optagelse af calcium således, at det meste calcium optages i knogleceller, hvorimod celler i bløde væv som lever og nerveceller forbliver næsten calciumtomme. Denne funktion er meget vigtig, for hvis der strømmer for meget calcium ind i celler i de bløde væv, bliver de overstimulerede og stressede med fare for kramper, inflammatoriske processer og celledød.
Ifølge oversigtsartiklen hænger en lav magnesiumstatus både sammen med kronisk systemisk inflammation og insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Disse metaboliske forstyrrelser gør leveren mere sårbar over for skader og udvikling af leversygdomme.
Det tyder desuden på, at en kost, som indeholder mere magnesium, er forbundet med en mindre risiko for at udvikle forskellige fedtleversygdomme forårsaget af usund kost eller alkohol.
Det nye studie er desuden det første, som har afsløret en direkte sammenhæng mellem kroppens magnesiumstatus i relation til hjertekarsygdomme, kræft og alle slags dødelighed hos individer med nonalkoholisk fedtlever og alkoholisk fedtlever.

Hvor findes der magnesium og hvorfor er mangler så udbredte?

Magnesium findes især i en grov og grøn kost med råvarer som fuldkorn, grønsager, bælgplanter og nødder. Mangler skyldes især udpining af jorden og den moderne raffinerede kost. Derudover kan vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin, alkohol, overvægt, insulinresistens og diabetes øge magnesium-behovet.
De officielle daglige anbefalinger for magnesium er sat til 375 mg. Flere forskere anbefaler dog et dagligt indtag på omkring 500 mg af hensyn til de mange enzymfunktioner og det generelle helbred. Eventuelle tilskud bør helst være i form af organiske forbindelser med en høj optagelighed.

Referencer:

Lei Fan. Magnesium Depletion Score and Mortality in Individuals with Metabolic Dysfunction Associated Steatotic Liver Disease over a Median Follow-Up of 26 Years. Nutrients 2025

Àkos Géza et al. Magnesium Is a Vital Ion in the Body – It Is Time to Consider Its Supplementation on a routine Basis. Clinics and Practice 2024

Grasgruber P, Cacek J Hrazdira E et al. Global correlates of cardiovascular risk: a comparison of 158 countries. Nutrients 2018