- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

- og især omega-3

Ifølge et nyt studie, som er publiceret i PLOS Medicine´s Special Issue on Dementia, har man fundet, at mangel på umættede fedtsyrer i hjernen kan fremme udviklingen af den frygtede sygdom. Der er altså ingen grund til at være fedtforskrækket. Vi skal bare have de umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer fra uspolerede kilder og i et afbalanceret forhold. De umættede fedtsyrer har nemlig mange funktioner i hjernen, som vores nervesystem, kredsløb, hukommelse, indlæring og sprog er afhængig af.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrerforebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Det er almindelig kendt, at indtagelse af for meget rødt kød kan øge risikoen for tarmkræft. Men er der kød, som har den modsatte effekt? Det tyder et nyt banebrydende studie på, for indtagelse af laks eller andre kilder til omega-3 fedtsyrer kan tilsyneladende bidrage til at forebygge den udbredte kræftform og muligvis andre kræftformer. Man skal samtidig sørge for, at man ikke får for meget omega-6, især fra margarine og andre planteolier, da balancen mellem de to fedtsyrer er af vital betydning.

Omega-3og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

Vi udsættes alle for luftforurening. Mere eller mindre. Men nu viser et nyt studie, at tilskud med E-vitamin og omega-3 fedtsyrer virker som en dynamisk duo, der i højere grad beskytter cellerne og kredsløbet. Det skyldes blandt andet, at E-vitaminet er en kraftig antioxidant, og at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

De fleste kroniske lungesygdomme – herunder astma, bronkitis og KOL - er præget af kroniske inflammationer, som forværrer symptomerne og prognosen. Det tyder dog på, at fed fisk og fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 omega-3fedtsyrer, som har en anti-inflammatorisk effekt. Derfor kan det i forebyggelsen og som led i behandlingen af kroniske lungesygdomme være hensigtsmæssigt at indtage passende mængder fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Det fremgår af et stort amerikansk befolkningsstudie, som også inkluderede europæiske deltagere. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at der er mange, som ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise fed fisk, og at dette bidrager til udvikling af kroniske lungesygdomme.

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som blandt andet har betydning for udviklingen af barnets hjerne og immunforsvar. Gravide kvinder, som flere gange om ugen spiser fed fisk i stedet for tilskud med fiskeolier, giver deres afkom den samme beskyttelse mod udvikling af astma senere hen. Det fremgår af to studier fra Univesity of South Florida in Tampa, USA. Gravide skal dog undgå rovfisk som tun, der er forurenede med kviksølv. Og hvis man ikke kan lide fed fisk, eller ikke spiser nok fisk, er det oplagt med tilskud.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Depression skyldes ofte lokale inflammationer i hjernen. I denne forbindelse ser det ud til, at større tilskud med omega-3 fedtsyren EPA, der findes i fiskeolier, kan lindre depression hos patienter med forhøjede niveauer af markører for inflammation. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Psychiatry.

- som er problematisk ved aldringsprocesser, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme

Lav grad af kronisk inflammation har en negativ indflydelse på helbredet, da det bombarderer kroppen med frie radikaler, som skader celler og væv. Lav grad af kronisk inflammation hænger sammen med aldringsprocesser, overvægt, diabetes type-2, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Ved infektioner er der også fare for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, så man bliver særlig sårbar. Det viser sig nu, at tarmfloraen har indflydelse på immunforsvaret. Således er der nogle tarmbakterier, der fremmer inflammationer, mens andre tarmbakterier hæmmer inflammationer. Fiskeolier hæmmer ligeledes inflammationer via andre mekanismer. Derfor kan tilskud med gavnlige tarmbakterier, også kaldet probiotika, plus fiskeolier øge tarmfloraens diversitet og alt i alt hæmme de sundhedsskadelige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Man bør også være velforsynet med D-vitamin.

Det har i årtier været antaget, at fiskeolier øger risikoen for blødninger, og derfor frarådes tilskud i forbindelse med operationer. Men nu viser en større systematisk gennemgang af studier, som er publiceret i Danish Medical Journal, at tilskud med fiskeolier godt nok reducerer blodpladernes evne til at klumpe sammen, men at denne biokemiske effekt ikke er forbundet med øget risiko for blødninger i forbindelse med operationer. Derfor kan man godt fortsætte med at tage tilskud – og spise fed fisk.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

- og den store forskel på omega-3 formerne ALA, EPA og DHA

I dag mangler de fleste omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hjernen, nervesystemet og kredsløbet. Omega-3 fedtsyrerne virker også inflammationshæmmende og kræfthæmmende - og de skal endelig være i balance med omega-6 fedtsyrerne, hvis vi skal have de mange sundhedsfordele. Men hvordan får vi nok omega-3 fedtsyrer, som vi kan udnytte? Og hvad er forskellen på ALA, EPA og DHA?

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

Ved tørre øjne er tåreproduktionen nedsat, og tilstanden er blevet mere udbredt, fordi vi tilbringer så mange timer med at stirre på skærme fra smartphones, computere, tablets og tv. Tørre øjne er irriterende, og det kan også skade synet og øjnene. Men nu har et hold forskere fra Hokkaido University i Japan afsløret, at gode fedtstoffer som omega-3 fedtsyrer kan beskytte øjnene og reparere skader. Du kan også læse om andre gode og naturlige råd til forebyggelse og behandling af tørre øjne.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Hvis du er gravid, er det nok en god ide at spise laks. For ifølge et nyt studie reducerer det risikoen for, at barnet får astma, som er meget udbredt. Men hvad er det egentlig i laksen, der forebygger astma, og hvad kan gravide gøre, hvis de ikke bryder sig om fisk?

Det ser det ud til. For omega-3er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

En lille men meget interessant undersøgelse af 33 ældre mennesker tyder på, at indtagelse af omega-3 fedtsyrer bremser en biologisk nøgleproces i kroppens celler som er forbundet med aldringsprocessen. Hvis resultatet kan bekræftes, kan det gøre fiskeolie til et stort hit indenfor anti-aging.

- og nyt potentiale i forebyggelse og behandling

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne indgår i mange livsvigtige funktioner. Omega-3 fedtsyren DHA kan tilmed få kræftceller til at forgifte sig selv, fordi de ikke kan opbevare fedtsyren korrekt. Det fremgår af et nyt belgisk studie publiceret i Cell Metabolism, hvor forfatterne afklarer de nærmere mekanismer. Samtidig påpeger forfatterne, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan være relevant i kræftbehandlingen, da det gennemsnitlige indtag gennem kosten er alt for lille, og der er fare for udvikling af resistens over for lægemidler. Det nye studie kaster i det hele taget nyt lys over omega-3 fedtsyrernes kræfthæmmende virkninger.

Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.

- ved at holde blod-hjerne-barrieren lukket

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerhar stor betydning for hjernens udvikling og nervesystemet. Forskere fra Harvard Medical School, USA, har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne også spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af blod-hjerne-barrieren, som beskytter centralnervesystemet mod bakterier og toksiner.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Ifølge et nyt studie kan tilskud med omega-3 fedtsyrer være effektivt ved depression, hvor den nødvendige dosis og behandlingstid afhænger af patienternes niveau af omega-3 fedtsyrerne i blodet. Omega-3 fedtsyrernes evne til at dæmpe inflammationer i hjernen spiller også en rolle.

Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

- som modvirker forringelse af kognitive evner, demens og depression

Mennesker med højere niveauer af omega-3 i blodet har en bedre blodgennemstrømning i de områder af hjernen, som er relateret indlæring, sprog, hukommelse og andre kognitive funktioner. Det fremgår af en nyere rapport i Journal of Alzheimer´s Disease. Forskerne observerede også, at blodets indhold af omega-3 hænger sammen med demens og depression. I følge forskerne er det en vigtig opdagelse, og den er i tråd med tidligere forskning, som afslører, hvordan enkle kostændringer med mere fed fisk eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til, at vi forbliver åndsfriske og opretholder et sundt sind.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Det vides, at omega-3 fedtsyrer har potentielle positive virkninger under kemoterapi såsom vedligeholdelse af kropsvægt og muskelmasse. Nu viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nutrition, at tilskud med omega-3 fedtsyrer yderligere kan nedsætte forskellige bivirkninger under en behandling med kemoterapi.

- men kun hvis du får nok

Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en livstruende sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen og rygmarven. Sygdommen kan ikke behandles, men det tyder på, at patienter, der indtager mere omega-3 gennem plantekilder som rapsolie, hørfrøolie og valnødder samt fed fisk, oplever en langsommere udvikling. Omega-6 fedtsyrer kan også have en positiv effekt. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Neurology. Det er samtidig vigtigt, at fedtsyrerne er i en god kvalitet og i en form for balance.

Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

Stoffer, som findes i fiskeolier, kan forebygge graviditetskomplikationer som følge af en almindelig bakterieinfektion. Herunder abort, for tidlig fødsel, og at barnet dør. Det fremgår af en undersøgelse fra Columbia University´s College of Dental Medicine og Vagelos College of Physicans & Surgeons i USA. På verdensplan antages det, at der hvert år fødes omkring 15 millioner børn for tidligt, og at der hvert år dør omkring en million børn som følge heraf. Børn, der fødes for tidligt, har også en større risiko for at få synshandicaps, forsinket fysisk udvikling og indlæringsvanskeligheder. Forskerne foreslår derfor nye strategier i anbefalinger af kosttilskud med fiskeolier til gravide.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

I følge to kliniske forsøg kan daglige tilskud med omega-3 fedtsyren DHA, som findes i fiskeolier, forhindre tusinder af for tidlige fødsler - før uge 34 af graviditeten. Både mor og barn kan desuden drage andre fordele af de aktive stoffer i fiskeolien.

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag hjertekarsygdomme og åreforkalkning i hjertets blodkar. Men folk, der tager tilskud med fiskeolier, har en reduceret risiko for åreforkalkning og hjertesvigt i forhold til folk, der ikke tager disse tilskud. Det fremgår af en større metaanalyse fra Harvard T. H. Chan School of Public Health og Brigham and Women´s Hospital i Boston, USA. Studiet afslørede desuden, at større tilskud med fiskeolier gav den største sundhedsfordel. Da åreforkalkning udvikles gradvist, og millioner af mennesker hvert år dør som følge heraf, kan selv små ændringer med hensyn til tilskud og levevis gøre en stor forskel, som både forbedrer livskvaliteten og redder mange liv. Så hvor meget fiskeolie skal vi egentlig have i henhold til den nye meta-analyse for at opnå den optimale effekt på kredsløbet?

- og dermed risikoen for åreforkalkning

Åreforkalkning er på verdensplan den hyppigste dødsårsag som følge af hjertesvigt eller slagtilfælde. Åreforkalkning kan også give symptomer som åndenød, lægsmerter, impotens og dårlig hukommelse, fordi organer og væv underforsynes med blod og ilt. Da sygdommen udvikles langsomt, og mange er uvidende om den, før det er for sent, gælder det om at forebygge i tide. Her kan fire gram fiskeolier om dagen sænke niveauet af triglycerider, der anses for farligere end det udskældte kolesterol. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation. Man bør samtidig behandle de indirekte årsager til det forhøjede triglyceridniveau – herunder overvægt, metabolisk syndrom og diabetes 2, hvor det i virkeligheden er for mange kulhydrater, som forårsager fedtlever og en sygelig overproduktion af triglyderider. Men triglycerider kan også være sundhedsfremmende, og det ser vi nærmere på, da der er meget forvirring på området.

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige, da de indgår i opbygningen af cellemembraner og en lang række biokemiske funktioner. Under graviditeten er der et særligt behov for omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA af hensyn til barnets vækst og hjerneudvikling. Fiskeolier indeholder netop EPA og DHA, og tilskud i det tredje trisemester af graviditeten kan forlænge svangerskabet og øge fødselsvægten hos nyfødte. Det fremgår af et skandinavisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier af gravide, hvor indtaget af fiskeolier kan reducere risikoen for tidlig fødsel og komplikationer som udviklingsforstyrrelser og dødsfald.

- og overvægtige udgør en særlig risikogruppe

For tidlig fødsel øger risikoen for, at barnet fødes med udviklingsforstyrrelser eller dør i løbet af de første leveår. Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne har betydning for en normal graviditet. Ifølge en ny opdateret Cochrane oversigtsartikel har overvægtige en større risiko for at mangle omega-3 fedtsyrer, og tilskud med omega-3 kan sandsynligvis reducere risikoen for, at de føder for tidligt. Det nye studie er i tråd med tidligere studier, men der var også noget, som overraskede forskerne.

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University, Columbus, USA kan de, der lider af tørre øjne, få det bedre ved at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier.

Med tiden kan diabetes type-1 forvolde skader på øjnene, og hvis de ikke opdages i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Diabetes, kan tilskud med omega-3 fedtsyrer i et halvt års tid regenerere ødelagte hornhindenerver. Forskerne antager derfor, at mere fed fisk i den daglige kost eller tilskud med fiskeolier kan være et lovende supplement til den almindelige behandling.

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

Det kræver viden, at få nok protein samt visse aminosyrer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, hvis man er vegetar eller veganer. Mangel på essentielle næringsstoffer kan ikke alene medføre blodmangel og træthed men også øget risiko for alvorlige sygdomme.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.