Omega-3-mangel er alarmerende på verdensplan

Omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.

Omega-3-fedtsyrerne findes i cellernes membraner, hvor de sammen med omega-6-fedtsyrerne har betydning for en lang række metaboliske processer. Der bør samtidig være en form for balance mellem de to fedtsyrer, så de metaboliske processer forløber normalt.
I 2016 publicerede man for første gang et verdensomspændende kort, som afslørede befolkningernes indtag af omega-3-fedtsyrer. Man målte mere præcist indholdet af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodcellers membraner. Formålet med det nye studie var at foretage en opdatering, hvor man brugte data fra kliniske studier og observationsstudier. Forskerne granskede 328 studier, som levede op til kriterierne. Disse studier inkluderede 342.842 deltagere fra 48 lande/regioner. Gennemsnitsalderen var 53 år, og der var en jævn fordeling mellem de to køn.
Forskerne brugte et særligt omega-3-indeks (031), hvor indholdet af omega-3-fedtsyrer i de røde blodlegemer blev defineret som:

• Meget lavt: < 4 %
• Lavt: 4-6 %
• Moderat: 6-8 %
• Tilstrækkeligt: > 8 %

Forskerne fandt, at omega-3-indekset i de fleste lande var meget lavt eller lavt.
I forhold til undersøgelsen fra 2016 havde USA, Canada, Italien, Tyrkiet, Storbritannien, Irland og Grækenland bevæget sig fra kategorien meget lav til lav. Frankrig, Spanien og New Zealand havde bevæget sig fra lav til moderat. Så selvom omega-3-indekset i disse lande var forbedret en smule, er det stadig utilstrækkeligt.
Finland og Island havde dog bevæget sig fra moderat til tilstrækkeligt. Men lande som Iran, Ægypten og Indien udviste et meget lavt indeks.
Til orientering kom næsten halvdelen af deltagerne fra Nordamerika, især USA, og 43 procent kom fra Europa. Mange andre lande var derfor underrepræsenteret.
Man skal samtidig huske, at der er tale om gennemsnitlige værdier, og at der i de enkelte lande godt kan være individer, hvis indtag ligger et godt stykke uden for disse værdier. Man skal desuden være opmærksom på den vigtige balance mellem omega-3- og omega-6 fedtsyrerne, og at de findes i forskellige former.

Omega-3-fedtsyrer og forskellige former

ALA: Hørfrøolie, rapsolie, valnødder og chiafrø
EPA og DHA: Især fede fisk. Hjernen indeholder større mængder.
N.B. Mange har svært med at omdanne ALA til EPA og DHA, som er de aktive former i cellemembranen.

Omega-6-fedtsyrer og forskellige former

LA: De fleste planteolier, nødder, kerner frø, margarine og junkfood
GLA: Hjulkrone, kæmpenatlys
AA: Kød, fisk, mejeriprodukter

Øget omega-3 eller mindre omega-6?

Som det fremgår, har nogle populationer forbedret omega-3-indekset i de røde blodlegemer. Dette kan for det første skyldes, at de spiser mere fed fisk eller tager tilskud af fiskeolie.
Man skal også være opmærksom på, at der er en konkurrence mellem omega-3-fedtsyrerne og omega-6-fedtsyrerne i forbindelse med enzymprocesser, som omdanner fedtsyrerne til de aktive former i cellemembranerne. Det betyder i korte træk, at færre omega-6-fedtsyrer gennem kosten, tillader, at cellemembranerne optager mere EPA og DHA.

Konklusion

Det er generelt accepteret, at de røde blodcellers omega-3 indeks (031) er en god biomarkør for kroppens omega-3-status. Det er også dokumenteret, at der er en øget risiko for adskillige sygdomme og tidlig død, hvis dette indeks er for lavt.
Et lavt indtag af fisk og skaldyr vurderes til at være den fjerde største ernæringsmæssige årsag til hjertekarsygdomme i USA. Denne tendens truer folkesundheden i det meste af verden. Derudover bidrager mangel på omega-3-fedtsyrer til udvikling af kroniske inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme.
Baseret på de nye data bør de nationale sundhedsmyndigheder derfor tilstræbe, at befolkningerne får nok omega-3-fedtsyrer, så man derved kan reducere de mange kroniske sygdomme, som plager befolkningerne på verdensplan, og som har enorme økonomiske omkostninger.

Referencer:

Jan Philipp Schuchardt et al. Omega-3 world map: 2024 update. Progress in Lipid Research. 2024