Gennem de sidste årtier er antallet af børn og unge med ADHD steget voldsomt, og kosten betyder meget. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk-canadisk studie, at tilskud med alle essentielle vitaminer og mineraler kan forbedre humøret, koncentrationen og andre følelsesmæssige forstyrrelser hos børn med ADHD. Kosttilskuddene kan også forbedre børnenes vækst.

- med fare for betændelse i bugspytkirtlen og andre komplikationer

Ifølge et nyt amerikansk studie forringer kronisk alkoholmisbrug bugspytkirtlens evne til at absorbere C-vitamin, og det disponerer for udvikling af betændelse i bugspytkirtlen og andre sygdomme. Mangel på visse B-vitaminer, kan yderligere skade bugspytkirtlen og øge risikoen for hjernebetændelse.

Årtiers intensivt landbrug har udpint jorden og bevirket, at afgrøderne har mistet op til 40 % af livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår blandt andet af et ældre studie fra University of Texas og et nyere studie fra Schweiz. Så selvom man følger sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, kan det være svært at få nok calcium, selen, zink, jern, B2-vitamin, C-vitamin og andre næringsstoffer, som har til formål at holde os sunde os raske.

Essentielle (livsvigtige) næringsstoffer er de vitaminer, mineraler, fedtsyrer og aminosyrer, som kroppen behøver for at kunne fungere. Vi kan ikke undvære nogle af disse stoffer, og der er ingen andre stoffer, som kan erstatte dem. Det er muligt at leve et langt og godt liv uden for eksempel at indtage ginseng, hyben-ekstrakt og medicin, men det er ikke muligt at overleve uden de livsvigtige næringsstoffer. Mangel på disse stoffer vil uundværligt føre til mangel og ubalancer.

Ifølge en fælles nordisk undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for, spiser de voksne i Norden mere usundt end før. Ikke desto mindre henvises der ofte til Fødevarestyrelsen kostråd, som burde give os de nødvendige næringsstoffer, og at det ikke er nødvendigt med kosttilskud.
Men som det fremgår af den nye undersøgelse fra DTU, følger 90 % af befolkningen slet ikke de officielle kostråd, og det øger i sagens natur risikoen for overvægt og mangel på essentielle næringsstoffer. Samtidig breder diabetes 2 sig som en epidemi, og Danmark har nordisk rekord i kræft. Er der en sammenhæng?

Nogle vælger at spise råkost til kød- og fiskeretter eller som rå veganerdiæter, fordi de tror, at det er sundere og giver ekstra energi. Men der er faktisk nogle grønsager, som bliver meget sundere og bidrager med flere antioxidanter, når de bliver opvarmet. Og det er tomater, peberfrugter, gulerødder, spinat og svampe. Man skal også huske, at rå svampe indeholder forskellige giftstoffer, der nedbrydes ved opvarmning.

Flere B-vitaminer skal omdannes til andre former, inden de aktiveres til en lang række funktioner. Men enzymdefekter, alkohol, medicin og aldringsprocesser kan gøre det vanskeligt. Den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud, er også inaktiv, og her kan overvægt, aldringsprocesser samt mangel på særlige mineraler gøre det vanskeligt at danne den aktive form. Omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin kræver en velfungerende tarmflora. En optimal udnyttelse af Q10 kræver en særlig selenforbindelse. Det betyder, at en manglende evne til at aktivere vitaminerne og Q10 kan resultere i kronisk træthed, mange alvorlige sygdomme og i værste fald tidlig død.

Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Med jævne mellemrum kommer det op i medierne, at kosttilskud er spild af penge eller kan være livsfarlige. Samtidig peger mange videnskabelige studier på, at kosttilskud kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Det gælder især nogle få vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som omtales nærmere. Det er samtidig vigtigt, at eventuelle tilskud er i en passende mængde og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte optimalt.

I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.