Aggressiv adfærd reduceres med fed fisk og fiskeolier

Det er almindelig kendt, at aggressiv adfærd kan skyldes sociale og kulturelle faktorer. Men aggressiv adfærd kan også skyldes biologiske faktorer i hjernen. I denne forbindelse kan de omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk og fiskeolier, reducere den aggressive adfærd, både hos børn og voksne. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Aggression And Violent Behavior. Forfatterne kommer samtidig ind på, at omega-3-fedtsyrerne regulerer lokale inflammationer i hjernen, som kan påvirke humøret og adfærden i en negativ retning. Da aggressiv adfærd har enorme personlige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger, påpeger forfatterne, at alle forbedringer bør tages alvorligt. Kosten spiller i det hele taget en stor og overset rolle for det mentale helbred.

Den nye meta-analyse inkluderede 29 randomiserede kontrollerede studier med knap 4.000 deltagere, som omhandlede, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere aggressioner. Omkring halvdelen af deltagerne var under 18 år, og studierne er publiceret mellem 1996-2024. Meta-analysen afslørede, at tilskud med omega-3 fedtsyrer signifikant kan reducere aggressioner hos begge køn og i alle aldersgrupper. Derudover kan tilskud med omega-3 fedtsyrer både reducere aktive og passive aggressioner, hvilket også fremgår af deltagernes egne svar på spørgeskemaer. Forskerne konkluderer derfor, at der nu er nok videnskabelig evidens til at begynde at give børn og voksne tilskud med omega-3-fedtsyrer for at reducere deres aggressioner. Disse anbefalinger gælder både i samfundet, i kliniske praksisser og i kriminalforsorgen. Det er samtidig en sund og billig metode til at reducere et stort menneskeligt og samfundsøkonomisk problem.

Hvordan påvirker omega-3-fedtsyrerne hjernen og adfærden?

Hjernen består af cirka 60 procent fedt, og derfor bør kosten indeholde nok af de sunde fedtstoffer, hvor omega-3-fedtsyrerne og omega-6 fedtsyrerne er essentielle.
Omega-3-formerne EPA og DHA har særlig stor betydning for hjernen og nervesystemet, hvilket fremgår af følgende:

• DHA er en strukturel komponent i nervecellernes membraner
• DHA påvirker udtryk af gener, aktivitet af enzymer samt nervecellernes synapser, hvor informationer udveksles mellem nervecellerne.
• DHA er involveret i dannelsen af neurotransmittere som dopamin og serotonin, hvilket påvirker humør og adfærd.
• DHA spiller en afgørende rolle i udvikling af hjernen, intelligensen og nervesystemet.
• DHA-mangel hænger sammen med mentale problemer som depression, hyperaktivitet og nedsat impulskontrol.
• EPA er ikke koncentreret i nervecellernes membraner, men har en neuroimmunologisk og vaskulær effekt.
• EPA modvirker inflammationer og blodpropper, hvilket giver et bedre kredsløb i hjernen og en bedre beskyttelse af nervecellerne.

Som det fremgår, har EPA og DHA afgørende betydning for en lang række fysiologiske funktioner, der relaterer til nervesystemet og det mentale helbred. Det er samtidig vigtigt, at der er en form for balance mellem omega-3- og omega-6 fedtsyrerne. Men den moderne kost indeholder ofte alt for lidt omega-3 fra fed fisk og for meget omega-6 fra planteolier, margarine, kager, chips, junkfood og færdigretter. Denne ubalance resulterer i inflammatoriske tilstande, oxidativ stress og andre ubalancer, som skader nervesystemet og det mentale helbred.
Det tyder således på, at fed fisk og tilskud med fiskeolier, som indeholder omega-3-formerne EPA og DHA, reducerer aggressiv adfærd ved at understøtte nervesystemet, regulere dannelsen af neurotransmittere og ved at hæmme lokale inflammationer i hjernen.

• Gode kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er fede fisk som sild, ansjoser, makrel og laks, der er vildtfanget og har levet af naturligt foder.
• Man kan for eksempel spise en sildemad om dagen eller et hovedmåltid med fed fisk to gange om ugen for at være dækket ind med EPA og DHA
• Hvis man undgår fisk eller spiser for lidt, kan man indtage tilskud med fiskeolie, hvor der er dokumentation på renhed samt oxidationstal (totox-tal), der er et udtryk for den totale iltning/harskning.
• Terapeutiske doser ligger på 1-4 gram omega-3 daglig.
• Der går en måneds tid, før tilskud virker optimalt.

Stabilt blodsukker og B-vitaminer har også betydning i regulering af aggressioner

Hjernen har brug for en stabil tilførsel af blodsukker (glukose). Men den moderne kost med mange raffinerede kulhydrater resulterer let i et ustabilt blodsukker. Når hjernen mangler sit brændstof, kan det blandt andet gå ud over dannelsen af neurotransmittere og selvkontrollen, så man lettere bliver opfarende og aggressiv.
B-vitaminer og magnesium har også betydning for nervesystemet og den mentale balance. Epidemiologiske studier viser desuden, at diæter uden B3-vitamin (niacin) er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab og selvmord. Det kan du læse mere om i denne artikel:

»Hvordan hænger mangel på B3-vitamin sammen med aggressioner, kannibalisme, pellagra og skizofreni?«

Referencer

Adrian Raine, Lia Brodrick. Omega-3 supplementation reduces aggressive behavior: A meta-analytic review of randomized controlled trials. Aggression and Violent Behavior. 2024

Barbara J. Meyer et al. The effect of omega-3 long chain polyunsaturated fatty acids on aggressive behaviour in adult male prisoners: a structured study protocol for a multi-centre, double-blind, randomised placebo-controlled trial and translation into policy and practice. National Library of medicine 2021