Tilskud med fiskeolier reducerer aggressiv og asocial adfærd hos børn og unge

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

Tilskud med omega-3 fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere børns forstyrrende og voldelige adfærd. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Aggressive Behavior. Når de urolige og voldelige børn falder mere til ro, vil det samtidig have en positiv effekt på deres forældre, og at der kommer mere fred på hjemmefronten. Børnene får også lettere ved at koncentrere sig i skolen og omgås andre mennesker.
Professor Jill Portnoy, som er tilknyttet UMass Lowell´s School of Criminology and Justice Studies i Massachusetts, står bag det nye studie, og hun finder det meget lovende, fordi omega-3 fedtsyrerne på flere måder forbedrer hjernesundheden hos børn og unge.

Adfærden kan både styres af sociale og ernæringsmæssige forhold

Det nye studie er blot et enkelt eksempel på, hvordan professor Portnoy studerer biologiske og sociale faktorer, som kan forklare og forudsige forstyrrende og aggressiv adfærd hos børn og unge.
Formålet er derfor at finde effektive metoder, hvor man kan sætte ind, før den forstyrrende og aggressive adfærd bliver for voldsom eller udvikler sig til decideret kriminalitet.
Portnoy bidrager således til debatten omkring ”natur kontra ernæring”. En debat der mere konkret går ud på, om folk der er aggressive og begår forbrydelser, har medfødte disponeringer, eller om det er miljømæssige faktorer, som tilskynder dem til at gå amok eller begå forbrydelserne.
Ifølge Portnoy spiller begge faktorer ind, men de mere præcise sammenhænge er endnu ikke klarlagt. Vores biologi, sociale miljø og kostvaner interagerer nemlig på komplekse måder, og forskellige stresstilstande og mangeltilstande kan således påvirke vores tanker og opførsel.

Stress som barn og lav hvilepuls kan føre til aggressiv adfærd

Ifølge Portnoy kan en lav hvilepuls føre til asocial og aggressiv adfærd. Hendes teori er, at man kan udvikle den lave hvilepuls som barn, hvis man udsættes for hyppig eller kronisk stress. I første omgang stiger pulsen som en naturlig reaktion på stress, men ved vedvarende eller hyppig stress tilpasser kroppen sig ved at sænke hvilepulsen, så der ikke kommer en overbelastning af systemet. Men udsættelsen for meget stress i barndommen kan også føre til fysiologiske ændringer i hjernen, så man har brug for konstante stimuleringer eller udfordringer. Dette kan ofte føre til en stigning af konflikter på hjemmefronten, i skolen og andre steder på grund af aggressiv og impulsiv adfærd.
Portnoy har tidligere studeret hundredvis af unge i Pittsburgh, hvor hun voksede op. Her fandt hun sammen med et forskerteam fra University of Pennsylvania, at unge med lavere hvilepuls var mere tilbøjelige til at opsøge sensationer, konflikter og udvise asocial adfærd. Denne adfærd er særlig problematisk for unge, der bor i områder eller tilhører familier, hvor de ikke får nok positive stimuleringer. Det kan således være selvforstærkende, at de unge både keder sig og mangler næringsstoffer som omega-3.

Tilskud med fiskeolier kan give ro på hjemmefronten og forebygge kriminalitet

Portnoy og hendes forskerteam udførte et randomiseret, dobbelt-blindet placebokontrolleret forsøg på børn, som viste forstyrrende og asocial adfærd. Den ene gruppe børn fik en frugtdrik med 1 gram fiskeolie, og den anden gruppe børn fik en identisk frugtdrik med samme smag uden fiskeolie. Hverken forskere, børn eller forældre vidste, hvem der fik hvad.
Børnene fik tilskud med fiskeolier eller placebo i seks måneder, og undervejs skulle de voksne rapportere omkring konflikter de voksne imellem og imellem børn og voksne. Til dette blev der brugt en særlig konfliktskala i en periode på tolv måneder for at se, om der var en langtidseffekt af tilskud med fiskeolier.
De voksne, som boede sammen med børn, der fik fiskeolier, rapporterede om reduktion i antallet og længden af konflikter med børnene. Imellem de voksne var der også færre konflikter. Men der var ingen reduktion af konflikter hos den gruppe børn, der fik placebo.
Studiet er det første, som viser, at tilskud med fiskeolier til børn kan reducere konflikter på hjemmefronten, selvom de voksne ikke får tilskud. Studiet indikerer også, at tilskud med fiskeolier kan have en positiv langtidseffekt på hjemmefronten, fordi børnene bliver mere rolige, og det smitter af på forældrene.

Nye veje til at forebygge udadreagerende adfærd, konflikter og kriminalitet

Børn og unge med udadreagerende adfærd kommer lettere i konflikter med omgivelserne, fordi de ikke kan styre deres tanker og følelser. Det kommer til udtryk i familien, i børnehaven, i skolen og andre steder. Med alderen har konflikterne en tendens til at blive voldsommere, og måske knytter de unge sig til andre med samme asociale adfærd. Der er samtidig fare for, at det går ud over deres skolegang, og at det fører til ensomhed, kriminalitet og stofmisbrug.
Professor Portnoy er især interesseret i de unge, som har en asocial og aggressiv adfærd, uden at de er endt i egentlig kriminalitet eller er blevet straffet.
Hvis vi ønsker at disse unge falder til ro, bør vi derfor komme med nye tiltag, som reducerer deres fysiologiske reaktion på stress, og her kan en sundere kost samt tilskud med fiskeolier bidrage til at gøre en forskel.

Hvorfor har hjernen og nervesystemet brug for mere omega-3?

Hjernen hos mennesker og dyr indeholder store mængder omega-3 og omega-6, som giver integritet i det neurologiske netværk. Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig.
Men den moderne kost indeholder ofte alt for lidt omega-3, og det går blandt andet ud over hjernen og nervesystemet.
Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som alt i alt har stor betydning for nervesystemet samt indlæring, hukommelse og humør.
DHA er de mest langkædede omega-3 fedtsyrer, der snor sig som slanger i cellemembranerne, og denne fleksibilitet hjælper hjernecellerne til at arbejde lynhurtigt. DHA bidrager også til at understøtte blodgennemstrømningen i hjernen.
Hjernen og nervesystemet kan med andre ord slet ikke fungere optimalt, uden at vi får nok omega-3. Andre studier viser da også, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt på børns kognitive færdigheder.

Omega-3 fedtsyrer fra fisk og tilskud

Ifølge officielle kostanbefalinger børe vi spise fisk flere gange om ugen, hvoraf størstedelen bør være fra fed fisk, som er særlig rige på EPA og DHA. Der er dog advarsler om rovfisk som tun, der kan være forurenet med kviksølv, samt laks fra Østersøen, der også kan indeholder tungmetaller.
Hvis børnene ikke kan lide fed fisk, eller bare spiser for lidt af den fede slags, er det oplagt at tage tilskud med fiskeolier. Som nævnt fik børnene i forsøget, hvad der svarer til et gram fiskeolie/omega-3 fedtsyrer om dagen.
På markedet er der forskellige produkter til børn og unge i flydende form eller i kapsler. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer og triglycerider sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

Referencer:

Jill Portnoy et al. Reductions of intimate partner violence resulting from supplementing children with omega-3 fatty acids: A randomized double-blind, placebo-controlled, stratified, parallel-group trial. Aggressive Behavior 2018

John Protzko el al. How to make a Young Child smarter: Evidence From Database of Pricing Intelligence. Perspectives on Psychological Science. 2013

https://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd

http://www.nutritioninsight.com/news/neuroimaging-highlights-role-of-omega-3-in-preventing-cognitive-decline.html

Penberthy. WT. Niacin rescues cannibalistic hamsters. The historical significance of 1940s mandatory niacin enrichment. OMS 2017