Alzheimers er linket til mangel på umættede fedtsyrer
- og især omega-3
Ifølge et nyt studie, som er publiceret i PLOS Medicine´s Special Issue on Dementia, har man fundet, at mangel på umættede fedtsyrer i hjernen kan fremme udviklingen af den frygtede sygdom. Der er altså ingen grund til at være fedtforskrækket. Vi skal bare have de umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer fra uspolerede kilder og i et afbalanceret forhold. De umættede fedtsyrer har nemlig mange funktioner i hjernen, som vores nervesystem, kredsløb, hukommelse, indlæring og sprog er afhængig af.
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens. Mere end 46 millioner mennesker lider af sygdommen på verdensplan, og den antages, at ramme 131,5 millioner i 2050. Ved Alzheimers sygdom går nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt til grunde, og man har fundet ophobninger af to store proteiner kaldet tau og beta-amyloid. Anden forskning peger på ubalancer i hjernens signalstoffer samt insulinresistens i hjernen, som bevirker, at nervecellerne underforsynes med energi. Det er under alle omstændigheder en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Derfor bør man i selve forebyggelsen sørge for, at hjernen er velforsynet med de essentielle, flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 og omega-6 spiller en overordnet rolle.
Kilder til de forskellige fedtsyrerMættede: Animalsk fedt, mejeriprodukter, kokosolie Monoumættede – omega-9: Olivenolie, rapsolie Flerumættede – omega-6: De fleste planteolier Mere flerumættede – omega-3: Fed fisk indeholder EPA/DHA. Hørfrøolie indeholder ALA. |
Omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA har særlig mange funktioner i hjernen
Det meste af hjernen består af fedtstoffer som kolesterol samt omega-3 og omega-6 fedtsyrer. De forskellige fedtstoffer har betydning for cellemembranernes opbygning og funktioner. Og det er cellemembranerne, som via signaler udefra iværksætter eller standser de aktiviteter, som cellen nu skal udføre i hjernen og andre steder i kroppen. Inden for epigenetikken betragtes cellemembranen faktisk som cellens egen hjerne.
Omega 3 fedtsyren DHA, der udgør 11 % af hjernens tørvægt, er med til at gøre cellemembranerne smidige, og den fremmer en enzymaktivitet kaldet NOS (nitrogenoxidsyntase-aktivitet), der er vigtig for hukommelse og indlæring.
DHA er også vigtig for opbygningen af stoffet neuroprotektin D1 (NPD1), som har mange funktioner i hjernen.
Omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyren arkidonsyre, hvor balancen er vigtig. Der er for eksempel et direkte samspil mellem EPA og arakidonsyre om dannelse af nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, der har betydning for inflammationer, insulinfølsomhed med videre. Derfor skal indtaget af omega-3 og omega-6 fedtsyrer være i en form for balance.
Vidste du at omkring 60 % af hjernens tørvægt består af fedtstoffer som kolesterol, omega-3 og omega-6?
Hjerner med Alzheimers sygdom mangler umættede fedtsyrer
I forbindelse med udviklingen af Alzheimers sygdom har man i mere end tyve år kendt til ophobningen af de store proteiner tau og beta-amyloid. Men der har kun været begrænset viden om, hvordan disse proteiner dannes og fremmer udviklingen af Alzheimers.
I det nye studie, som foregik på King´s College London og National Institute on Aging i USA sammenlignede forskerne hjernevæv fra 43 personer i alderen 57-95 år. Forskerne så nærmere på forskellen i hundredvis af små molekyler i følgende tre grupper:
- 14 personer med sunde hjerner
- 15 personer med høje niveauer af tau og beta-amyloid proteiner, men som endnu ikke havde problemer med hukommelsen
- 14 personer med klinisk diagnose på Alzheimers
Forskerne så også nærmere på forskellige områder i hjernen med forskellige tendenser til at producere tau og beta-amyloid proteiner i kombination eller hver for sig.
Det viste sig, at der i hjerner med Alzheimers sygdom var signifikant færre umættede fedtsyrer, når de blev sammenlignet med sunde hjerner. Ifølge lederen af studiet dr. med Cristina Legido Quigley fra King´s College i London afslørede studiet, at mangel på de umættede fedtsyrer spiller en afgørende rolle for udviklingen af Alzheimers sygdom. Som noget meget overraskende fandt forskerne desuden, at fedtsyren DHA steg i de pågældende hjerneområder i forbindelse med udviklingen af sygdommen. Men forskerne tilføjer, at der kræves mere forskning for at bekræfte dette, som strider imod tidligere forskning.
Fisk, fedtsyrer og Alzheimers sygdom
Flere studier har nemlig tidligere vist, at mængden af DHA i hjernen er lavere hos personer med Alzheimers sygdom i forhold til raske mennesker. Man har ligeledes observeret lavere mængder af DHA i de røde blodlegemer hos levende patienter med Alzheimers sygdom, og jo mere sygdommen var fremskreden, jo lavere var mængden af DHA i blodet. Mængden af DHA i de røde blodlegemer hænger desuden godt sammen med mængden af DHA i hjernecellerne.
I et berømt studie fra Rotterdam deltog 5.385 personer i alderen 55 år og opefter, som blev fulgt i lidt over 6 år. Studiet viste, at et højt fiskeindtag havde en forebyggende effekt på demens og i særdeleshed Alzheimers sygdom.
I et andet studie deltog 1.416 personer i alderen 68 år og opefter, som blev fulgt i 7 år med hensyn til kostvaner og helbred. Det viste sig, at indtag af fisk eller skaldyr en gang om ugen eller mere var koblet til 34 % lavere risiko for demens og 31 % lavere risiko for Alzheimers.
Fisk indeholder en del omega-3 i form af EPA og DHA, som vi har let ved at optage og udnytte, og som allerede nævnt har stor betydning for hjernes opbygning og funktioner. EPA er desuden med til at modvirke inflammationer og regulere insulinfølsomheden, som også antages, at havde betydning for udviklingen af sygdommen
Endelig indeholder fisk vigtige antioxidanter som selen og zink, der modvirker oxidativ stress og celleødelæggelse forårsaget af frie radikaler.
Sådan modvirker omega-3 fedtsyrer Alzheimers sygdom
|
Skævt forhold mellem omega-3 og omega-6 i moderne kost
Omega-3 og omega-6 er essentielle fedtsyrer, som vi ikke kan danne selv, og derfor skal vi have tilført fedtsyrerne med kosten i passende og afbalancerede mængder.
Både opdrættede fisk, slagtedyr, høns og malkekvæg får i dag foder, der er rigere på omega-6. Derfor indeholder fisk, kød, æg og mejeriprodukter ofte mindre omega-3 end før i tiden. Dyrenes foder, mindre fisk, færdigretter og margarine er årsager til, at mange får for meget omega-6 og for lidt omega-3. Moderne vestlig kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 10:1 og nogle steder op til 30:1. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.
Omega-3 fedtsyrer fra fisk eller tilskud?
De færreste danskere følger de officielle kostanbefalinger med at spise fisk flere gange om ugen - eller minimum 350 gram, hvoraf de 200 gram bør være fra fed fisk, som er særlig rig på EPA og DHA. Hvis man ikke kan lide fisk, er det oplagt at tage tilskud. Fiskeolier baseret på frie fedtsyrer sikrer en god optagelse. Fiskeolier bør desuden overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.
Referencer:
King´s College London. Alzheimer´s disease linked to the metabolism of unsaturated fats. ScienceDaily March 22, 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/03/170322092355.htm
Stuart G Snowden et al. Association between fatty acid metabolism in the brain and Alzheimers disease neurophatology and cognitive performance: A nontargeted metabolomic study. PLOS Medicine 2017
http://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1002266
Bruce H. Lipton. Intelligente celler. Borgen 2009
Olle Hagelund: Omega-3 revolutionen. Medhag AB 2012
Søg mere info...
- Oprettet den .