Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Ifølge en ny undersøgelse har børn og unge, der får masser af sol og D-vitamin, en meget lavere risiko for at udvikle sklerose senere i livet. Der er også en grund til, at sklerose er mere udbredt på de nordlige breddegrader, da solen står for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne D-vitamin. Man bør samtidig være opmærksom på, at den intensive brug af faktorcremer kan blokere for dannelsen af D-vitamin. Vi skal altså huske at få nok D-vitamin fra solen eller tilskud gennem hele livet, da det blandt andet kan forebygge sygdomme som sklerose, der tilsyneladende er flere år om at udvikle sig.

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

D-vitamin har betydning for musklernes funktion og en normal muskelstørrelse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er udført på Westmead Institute for Medical Research i Sidney. Mangel på D-vitamin kan altså resultere i en dårlig muskelfunktion, som også inkluderer en dårligere kondition, muskelspændinger og tab af muskelmasse.

Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?

- og give et mere troværdigt tidsbillede

Alle kroppens celler behøver D-vitamin. Men mangler er udbredte, og listen over sygdomme, som det kan medføre, bliver stadig større. Ifølge et nyt studie fra Trinity College i Dublin kan man nu måle D-vitamin i håret, og dette kan afsløre store udsving i årets løb, som ikke fremgår af almindelige blodprøver. Forskerne ser derfor et stort potentiale i den nye måling, som også kan anvendes i historiske populationer som de gamle ægyptere eller fortidsdyr som mammutter.

Ifølge et nyt studie reducerer større tilskud med D-vitamin blodets niveau af østrogen, og det kan have afgørende betydning i både forebyggelsen og behandlingen af den frygtede sygdom.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

D-vitamin beskytter mod infektioner, kræft og mange andre sygdomme. Men D-vitaminmangel er udbredt. Samtidig er de officielle D-vitaminanbefalinger ret lave, og der er ingen garanti for, at de optimerer blodets niveau. Et nyt britisk befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition, har derfor kastet nyt lys over problematikken, da det er mere komplekst at optimere hele befolkningens D-vitaminstatus. Det tyder således på, at der ikke er nogen ”one-size-fits-all”, da alder, køn, hudfarve, BMI, diabetes og andre faktorer påvirker evnen til at danne og udnytte D-vitamin fra sol, kost og tilskud.

Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en ondartet form for hudkræft, der hurtigt spreder sig. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin fordobler risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et spansk studie, som er blevet præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress. Det er almindelig kendt, at solforbrændinger, som man bør undgå, øger risikoen for forskellige typer hudkræft. Men man må ikke glemme, at sommersolen stadig er den bedste kilde til D-vitamin, og at det på vore breddegrader er nødvendigt med tilskud i vinterhalvåret og tilskud hele året, hvis man undgår solen eller har svært ved at danne vitaminet.

Mangel på D-vitamin forekommer ofte hos overvægtige mennesker og mennesker med diabetes 2, men der har været en del uklarhed omkring den nærmere sammenhæng. En undersøgelse fra Baylor College of Medicine i Houston, Texas, tyder nu på, at sammenhængen findes i hjernen, hvorfra D-vitaminet bidrager til at regulere vægten og blodsukkeret.

Der er en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udviklingen af sklerose. Men der har manglet studier, som afslører, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan bremse sygdommens udvikling. I en nyt placebokontrolleret studie på rotter med fremskreden sklerose har forskerne derfor set nærmere på dette. Studiet afslørede, at tilskud med D-vitamin modvirker oxidativ stress, kronisk inflammation og andre processer, som forårsager de neurologiske skader. Studiet er publiceret i Nutrients.

En undersøgelse har vist, at patienter med et lavt D-vitaminindhold i blodet øger deres risiko for at få alvorlige følgevirkninger eller at dø efter et kirurgisk indgreb, hjertekirurgi undtaget. For hver stigning af D-vitamin i blodet med 5 ng/ml faldt den samlede risiko for dødsfald og komplikationer efter operation med syv procent.

D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.

Gennem de sidste årtier har forskningen afsløret, at D-vitaminet spiller flere afgørende roller for hjernen og nervesystemet. Nu viser et finsk studie, der er publiceret i Scientific Reports, at mangel på D-vitamin også kan kobles sammen med kronisk hovedpine. I takt med den moderne indendørs levevis og overdreven brug af solcremer er mangel på D-vitamin blevet meget mere udbredt – også om sommeren. Derfor gælder det i denne tid om at få nok sol, som er den vigtigste kilde, og eventuelt bruge solcreme på en mere hensigtsmæssig måde, så man både danner nok D-vitamin og ikke bliver forbrændt.

Ja, det tyder et større engelsk befolkningsstudie på. Det er samtidig alarmerende, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme stiger voldsomt. For der er med stor sandsynlighed en klar sammenhæng. Så hvilken betydning har D-vitamin egentlig for hjernesundheden? Og hvor meget D-vitamin har vi brug for, så nervecellerne og andre celler kan fungere optimalt?

Tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitaminhænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

- og længere ophold

D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.

- og en dårligere prognose for kvinder med brystkræft

Årtiers forskning har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for brystkræft. Mangel på D-vitamin er især udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne det i vinterhalvåret. Men der er også mange kvinder under sydligere himmelstrøg, som mangler D-vitamin på grund af indendørs livsførelse, for meget solcreme eller tildækning. D-vitamin har mange kræftforebyggende egenskaber, og en mangel på vitaminet giver en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder. Det er med andre ord ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin, og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer for at fungere optimalt på naturens præmisser.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.

- af flere årsager

Ifølge en ny opdagelse fra Alberta University i Canada kan mangel på sollys bidrage til den vægtforøgelse, som mange oplever i løbet af vinterhalvåret.
Det skyldes, at vores fedtceller er følsomme over for sollys. Manglen på sollys kan desuden resultere i dårlig søvn samt mangel på D-vitamin, som har andre funktioner inden for stofskiftet.

- hvilket øger risiko for COVID-19 smitte, hjertekarsygdomme og tidlig død

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men personer med mørk hud har vanskeligere ved at danne nok af vitaminet på vore breddegrader. Derfor risikerer de meget let at få en kronisk mangel på D-vitamin. Det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som i værste fald er livstruende. Det fremgår af flere studier.

Det antages, at det røde hår er en del af den evolutionære udvikling i de nordlige områder, hvor solen ikke skinner så meget. Man har desuden observeret, at rødhårede danner mere af den D-vitaminform, der måles i blodet, end mennesker med andre hårfarver. Det fremgår af et tjekkisk studie, som er publiceret i Experimental Dermatology. Derudover ser det ud til, at kvinder med rødt hår lever længere end kvinder med andre hårfarver. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i PLOS ONE.

Der er en sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamini blodet og et lavt niveau af kønshormonet testosteron hos overvægtige, unge mænd. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige, og at dette også kan gå ud over modstandskraften, reguleringen af blodsukker og mange andre funktioner. Meget tyder i det hele taget på, at overvægtige bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt at danne nok testosteron, som blandt andet har betydning for muskelmasse, knogler, drivkraft, fertilitet og sexlyst.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber

Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?

Tuberkulose, også kaldet TB, er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Et forskerhold fra Queen Mary University of London har nu fundet, at tilskud med D-vitamin kan understøtte behandlingen af multiresistent TB, som normalt er en langstrakt og dyr affære. Tidligere studier viser, at D-vitaminet i det hele taget bidrager til at forebygge den udbredte sygdom via flere mekanismer inden for immunforsvaret.

D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Influenzasæsonen er ved at kulminere. Vaccinen virker ikke efter hensigten, og et ekstraordinært stort antal danskere bliver indlagt på hospitalerne. Førende forskere påpeger, at mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, er den primære årsag til vinterens virusinfektioner og eventuelle komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Som regel er influenza en harmløs sygdom. Men hvis immunforsvaret er svagt eller afsporet, kan der også opstå livstruende blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig behandling. Her viser en nyere undersøgelse, at kortison (binyrebarkhormoner) kombineret med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan gøre risikoen for at dø af sygdommen hele fem gange mindre.

Mangel på D-vitamin hænger sammen med en højere risiko for at få virusinfektioner, luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, demens, kræft og knogleskørhed. Det viser sig desuden, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er utilstrækkelige. Det fremgår blandt andet af to nye studier, som blev præsenteret for The American Heart Association´s Scientific Sessions i Philadelphia i 2023. Et tysk studie af atleter har desuden vist, at det er mere effektivt med individuelle tilskud, der optimerer blodets niveau, i stedet for ”one-size-fits-all”.