Omega-3 fedtsyren DHA er særlig god til kredsløbet
Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.
Jo mere indholdet af omega-3 fedtsyren DHA stiger i blodet, jo mere reduceres forkalkninger i hjertets kranspulsåre ifølge et særligt mål, som hedder Agatson. Det fremgår af en række data fra knap tusinde raske mænd i fyrrene fra Pittsburgh og Honolulu i USA og fra Shiga i Japan.
Ifølge forskerne fra University of Pittsburgh og University of Hawaii samt Shiga University of Medical Science (Japan) og Korea University (Sydkorea) blev der ikke observeret signifikante sammenhænge, hvad angår niveauet af EPA og hjertekarsundheden.
Spis fed fisk eller tag tilskud til pleje af kredsløbet
Ifølge forskerne har undersøgelsen betydning for folkesundheden, idet mange mennesker nu tager tilskud med fiskeolier. Ikke desto mindre har de videnskabelige beviser for fiskeoliernes effekt i forskellige befolkninger været begrænsede. Undersøgelsen, der som nævnt blev foretaget på raske midaldrende mænd, afslørede således, at det til forskernes overraskelse var DHA, og ikke EPA, som havde den største effekt på hjertekarsundheden. Der har ellers været en løbende debat om, hvilken at de to omega-3 fedtsyrer, som er den bedste i denne sammenhæng.
Forskerne påpeger dog, at de to omega-3 fedtsyrer kan have forskellige positive effekter på helbredet. Derfor anbefaler de da også, at alle, som ønsker at pleje helbredet, bør spise fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier.
Til orientering bør tilskud med fiskeolier desuden være i en god kvalitet og rensede for toksiner, hvilket der stilles store krav til i Danmark. Men det gør der ikke i lande som USA.
Studiets detaljer
Forskerne målte mere konkret omega-3 niveauerne i blodet hos 300 kaukasiske amerikanere, 101 negroide amerikanere, 287 japanske amerikanere og 310 japanere bosat i Japan.
Diverse data viste, at næsten 57 procent af mændene havde en vis grad af forkalkninger i aorta, og at de, som havde de højeste niveauer af DHA i blodet, havde mindre forkalkning.
Ifølge forskerne kan DHA´s potentielle virkningsmekanismer være via de antiinflammatoriske effekter. Anden forskning peger på sænkning af triglycerider og involvering af enzymer i fedtstofskiftet.
Ifølge forskerne er det den første store befolkningsundersøgelse blandt mænd med forskellige etniske baggrunde, som har set nærmere på forholdet mellem omega-3 formerne DHA og EPA og forkalkninger i aorta.
Ifølge forskerne er det nødvendigt med flere randomiserede forsøg, som kan afklare de optimale mængder DHA og EPA, hvad angår effekten på hjertekarsundheden og forkalkninger i aorta.
Åreforkalkning er mange år om at udvikle sig. Derfor er det en god ide at sætte ind i tide med en kredsløbsvenlig kost, som blandt andet indeholder fed fisk eller tilskud med fiskeolier af en god kvalitet. |
Reference:
Hemant Mahajan et al. Serum Long-chain n-3 polysaturated fatty acids and aortic calcification in middle-aged men: The population-based cross-sectional ERA-JUMP study. Nutrition, Metabolism & Cardiovascular Diseases. 2019
Magnus Bäck. Omega-3 fatty acids in atherosclerosis and coronary disease. Future Science OA. 2017
Søg mere info...
- Oprettet den .