Blodmangel er et verdensomspændende og stigende problem, som medfører træthed, hjertebanken, nedsat modstandskraft og mange andre alvorlige symptomer. Jernmangel er en kendt årsag, og det tyder nu på, at der også er en sammenhæng mellem magnesiummangel og blodmangel, især blandt kvinder og ældre. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan magnesium har betydning for det generelle helbred og dannelse af blodets celler. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er så udbredt.

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

Magnesium indgår i flere hundrede enzymprocesser, herunder aktivering af den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud. Det betyder også, at magnesium har afgørende betydning for immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner med COVID-19. Derudover kan lave magnesiumniveauer i kroppen forudsige komplikationer ved COVID-19-infektioner, længden af hospitalsophold og risiko for død. Det fremgår af et studie på ældre deltagere, som er publiceret i Nutrients. Ifølge forskerne er det derfor relevant at måle indlagte patienters niveau af magnesium og kompensere for eventuelle mangler. Der er i det hele taget mange, og især ældre, som får for lidt magnesium gennem den moderne kost. Derudover kan flere medicintyper forringe optagelsen og udnyttelsen.

Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.

Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Kronisk hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, og tilstanden er ofte livstruende. I et nyt studie, som er publiceret i Journal of The American Heart Association, kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan forbedre hjertets pumpeevne og derved være et nyt potentiale i behandling af hjertesvigt. Studiet er i tråd med et andet nyt studie publiceret i Diabetes Care, som omhandler, hvordan mangel på magnesium hænger sammen med hjertesvigt, atrieflimmer og andre komplikationer ved diabetes 2.

De fleste har haft almindelig hovedpine, og migræne er mere kompleks. Selvom der kan være flere årsager til smerterne, tyder det på, at mangel på essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, fiskeolier og Q10 kan spille en afgørende rolle. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Current Pain and Headache Reports. Forfatterne beskriver desuden, hvordan næringsstofferne påvirker en række underliggende mekanismer, som kan forebygge eller lindre forskellige former for hovedpine.

Risikoen for høretab øges med alderen, og kostens næringsstoffer har stor betydning. Det tyder samtidig på, at magnesium og calcium i de rette mængder nedsætter risikoen for aldersrelateret høretab. Det fremgår af et befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer også nærmere ind på, hvordan magnesium og calcium forebygger nedsat hørelse via forskellige mekanismer og interaktioner mellem de to mineraler.

Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.

På verdensplan hører depression til en af de største sygdomsbyrder. Selvom der kan være flere årsager til depression, tyder det nu på, at et højt niveau af magnesium i serum hænger sammen med færre depressive symptomer. Det fremgår af et studie fra Taiwan, som er publiceret i Nutrients. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan magnesium via adskillige enzymprocesser understøtter nervesystemet, hormonsystemet og særlige receptorer i hjernen, som spiller en fundamental rolle i udviklingen af depression. Det er samtidig problematisk, at stress, den vestlige raffinerede kost og flere medicintyper ofte resulterer i magnesiummangel. For dette modvirker også udnyttelsen af D-vitamin, som ligeledes har betydning for humøret.

Magnesiummangel kan føre til forskellige ubalancer i hjernen og nervesystemet, som kan udløse et migræneanfald. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Man skal desuden være opmærksom på andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

Magnesium har betydning for flere hundrede enzymprocesser, som også inkluderer vores fordøjelse. Magnesium indgår i forskellige forbindelser, og det har længe været kendt, at magnesiumoxid har en afførende virkning. Men da denne magnesiumforbindelse virker lokalt i tarmen og er svær at optage, vil den ikke rette op på en magnesiummangel i kroppen. I denne artikel ser vi derfor nærmere på magnesium i kosten, forskellige magnesiumforbindelsers optagelighed og magnesiums betydning for fordøjelsen og nervesystemet, som er tæt relateret. Vi ser også på andre symptomer, som kan forårsages af magnesiummangel.

Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.

- også ved diabetes type-2

Det stabile blodsukker har afgørende betydning for vores helbred, energiniveau og humør. Men millioner af mennesker lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens forekommer også ved diabetes type-2. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, ser forfatterne nærmere på magnesiums rolle i forbindelse med insulinfølsomhed, blodsukker og energiomsætning. I henhold til en række studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium er relevant ved insulinresistens og diabetes type-2. Man bør også være velforsynet med magnesium i selve forebyggelsen af disse sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.

På verdensplan er Alzheimers sygdom en stigende byrde, og kosten har stor betydning. En større meta-analyse har nu afsløret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavere niveauer af magnesium i blodet og i hjernens spinalvæske i forhold til raske kontrolgrupper. Resultaterne indikerer, at mangel på magnesium kan være en risikofaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

- som sænker stresstærsklen og truer helbredet

Stress og magnesiummangel er udbredt i den generelle befolkning, og det er som en ond cirkel, der fremmer risikoen for træthed, hovedpine, forstoppelse, nervøsitet, søvnløshed, infektioner, depression, metabolisk syndrom og mange andre fysiske og mentale sygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan magnesium spiller en nøglerolle i kroppens fysiologiske stressrespons. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan stress øger behovet for magnesium. Derudover kan udpint jord, ensidig kost, for meget kaffe, alkohol og kalcium samt visse medicintyper, intensiv sport, menopause og aldringsprocesser yderligere øge behovet for magnesium.

I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.

Diabetes og forstadiet metabolisk syndrom er præget af insulinresistens og overvægt. Og det tyder nu på, at et større indtag af magnesiumog kaliumreducerer fedtdepoterne. Det fremgår af et kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan magnesium og kalium bidrager til at regulere blodsukkeret og andre metaboliske forstyrrelser i forbindelse med diabetes og metabolisk syndrom.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.