Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Blodmangel er et verdensomspændende og stigende problem, som medfører træthed, hjertebanken, nedsat modstandskraft og mange andre alvorlige symptomer. Jernmangel er en kendt årsag, og det tyder nu på, at der også er en sammenhæng mellem magnesiummangel og blodmangel, især blandt kvinder og ældre. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan magnesium har betydning for det generelle helbred og dannelse af blodets celler. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er så udbredt.

Kostens kvalitet har særlig stor betydning i de første år af et barns liv, og de forskellige næringsstoffer bidrager også til at forebygge overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme senere i livet. Men den nutidige levevis medvirker til, at mange børn især mangler D-vitamin, jod, jern, calcium og magnesium, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale helbred. Det fremgår af et større tysk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på børnenes ernæringstilstand, og at de får nødvendige tilskud gennem hele opvæksten.

Når cellerne skal omdanne madens kalorier til energi, er der især brug for forskellige B-vitaminer, C-vitamin, jern, magnesium, zink og Q10. Det betyder samtidigt, at mangel på et eller flere af stofferne kan resultere i mental og fysisk træthed i højere eller lavere grad. Cellernes forringede energiomsætning øger også risikoen for humørsvingninger, koncentrationsbesvær, infektioner og andre sygdomme. Den moderne livsstil, aldringsprocesser, medicin og andre faktorer medfører alvorlige mangler, men der kan rettes op på disse mangler ved hjælp af kostændringer og relevante tilskud. 

Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

- så se her hvad du kan spise og gøre, så du får mere energi

Hvis du lider af enerverende træthed, koncentrationsbesvær, manglende overskud, bleghed, åndenød, svimmelhed, kuldskærhed, gentagne infektioner, blodmangel eller problemer med hud, hår og negle kan det være, at du mangler jern, som bør undersøges nærmere. Det er især fødedygtige kvinder, ældre og veganere, der mangler det livsvigtige mineral. Men spædbørn, teenagere, sportsudøvere, mælkedrankere og mange andre kan også komme i underskud. I det følgende kan du derfor læse mere om, hvordan du får mere jern gennem kosten - hvad enten du er kødspiser, pescetar eller veganer, og hvordan du bedre kan optage det.

- så læs mere om bedste enzymer, vitaminer og mineraler til energien

Vi har alle sammen brug for masser af energi til humøret og dagens gøremål. Det kræver selvfølgelig et stabilt blodsukker, dagslys, motion og en god nats søvn. Men hvor kommer de energigivende stoffer i maden egentlig fra? Og hvorfor er Q10 og særlige vitaminer og mineraler så afgørende for energiomsætningen og vores fysiske og mentale overskud? Det fremgår blandt andet af en artikel, som netop er publiceret i Medical News Today. Ja mangler vi blot et enkelt næringsstof, kan det gå ud over stofskiftet, energiniveauet og vægtreguleringen. Men det kan der heldigvis kompenseres for, så vi får det nødvendige energiboost.

Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Jern har betydning for ilttransporten i blodet og cellernes energiomsætning. Men jernmangel er udbredt blandt patienter med kronisk hjertesvigt. Dette forringer yderligere den fysiske ydeevne og livskvaliteten. Jernmangel er også en markør, der er forbundet med øget risiko for hospitalsindlæggelse og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i American College of Cardiology. Derfor bør hjertesvigtpatienter altid få målt deres jernstatus. Det tyder desuden på, at intravenøs behandling af jernmangel virker bedst på hjertesvigtpatienter. På sigt bør hjertesvigtpatienter også fokusere på gode jernkilder i kosten og de mange faktorer, som hæmmer optagelsen og udnyttelsen af jern.

Jernmangel giver især blodmangel (anæmi). Børn og teenagere med blodmangel behøver ikke at have tydelige symptomer, men de er ofte blege og trætte. Da børn med jernmangel desuden kan få nedsat vækst, er det meget vigtigt, at de er velforsynet med dette mineral under hele opvæksten. Vi har lettest ved at optage jern fra animalske kilder, og derfor kan en ren plantebaseret kost let resultere i jernmangel. Det samme gælder indtagelse af for mange mejeriprodukter. Det fremgår blandt andet af en ny artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvorfor det er så vigtigt at børn får nok jern, og hvordan mangler kan afhjælpes.

Det er især fødedygtige kvinder, der mangler jern. Men spædbørn, teenagere, sportsudøvere, vegetarer og mange andre kan også komme i underskud. Hvis man er bleg, træt, kuldskær, har åndenød, svimmelhed, mange infektioner, indlæringsvanskeligheder, øresusen eller problemer med hud, hår og negle skyldes det måske jernmangel, som bør undersøges nærmere.

Jern er afgørende for de røde blodcellers transport af ilt, energiomsætningen og musklernes funktion. Derfor har jern særlig stor betydning for sportsfolk, da jernmangel-anæmi forringer præstationsevnen. Ikke desto mindre er jernmangel ret udbredt, især i forbindelse med udholdenhedssport og kvinders blodtab ved menstruation. En plantebaseret kost og mangel på mavesyre øger også risikoen for jernmangel. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Life, har forfatterne derfor set nærmere på jern og jerntilskuds betydning for præstationsevnen.

Det er nu lykkedes et forskerteam fra Oregon State University, USA, at forklare, hvordan mangel på E-vitamin kan forårsage neurologiske skader under fostrets udvikling, og hvordan det øger risikoen for, at den gravide aborterer tidligt i graviditeten. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Free Radical Biology and Medicine, hvor forskerne desuden understreger, hvor vigtigt det er, at gravide kvinder og kvinder, der planlægger at blive gravide, får nok E-vitamin.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.

De der indtager vitamin- og mineraltilskud synes at have bedre humør, mindre stress og være mindre trætte end de, der ikke tager tilskud viser ny meta-analyse med data fra otte tidligere undersøgelser. Analysen sætter også spørgsmålstegn ved om ADT-værdierne er tilstrækkelige.

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.

Når vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.

Overvægtige børn og unge har en signifikant risiko for at mangle jern, og det har en negativ effekt på deres generelle helbred, inklusive de kognitive evner med øget risiko for autisme og ADHD. Det fremgår af en engelsk metaanalyse, som er publiceret i BMJ Global Health. Det er samtidig problematisk, at overvægtige børn og unge spiser for meget raffineret mad med for mange tomme kalorier og for få næringsstoffer. Derudover hæmmer kronisk inflammation og mejeriprodukter selve jernoptagelsen.

I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.