Stigende PFAS-forurening forstyrrer jodudnyttelsen og hormonbalancen

Der findes PFAS mange andre steder i miljøet som byggematerialer, tekstiler, køkkengrej, brandslukningsskum og kosmetik. Man har desuden fundet forhøjede værdier i visse fødevarer. Påvirkningen af den omfattende PFAS-forurening kan forringe kroppens udnyttelse af jod. Dette påvirker især skjoldbruskkirtlens hormoner, som har betydning for stofskiftet. Det fremgår blandt andet af en artikel publiceret i Molecular and Cellular Endocrinology. Den daglige påvirkning af PFAS kan også øge risikoen for fosterskader, dårlig leverfunktion, brystkræft og andre sygdomme. Det tyder samtidig på, at forgiftninger med PFAS øger behovet for jod.

PFAS er en stor gruppe af kemiske fluorstoffer, som er svære at nedbryde, og derfor findes de meget længe i miljøet. Derudover ophobes stofferne i dyr og mennesker. Man kan måle PFAS i befolkningernes blod overalt i verden, og jo højere koncentrationerne er, jo større er risikoen for en række alvorlige helbredsproblemer.
Danske vandværker tester løbende for PFAS og konstateres det i en boring, sørger man normalt for, at boringen bliver lukket, eller at PFAS kommer under grænseværdierne i forbrugernes vand. Men vi udsættes også for PFAS fra mange andre steder i miljøet som beton, maling, møbler, elektroniske komponenter, tæpper, regntøj, skitøj, flyverdragter, lak, slip-let køkkengrej (teflon), bagepapir, cremer, voks, tandtråd, brandslukningsskum og dyrefoder.

• PFAS (per-and polyfluoroalkyl substances) er samlebetegnelse for flere tusinde syntetiske fluorholdige stoffer.
• Der findes en række undergrupper som PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS
• Bindingerne mellem kulstof og fluor medfører at stofferne er vand- og fedtafvisende
• Stofferne er samtidig stabile og svære at nedbryde

Hvorfor er PFAS så sundhedsskadeligt?

Ifølge en artikel publiceret i Molecular and Cellular Endocrinology kan PFAS interagere med kroppens proteiner samt fosforlipider i cellemembranerne. Derved kan PFAS akkumulere i det enkelte individ og op igennem fødekæden. PFAS kan desuden trænge ind i skjoldbruskkirtlens celler og blokere for optagelsen af jod, som skjoldbruskkirtlen bruger til at danne stofskiftehormonerne T4 (med 4 jodatomer) og T3 (med 3 jodatomer). Det er også kendt, at æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen.
Det tyder samtidig på, at en blokering af jod forårsaget af PFAS kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer.
Det antages, at menneskers udsættelse for PFAS hænger sammen med en lang række helbredsproblemer, som inkluderer stofskiftesygdomme, fertilitetsproblemer, fosterskader, nedsat immunforsvar, leverskader, ændret kolesterolniveau og visse kræftformer, herunder brystkræft.
Da PFAS interagerer med jod, skal man under alle omstændigheder være velforsynet med dette sporstof.

Jodkilder og behov

Der findes mest jod i tang samt fisk, skaldyr og fiskesovs. Desuden æg og mejeriprodukter. Da jordens indhold af jod varierer meget, afspejles det i afgrøderne. I Danmark har man indført obligatorisk jodberigelse af almindelig salt, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Mange fravælger dog almindelig salt, fordi man bruger en aluminiumforbindelse (E559) som antiklumpningsmiddel, og havsalt dækker ikke behovet for jod.
Det tyder i det hele taget på, at jodindtagelsen stadig ligger i underkanten - især hos gravide. Det tyder også på, at PFAS kan øge behovet for jod.
De officielle anbefalinger, RI, af jod er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere skal vi gerne helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde svarer desuden til den øverste grænse, som er fastsat af FAO (FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation).

Indhold af jod i mikrogram pr 100 gram

• Tang, tørret (kombu, agar) 36.000
• Jodberiget bordsalt 1.560
• Hummer, rå 700
• Fisk og torskerogn 30-250
• Musling 140
• Hele æg 65
• Frugter og grønsager 0,2-1

Referencer

Amalia Conti et al. Perfluoroocotane sulfonic acid, a persistent organic pollutant, inhibits iodide accumulation by thyroid follicular cells in vitro. Molecular and Cellular Endocrinology 2020

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

PFAS - Sundhedsstyrelsen

Frida - Grupperet fødevareliste (fooddata.dk)