- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Vi danskere er et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Det er almindelig kendt, at alkoholmisbrug belaster leveren og dræner kroppen for B-vitaminer. En gruppe forskere peger nu på, at alkoholmisbrug også dræner kroppen for C-vitamin, og de eftersøger mere forskning, da enkle tilskud med stor sandsynlighed kan forbedre helbredet hos alkoholikere. Det er også muligt, at tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne, hvis man bare drikker for meget i en kortere periode. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BMJ Nutrition, Prevention & Health.

Antioxidanter som C-vitamin kan modvirke forgiftning af chrom-6. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Experimental Biology. Chrom-6 bruges i industrien til mange formål, og de alvorlige forgiftningssymptomer som kræft blev blandt andet belyst i filmen ”Erin Brockovich”, der bygger på en autentisk historie. Nu hævder danske forskere tilmed, at grænseværdierne for chrom-6 er sat alt for højt, og at de giver en falsk tryghed. Derfor skal vi så vidt muligt undgå chrom-6 og beskytte os med antioxidanter. På den anden side skal vi endelig have chrom-3, som har betydning for blodsukkeret.

Et øget indtag af B-vitaminer kan forbedre koncentrationen og andre kognitive evner hos unge patienter, der er ved at udvikle skizofreni og andre psykoser. Det fremgår af et studie, som er foretaget af forskere fra Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health i Australien. Man skal samtidig være opmærksom på alle de faktorer, som kan medføre en mangel på de vigtige B-vitaminer. Herunder en ensidig kost samt indtag af for meget sukker, energidrikke, alkohol og andre stimulanser. Meget tyder således på, at den usunde livsstil, som mange unge praktiserer, øger risikoen for psykoser. Derfor er det heller ikke nok med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling, hvis hjernen og nervesystemet mangler essentielle næringsstoffer.

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

Kræftformen kronisk myeloid leukæmi er karakteriseret af en overproduktion af hvide blodceller, hvilket fører til symptomer som træthed, infektioner og andre komplikationer. Kronisk myeloid leukæmi er også karakteriseret af kronisk inflammation, som bidrager til sygdommens udvikling. Det tyder dog på, at C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer. Det fremgår af et brasiliansk in vitro studie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer.

De fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?

Det er almindelig kendt, at gravide diabetikere har en øget risiko for at udvikle øjensygdommen diabetisk retinopati. Kosten har stor betydning, og det tyder nu på, at mangel på C-vitamin øger risikoen. Det fremgår af et dansk studie på gravide kvinder med diabetes type-1, som er publiceret i Antioxidants. Forfatterne beskriver samtidig, hvordan C-vitamin er en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

C-vitamin har betydning for immunforsvaret, nervesystemet, energiomsætningen, bindevævet, hormondannelse og adskillige andre biokemiske processer. C-vitamin er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress samt hyperinflammation, der kan gøre virusinfektioner farlige. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, er mangel på C-vitamin udbredt i ulande med lave indkomster, og mangler er ikke sjældne i ilande med højere indkomster. Det viser sig desuden, at størstedelen af den danske befolkning ikke spiser den anbefalede mængde frugt og grønt, som er gode kilder til C-vitamin, og at forskellige faktorer kan øge behovet.

De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.

Som bekendt frarådes gravide kvinder at ryge, da det kan skade fostret. Men det er jo ikke alle gravide kvinder, som er i stand til at kvitte tobakken. I denne forbindelse afslører en ny amerikansk undersøgelse, at tilskud med C-vitamin kan reducere skader på babyens lunger og derved forbedre babyens vejrtrækning.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

K-vitamin optræder i forskellige former, og det er mest kendt for at være involveret i blodets størkningsprocesser. Men et tysk forskerteam har nu fundet en ny form af K-vitamin. Denne form fungerer som en ganske særlig antioxidant, og den modvirker celledød forårsaget af en proces, der hedder ferroptose. Da ferroptose er involveret i udvikling af Alzheimers sygdom, akutte organskader og andre sygdomme, ser forskerne et nyt potentiale i K-vitamins evne til at forebygge og lindre ferroptose-relaterede sygdomme. Tidligere forskning tyder desuden på, at selenholdige antioxidanter også beskytter mod celledød forårsaget af ferroptose.

Det er der meget der tyder på, for flere studier har efterhånden afsløret, at tilskud med større mængder Q10 plus et derivat af B3-vitamin kan have en effekt. Både Q10 og B3-vitamin har nemlig betydning for kroppens energiomsætning, der foregår inde i cellernes mitokondrier. Et nyere studie afslører, at disse tilskud også har en positiv effekt på hjertet, der fungerer som kroppens centrale motor.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men forskere fra Tyskland og USA har nu fundet, at zink i kombination med et stof i kakaobønner, kaffebønner, teblade og vindruer kan aktivere et ganske særligt molekyle, der beskytter mod oxidativ stress. I forbindelse med aldringsprocesser betragtes oxidativ stress som noget ganske centralt, og tilstanden skyldes en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Selvom anti-age mest fortolkes som noget, der udsætter de synlige aldringstegn, handler det mere om at udsætte de indre aldringstegn – herunder åreforkalkning, træthed, demens og i værste fald tidlig død. Men zinkmangel er udbredt, hvor vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Og nu er det tilsyneladende en fordel at nyde lidt mørk chokolade, kaffe eller te for at få en særlig god udnyttelse af zink.

Uden Q10 intet liv, for coenzymet indgår i alle cellers energiomsætning. Q10 fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet og hjertet mod oxidativ stress. Vi danner selv Q10, men mængden daler gradvist med alderen. Det har desuden vist sig, at hjertet hos hjertesvigtpatienter indeholder mindre Q10, og det kan få alvorlige følger. Men årtiers forskning afslører, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og reducere dødeligheden med op til 50 procent. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel i Journal of Clinical Medicine, hvor forfatterne refererer til 90 publicerede artikler. Det er samtidig vigtigt, at Q10 gives i den optimale mængde, og at det kan optages. Man bør også være velforsynet med selen, som har betydning for, at Q10 kan fungere optimalt.

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

- og det medfører et øget behov for selen

Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- med risiko for degenerative sygdomme og tidlig død

Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Millioner af mennesker tager smertestillende medicin som Panodil, Pamol eller Pinex, der indeholder paracetamol. Og det antages, at en milliard mennesker mangler selen, primært grundet udpint jord. Dette er en uheldig cocktail, for mangel på selen i kosten øger risikoen for, at den anviste indtagelse af paracetamol belaster leveren så meget, at det forårsager overdosering med fare for bivirkninger. Det fremgår af et kollaborativt studie mellem Bath University i England og Southwest University i Kina.

Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

Det siges, at E-vitaminer en kraftig antioxidant, der modvirker rynker, reducerer degeneration af led ved gigtsygdomme og endda beskytter mod åreforkalkning og kræft. Men der har også været modstridende resultater i forskningen af E-vitamin, og den positive effekt har nærmest været et spørgsmål om held. I denne forbindelse har et internationalt forskerhold nu vist, at effekten af tilskud med E-vitamin ikke er baseret på selve vitaminet, men på effekten af en E-vitaminafhængig metabolit, som dannes i leveren. Forskerne ser derfor et stort potentiale i individuelle behandlinger med E-vitamin, som tager hensyn til den enkeltes udnyttelse og omsætning. Tilskud med E-vitamin bør desuden være i en naturlig form for at sikre den bedste udnyttelse.

Under 2. verdenskrig var fødevareforsyningerne mangelfulde, og i England ville man gerne vide, hvor lidt C-vitamin vi skal have for at forebygge den dødelige sygdom skørbug. Derfor blev der foretaget et drastisk eksperiment, som siden dannede grundlag for de nuværende anbefalinger af C-vitamin. Men nu har en gennemgang af det gamle studie afsløret, at det reelle behov for C-vitamin er større, og at WHO bør hæve de daglige anbefalinger. Så hvor meget C-vitamin har vi egentlig brug for, og hvad gør det godt for?

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

- og tilskud kan være et nyt terapeutisk potentiale

Arvelig hemokromatose er en gruppe sygdomme, hvor der ophobes jern i kroppen. Dette fører til oxidativ stress og vævsødelæggelse, som går ud over leveren og andre organer. Ifølge et nyt argentinsk studie mangler patienter med arvelig hemokromatose Q10i deres blod. Da Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant i forsvaret mod oxidativ stress, bidrager manglen til at forværre sygdommen. Derfor antager forskerne, at tilskud med Q10 kan være et nyt og sikkert potentiale i behandlingen.

Et højere indtag af C-vitamin er afgørende for patienter med insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadier til type 2-diabetes. Det skyldes, at C-vitamin er en vigtig antioxidant, som bidrager til at reducere alvorlige skader på celler og kredsløb forårsaget af oxidativ stress. Den nye udmelding kommer fra forskere, som er tilknyttet Oregon State University i USA. Men hvordan får vi nok C-vitamin, og er masser af frugt og juice en god eller dårlig kilde?

- der også kan forebygge kroniske sygdomme og tidlig død

Vi bliver flere ældre, og vi vil gerne være åndsfriske, fysisk aktive og nyde livet til det sidste. Ikke desto mindre, er der mange midaldrende og ældre, som føler sig trætte og uoplagte, eller også lider de af kroniske sygdomme, som forringer livskvaliteten og er forbundet med en kortere levetid. I bogen Coenzyme Q10 – An Insider´s Guide kommer Dr. William V. Judy nærmere ind på, hvordan Q10 på celleplan kan udskyde aldringsprocesserne ved at øge energiniveauet, understøtte hjertet, forebygge åreforkalkning og andre kroniske sygdomme, som er knyttet til aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 kan tilmed reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent i kombination med selen. Dr. William V. Judy lægger desuden vægt på, at Q10-tilskud bør være i en lægemiddelkvalitet, som vi kan optage og udnytte.

Hjertekarsygdomme er udbredt og en af de største dødsårsager. Aldringsprocesser, diabetes og overvægt øger risikoen. En grundlæggende årsag er oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse fungerer Q10 som en af de kraftigste antioxidanter. Q10 indgår desuden i cellernes energiomsætning. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige magasin Antioxidants, kan tilskud med Q10 reducere oxidativ stress og dødeligheden som følge af hjertekarsygdomme. Tilskud med Q10 til hjertesvigtpatienter kan desuden forbedre deres livskvalitet og chance for at overleve. Tilskud med Q10 har i det hele taget et stort potentiale, hvis man vil forblive rask. Man bør desuden foretrække Q10-tilskud, hvor der er dokumentation for kvalitet og optagelighed.

Langvarig brug af tramadol, som er et smertestillende opioid, kan forårsage neurodegenetative skader i hjernen. Skaderne forårsages hovedsagelig af oxidativ stress og inflammation. Det tyder dog på, at tilskud med Q10kan reducere flere af disse skader. Det fremgår af et studie på rotter, som er publiceret i Journal of Chemical Neuroanatomi. I studiet kommer forskerne nærmere ind på diverse bivirkninger fra tramadol og andre opioider. Forskerne henviser desuden til, at tilskud med Q10 til mennesker kan forebygge eller bremse udviklingen af forskellige neurologiske sygdomme.

- åreforkalkning og tidlig død

Kolesterol er et livsvigtigt stof med mange funktioner, men det kan blive farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen. Det er denne oxidative proces, som skaber grobund for åreforkalkning. Sporstoffet selen beskytter mod åreforkalkning som en kraftig antioxidant og via andre processer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Biomedicine. Da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, er emnet meget relevant. Især fordi selenmangel er så udbredt i vores del af verden.

Vi udsættes alle for tungmetaller og andre miljøgifte gennem vandet, luften, kosten, kosmetik, tobaksrøg, medicin og andre kilder. De forskellige miljøgifte øger risikoen for dårlig trivsel, kræft, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og andre alvorlige sygdomme. Derudover kan kombinationen af flere miljøgifte forårsage farlige cocktaileffekter, som vi ved for lidt om. Det tyder dog på, at en kost, som er beriget med selen, har en beskyttende effekt. Det fremgår af et spansk studie på mus, som er publiceret i Science of The Total Environment.

- og dermed den forventede levetid

Der sker hele tiden en fornyelse af vores celler i kroppen. Men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. For det afhænger af længden på telomererne, der sammenlignes med cellernes klippekort. Så hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og i takt hermed ser det ud til, at vores liv også afkortes. Men nu har et kinesisk studie afsløret, at et højere indtag af selen hænger sammen med længere telomerer. Det betyder, at et højt indtag af selen bidrager til at beskytte cellerne, og at de kan dele sig mere. Dette kan med stor sandsynlighed udskyde aldringsprocesserne og forlænge levetiden, hvilket andre studier også tyder på. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og store dele af verden.

- via flere mekanismer

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers sygdom og udbredt selenmangel. I et nyt studie, publiceret i Antioxidants, har forskerne nu afsløret, hvordan forskellige selenholdige proteiner på flere fronter kan modvirke de patologiske processer i hjernen, som forårsager Alzheimers sygdom. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i behandling af Alzheimers sygdom, som er en af de største sygdomsbyrder og dødsårsager hos ældre. Derudover spiller selen en stor rolle i selve forebyggelsen af sygdommen. Dette er meget vigtigt, da det også er svært at diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

- og problematikken med kviksølv i fisk

Selen indgår i en række selenholdige proteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen, nervesystemet og andre steder. Men så snart selen er bundet til kviksølv, kan det ikke indgå i de livsvigtige selenholdige proteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen. Problemet forværres af, at jorden i Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i afgrøderne. Man skal samtidig være opmærksom på, at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende, og at fisk og hvaler højt i fødekæden kan være problematiske grundet større koncentrationer. Ikke desto mindre kan terapeutiske doser med selen forhindre kviksølvs toksiske virkning. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Scientific Research.

Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

Blodforsyningen til øjets nethinde er afgørende for et godt syn. I mange år har man derfor anbefalet tilskud med antioxidanter til øjensygdomme, der skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til nethinden. Men der har manglet beviser for effektiviteten. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at tilskud med Q10 og andre antioxidanter kan forbedre synet sammen med den traditionelle behandling. Det fremgår af et spansk studie, der er publiceret i Nutrients. Da vi har svært ved at optage Q10, skal man samtidig sikre sig at kvaliteten er i orden.

Nyrerne renser blodet, og deres funktion er afgørende for kredsløbet og det gode helbred. Normale cellefunktioner, også i nyrerne, er afhængige af en række selenholdige proteiner og co-enzym Q10. Men man har fundet mangler på begge stoffer hos ældre i mange områder af verden. Inklusive Europa. Derfor har et hold forskere fra Sverige lavet et studie, hvor de først så nærmere på kroppens selenstatus og nyrefunktion hos en gruppe ældre mennesker. Derefter gav man nogle af deltagerne tilskud med selengær og Q10 i omkring 4 år. Det viste sig, at den gruppe, der fik de to tilskud, på flere parametre opnåede en bedre nyrefunktion end placebogruppen. De to tilskud tilskrives en positiv effekt på cellernes energiomsætning, inflammation og oxidativ stress. Studiet er publiceret i Nutrients.

Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.

Behovet for sporstoffet selen stiger under graviditet og amning, da det indgår i en række proteiner, som har en særlig opbyggende rolle, samt en række antioxidanter, der beskytter barnets organer og væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, fremgår det, at mangel på selen under graviditeten blandt andet kan medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred. Forfatterne kommer desuden ind på, at mødres alkoholmisbrug får større helbredsmæssige konsekvenser ved selenmangel. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og andre dele af verden.