Patienter med metabolisk syndrom har brug for mere C-vitamin

Et højere indtag af C-vitamin er afgørende for patienter med insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadier til type 2-diabetes. Det skyldes, at C-vitamin er en vigtig antioxidant, som bidrager til at reducere alvorlige skader på celler og kredsløb forårsaget af oxidativ stress. Den nye udmelding kommer fra forskere, som er tilknyttet Oregon State University i USA. Men hvordan får vi nok C-vitamin, og er masser af frugt og juice en god eller dårlig kilde?

Det antages, at omkring 35 % af den amerikanske befolkning lider af metabolisk syndrom. Det er i det hele taget en verdensomspændende epidemi, og mange overvægtige, som har svært ved at tabe sig, ved ikke, at de lider af sygdommen.
En patient har metabolisk syndrom, hvis han eller hun har mindst tre af følgende tilstande:

• Insulinresistens og højt blodsukker
• For stor livvidde
• Højt blodtryk
• Lavt niveau af det ”gode” kolesterol HDL
• Højt niveau af triglycerider

Ved metabolisk syndrom har man en unormal trang til søde sager og hurtige kulhydrater, fordi tilstanden er karakteriseret af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Dette medfører, at bugspytkirtlen producerer mere insulin, og da kvaliteten er dårlig, vedbliver insulinniveauet og blodsukkeret med at være forhøjet. Det forhøjede insulinniveau bliver nu sundhedsfarligt, da det omdanner overskydende blodsukker til fedtdepoter, især omkring indvoldene, og fremmer inflammationer, som er kilde til frie radikaler.
Metabolisk syndrom er forstadie til type 2-diabetes, som antages at være den største årsag til åreforkalkning, herunder i hjertets kranspulsåre, samt slagtilfælde, blindhed og nyresygdomme. Desuden har personer med metabolisk syndrom allerede en tendens til åreforkalkning og diverse følgesygdomme som følge af det forhøjede insulinniveau og andre metaboliske forstyrrelser.

Metabolisk syndrom, oxidativ stress og kolesterol

Metabolisk syndrom er karakteriseret af oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, der mangler en elektron, og derfor stjæler de elektroner fra andre molekyler. En af de farligste skadevirkninger er, når de frie radikaler angriber cellemembranernes umættede fedtsyrer, hvilket resulterer i kædereaktioner gennem hele cellen og til andre celler. Fænomenet kaldes lipid peroxidation eller harskning.
Med hensyn til kolesterol skal vi endelig huske på, at det er et livsvigtigt stof, som indgår i alle cellemembraner, og som har betydning for dannelsen af kønshormoner, stress-hormoner, D-vitamin og Q10. Leveren danner selv det meste kolesterol efter behov. Det udskældte LDL kolesterol, der cirkulerer i blodet, bliver altså først farligt, når det angribes af frie radikaler og harskner. For det bevirker, at særlige hvide blodlegemer, makrofager, æder det ødelagte kolesterol og indlejrer det i karvæggene.
Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som vitamin A, C, E, B6 samt selen, zink og en række plantestoffer, som virker på forskellige måder, og her har vi fokus på C-vitaminet i forbindelse med metabolisk syndrom.

Tarmflora, immunforsvar og C-vitamin

I følge forskerne fra Oregon State University kan usunde kostvaner føre til ubalancer i tarmfloraen og nedsat tarmfunktion. Cellevægge fra døde bakterier kan så lække fra tarmen og blive optaget i blodbanen. Her går de mest dominerende hvide blodlegemer, neutrofile granulucytter, så til angreb, som om det var farlige bakterier. De neutrofile granulocytter angriber mere specifikt med hypoklorsyre, som også ødelægger C-vitamin. Det betyder med andre ord, at kroppen ødelægger sit eget forsvar i form af C-vitamin, som har en lang række funktioner.
C-vitamin er som nævnt en vigtig antioxidant, og ifølge forskerne fra Oregon State University beskytter det E-vitaminet. Men når der er oxidativ stress og lipid peroxidation, bliver E-vitaminet opbrugt som antioxidant, og C-vitamin kan regenerere det. Men hvis der ikke er nok C-vitamin, går E-vitaminet tabt. Man mister derved begge de vigtige antioxidanter mod oxidativ stress, så det bliver en ond cirkel.
Forskerne fra Oregon State University har desuden fundet, at selvom personer med metabolisk syndrom spiser den samme mængde C-vitamin som raske personer, har de lavere plasmakoncentrationer af C-vitamin. Og det må betyde, at de har et øget behov, som ligger over de officielle anbefalinger.

Kilder til C- og E-vitamin og forskellige anbefalinger

Der findes C-vitamin i friske grønsager, krydderurter, frugter og bær.
De officielle anbefalinger for C-vitamin er i USA på 65-90 mikrogram, og i Danmark er RI på 80 mikrogram.
I henhold til den nye undersøgelse anbefaler forskerne fra Oregon State University, at man spiser 5-10 enheder frugt og grønt om dagen, så man får nok C-vitamin og fibre til tarmfloraen. Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler 6 enheder om dagen eller 600 gram, hvor mindst halvdelen skal være grønsager.
Man skal altså ikke have for meget frugt, for det viser sig faktisk, at for meget fruktose også kan skade leveren og bane vej for metabolisk syndrom og type 2-diabetes.

Fruktose spiller en overset rolle i udvikling af metabolisk syndrom og diabetes

Fruktose, som også kaldes for frugtsukker, gemmer sig i frugt, honning, hvidt sukker, rørsukker, vin og sødestoffet HFCS (high fructose corn syrup).
Normalt er fruktose og glukose forbundet i diverse kilder, og de to sukkerstoffer spaltes i tarmen under fordøjelsen. Men optagelsen og udnyttelsen er vidt forskellig, og det har stor betydning.
Glukosen optages hurtigt i blodbanen, så hjernen og musklerne får noget hurtig energi. Men fruktosen fortsætter direkte fra tarmen til leveren, hvor det meste lægges på lager. Fruktosen giver altså ikke hurtig energi.
Hvis der indtages for meget fruktose, er der fare for, at levercellerne oversvømmes, og at overskuddet i stedet lagres som fedt. Leveren kan nærmest blive som en fedtfabrik med et forstyrret fedtstofskifte kaldet lipogenesis. Således kan store mængder fruktose føre til metabolisk syndrom, fedtlever og type 2-diabetes.

Spis frugt uden at overdrive

Som nævnt indeholder frugt en del fruktose, og der er lige så meget sukkerstof i et glas appelsinjuice, som der er i en sodavand. Ved ønske om vægttab, metabolisk syndrom og type-2 diabetes er det altså uhensigtsmæssigt at indtage for meget frugt og især gennem juice eller smoothier. Det er bedre med fokus på friske grønsager, hvor mange faktisk indeholder mere C-vitamin end frugter som appelsin og æbler.

C-vitamin fra føde og tilskud

Det anbefales altid at spise en C-vitaminrig føde i det daglige, da den også bidrager med fibre og andre næringsstoffer.
I valget af tilskud er det som regel bedst med syreneutrale produkter, der skåner maven. Tilskud med 500-750 mg C-vitamin indeholder omtrent lige så meget C-vitamin som 6-8 appelsiner eller 50-75 æbler afhængig af størrelsen.

Referencer:

Maret G. Traber et al. The Relationship Between Vitamin C Status, The Gut-Liver Axis, and Metabolic Syndrome. Redox Biology 2018

Bernadine Ruiza G Ang and Gracia Fe Yu. The Role of Fructose in Type 2 Diabetes and Other Metabolic Diseases. Journal of Nutrition & Food Science 2018

https://frida.fooddata.dk/food/lists/components/47?#component47

file:///C:/Users/Pernille/AppData/Local/Packages/Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe/TempState/Downloads/Rapport_Maal-vaegt-og-portionsstoerrelser-paa-foedevarer%20(1).pdf