Kom endelig ud i sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin. Det er også relevant tage stærke tilskud i vinterhalvåret, eller hvis man af andre årsager ikke får nok sol. For det viser sig, at mangel på D-vitamin kan føre til hjertesvigt på grund af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin kan reducere hjertets evne til at optage blodsukker og medføre en sygelig forstørrelse af hjertet. Det fremgår af et indisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research. Forskerne ser derfor et stort potentiale i at anvende D-vitamin som led i forebyggelse og behandling af hjertesvigt samt insulinresistens og diabetes, der breder sig som en epidemi.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Vi udsættes alle for tungmetaller og andre miljøgifte gennem vandet, luften, kosten, kosmetik, tobaksrøg, medicin og andre kilder. De forskellige miljøgifte øger risikoen for dårlig trivsel, kræft, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og andre alvorlige sygdomme. Derudover kan kombinationen af flere miljøgifte forårsage farlige cocktaileffekter, som vi ved for lidt om. Det tyder dog på, at en kost, som er beriget med selen, har en beskyttende effekt. Det fremgår af et spansk studie på mus, som er publiceret i Science of The Total Environment.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

Der findes relativt meget zink i centralnervesystemet (CNS), hvor det spiller en vigtig rolle i fysiologiske og patologiske processer. Zink har betydning for hjernens udvikling, en lang række genaktiviteter, dannelse af nye neuroner og immunforsvaret. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der beskytter hjernen mod forkalkning og celleskader forårsaget af oxidativ stress. Mangel på zink, som er et verdensomspændende helbredsproblem, kan derfor være involveret i mange neurologiske sygdomme – herunder slagtilfælde, kognitivt forfald, Alzheimers og depression. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Biomolecules, hvor forfatterne har gransket zinkbalancen i hjernen.