Højere indtag af A-vitamin reducerer risikoen for hudkræft
Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.
Der er to hovedtyper af almindelig hudkræft: basalcellekræft og pladecellekræft. De mest almindelige tegn er en plet eller knude på huden. Almindelig hudkræft kan næsten altid behandles, og sygdommen må ikke forveksles med modermærkekræft.
Årsager til almindelig hudkræft er lys hud, som er mere sårbar over for solens ultraviolette stråler, samt solarier, visse kemiske forbindelser, nogle former for virus og arvelige forhold. Det bedste er selvfølgelig at forebygge sygdommen ved at undgå solskoldninger. Nu ser det ud til, at kosten også spiller en rolle.
|
Basalcellekræft – er den mest udbredte form for hudkræft. Sygdommen er relativ ufarlig men kræver behandling, fordi den kan vokse ind i omgivelserne og dermed ødelægge hudvævet. Kræften sidder oftest i ansigtet og på øverste del af bryst og ryg. Den viser sig ofte som en lille knude, et sår, der ikke vil hele, med en velformet rand. Det vokser langsomt, og der er aldrig spredning. Pladecellekræft – er ikke så hyppig og relativ ufarlig. Kræften sidder ofte i et solbestrålet område som ansigt og hænder. Sygdommen starter som et skællende eksem og senere kommer en svulst, eventuelt med sår på. Denne kræftform vokser mere aggressivt end basalcelle hudkræft. Sygdommen kan blive farlig, hvis den ikke behandles i tide. |
A-vitamin har betydning for hudceller og som antioxidant
Pladecellekræft er den næstmest almindelige form for hudkræft blandt mennesker med lys hud. Hudens pigmentering – det vil sige mængden af det brune farvestof melanin - virker beskyttende, og derfor opstår hudkræft stort set ikke hos mennesker med mørk hud. Det er derfor en god ide at vænne sig langsomt til solen fra foråret og opbygge noget kulør, så man er mere beskyttet, og samtid danner det livsvigtige D-vitamin. Kosten spiller også en rolle.
Det er almindelig kendt, at A-vitamin har betydning for den sunde vækst og modning af hudceller. A-vitamin er også en vigtig antioxidant, der beskytter mod oxidativ stress forårsaget af for mange frie radikaler. Det er nogle aggressive molekyler, der kan angribe vores celler, og mængden øges blandt andet af solskoldninger, aldringsprocesser, forgiftninger og andre stressfaktorer.
Tidligere studie har dog vist forskellige resultater, hvad angår A-vitaminets evne til at reducere risikoen for hudkræft. Det skyldes muligvis, at A-vitamin fra dyreriget og planteriget optræder i forskellige former, som fremgår af følgende oversigt.
| Retinol Ren A-vitamin fra dyreriget |
Betacaroten Forstadie fra planteriget |
| Findes i animalske kilder som levertran, lever, leverpostej, smør, ost, æggeblomme og fede fisk |
Findes i grønne/røde/gule vegetabilske kilder som sød kartoffel (batat),gulerødder, |
| Fedtopløseligt. Deponeres i lever og fedtvæv til senere brug. Kræver zink til frigørelse fra leveren. Opbevares relativt længe i kroppen. |
Vandopløseligt. Omdannes til retinol i tarmslimhinden efter behov. Deponeres ikke. Særlig kraftig antioxidant. |
| Stærkeste A-vitamin. Effekten er 12 gange stærkere end betacaroten. Kan overdoseres. |
Svageste A-vitamin Behovet er tilsvarende større. Kan ikke overdoseres, og er derfor et mere sikkert tilskud |
A-vitamin reducerer risiko for pladecellekræft med 17 procent
Forskerteamet fra Brown Univesity i USA så nærmere på sammenhængen mellem kostvaner og udviklingen af hudkræft. Til dette granskede forskerne to store langsigtede undersøgelser: ”Nurses Health Study”, som fulgte 121.700 amerikanske kvinder fra 1984 til 2012, og ”Health Professionals Follow-up Study, som fulgte 51.529 amerikanske mænd fra 1986 til 2012.
I de to studier var der omkring 123.000 med hvid hudfarve, som giver en øget risiko for hudkræft. Men deltagerne havde ingen forhistorie med hudkræft, og gennem årene udfyldte de flere gange spørgeskemaer med hensyn til deres kostvaner.
I opfølgningsperioden, som varede mellem 24 og 26 år, fik 3.978 af deltagerne pladecellekræft.
I begge undersøgelser spurgte forskerne ind til deltagernes hårfarve, antallet af svære solskoldninger gennem livet og tilfælde af hudkræft i familien. Forskerne justerede så for disse faktorer og andre faktorer.
Derefter blev deltagerne delt op i fem grupper, alt efter hvor meget A-vitamin, de fik gennem kosten.
Forskerne fandt, at den gruppe, som fik mest A-vitamin gennem kosten, havde en 17 procent lavere risiko for at udvikle hudkræft.
De deltagere, som fik mest A-vitamin, rapporterede, at de i gennemsnit fik 1-2 søde kartofler (batatas) eller to store gulerødder om dagen, og de fik således mere A-vitamin end de officielle anbefalinger.
De deltagere, som fik mindst A-vitamin, rapporterede, at de i gennemsnit fik, hvad der svarer til 1/3 kop sød kartoffel eller en lille gulerod. Dette opfylder de officielle anbefalinger, men indtaget ligger langt under den gruppe, som fik mest A-vitamin.
Forskerne fra Brown University fandt, at deltagerne især fik A-vitamin fra vegetabilske kilder som frugt og grønt frem for animalske kilder og vitamintilskud.
Her kan det så tilføjes, at A-vitamin fra vegetabilske kilder i form af betacaroten også fungerer som kraftige antioxidanter, der beskytter huden mod oxidativ stress fra solens ultraviolette stråler med videre.
Forskerne anbefaler da også at inddrage frugt og grønt med meget betacaroten, som en del af den sunde kost.
Man kan godt overdosere ren A-vitamin som retinol, men det forekommer sjældent, og først når depotet i leveren er fyldt op, og der stadig tilføres ren A-vitamin i store mængder.
Det nye studie afslørede også, at andre plantebaserede antioxidanter var forbundet med en nedsat risiko for hudkræft. Herunder lycopen, der findes i tomater og vandmelon.
I det næste forsøg vil forskerteamet gerne udføre et klinisk forsøg for at se nærmere på, hvorvidt tilskud med A-vitamin kan forebygge pladecellekræft.
Som det fremgår af studiet, skulle der nemlig mere til end de officielle anbefalinger for at opnå den omtalte beskyttelse mod hudkræft.
Anbefalet daglig tilførsel, RI
Voksne: 11 år og opefter: 800 mikrogram/RE (= mikrogram retinol)
Børn 1-10 år: 400 mikrogram/RE (= mikrogram retinol)
1 RE = 1 mikrogram retinol = 12 mikrogram betacaroten
Tilskud og øvre grænse for A-vitamin
Husk altid, at tage tilskud sammen med et måltid, hvor fedtstoffer hjælper på optagelsen af retinol, de er fedtopløseligt.
Der kan optræde forbigående symptomer som kvalme, hvis tilskud tages på tom mave.
Den maksimale daglige dosis for indtag af A-vitamin er 3.000 RE. For kvinder efter overgangsalderen er den maksimale daglige dosis 1.500 RE, da større doser over længere tid øger risikoen for knogleskørhed. Direkte forgiftninger ses ved doser over 15 milligram (= 15.000 RE) om dagen.
Gravide bør ikke spise ren lever eller tage A-vitamintilskud, udover hvad de findes i almindelige vitamintabletter beregnet til gravide. Det skyldes, at for meget A-vitamin kan skade fostret.
Betacaroten fra planteriget kan ikke overdoseres.
Referencer
Jongwoo Kim et al. Association of Vitamin A Intake With Cutaneous Squamous Cell Carcinoma Risk in the United States. JAMA Dermatology, 2019
Brown University. “Higher vitamin A intake linked to lower skin cancer risk”. ScienceDaily 2019
https://www.cancer.dk/hudkraeft-hudcancer/
https://netdoktor.dk/vitaminer/vitamina.htm
Søg mere info...
- Oprettet den .