Udbredt mangel på selen øger risikoen for at dø af COVID-19

Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.

Selen findes blandt andet i fisk, æg, indmad, kornprodukter og paranødder. Men det antages, at én milliard mennesker mangler selen, primært på grund af udpint jord. Derfor ville forskerne fra Tyskland se nærmere på selens betydning for immunforsvaret hos patienter med COVID-19 infektioner, og om der er en sammenhæng med kroppens selenstatus og livstruende komplikationer.

Hvorfor kan COVID-19 være harmløs og livstruende?

Når vi får en infektion, bruger immunforsvarets hvide blodlegemer blandt andet frie radikaler som aggressive missilvåben. Produktionen af inflammationsfremmende cytokiner efterlader også kaskader af frie radikaler. Det er samtidig vigtigt, at de frie radikaler er under kontrol, så der ikke opstår oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og beskyttende antioxidanter.
De fleste, der får infektion med COVID-19, oplever et mildt influenzalignende forløb. Men hvis der mangler antioxidanter som selen, øges risikoen for oxidativ stress og et afsporet immunforsvar. Når infektioner med COVID-19 bliver livstruende og de svageste patienter dør, skyldes det altså ikke virus som sådan. Det skyldes, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der angriber sundt væv og forårsager akut svigt i luftvejene. Tilstanden kaldes for ARDS (acute respiratory distress syndrome), og der kan også forekomme sekundære skader på kredsløb og andre organer. De tyske forskere henviser desuden til, at immunforsvaret iværksætter de samme afsporende og ukontrollerede mekanismer, når SARS, blodforgiftninger og influenza bliver livstruende.

Selens betydning for immunforsvaret

Selen indgår i omkring 25 selenafhængige proteiner, kaldet selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, som antioxidanter og mange andre livsvigtige funktioner.
Hvad angår immunforsvaret har de forskellige selenoproteiner følgende funktioner:

• Det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
• Det erhvervede immunforsvar, som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet.
• Immunforsvarets kommunikation og celledeling.
• Kraftige antioxidanter, glutathione peroxidase (GPx), der modvirker oxidativ stress og skader på sundt væv.

Selen modvirker, at virus muterer

Virusinfektioner med COVID-19, forkølelse, influenza og herpes skyldes forskellige RNA-virus, der er skrappe til at mutere (ændre antigener), så immunforsvaret må begynde forfra igen og igen. Det gælder især, når modstandskraften er nedsat, og her spiller selen en afgørende rolle.
Professor Melinda A. Beck har for eksempel afsløret, at mus, som er inficeret med influenzavirus A kombineret med selenmangel, har øgede mutationer i disse RNA-virus. Musene med selenmangel har derfor vanskeligere ved at bekæmpe infektioner med influenzavirus i forhold til de mus, der ikke mangler selen. De inficerede mus, der manglede selen, udviklede også alvorlige lungekomplikationer som følge af infektionerne, hvorimod de mus, som havde nok selen, kun fik milde symptomer.
Selen er altså afgørende for, at virus ikke muterer, og at infektionerne får et mildt og hurtigt forløb. Det er heller ikke tilfældigt at flere nye virusstammer – herunder influenza og corona – er kommet fra selenfattige områder i Kina, hvor smitten også overføres fra dyr til mennesker.

Jo mindre selen i blodet, jo større risiko for at dø af COVID-19

Det nye tyske studie blev udført i et større samarbejde mellem Heidelberg Universitetshospital og andre sundhedsvidenskabelige instanser. Forskerne tog blandt andet blodprøver fra patienter med COVID-19, og de undersøgte indholdet af selenoprotein P, der bruges som markør for kroppens selenstatus, samt aktiviteten af de kraftige antioxidanter glutathione peroxidase, GPx.
Forskerne fandt en klar sammenhæng mellem mangel på de forskellige selenoproteiner og risikoen for at dø af COVID-19.
Dette kan dels skyldes mangel på selen i kosten, og at immunforsvaret bruger meget selen under infektioner, som bidrager til at blodets indhold falder.
Det tyder samtidig på, at ældre, diabetikere og andre med kroniske sygdomme i forvejen har en lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation og derigennem en større risiko for at mangle selen. Dette bidrager til, at immunforsvaret lettere forårsager cytokinstorm og hyperinflammation, og at infektioner med COVID-19 bliver livstruende.
Forskerne konkluderer derfor, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, så de hurtigere bliver raske. Der er tilmed tale om en billig og sikker behandling på naturens præmisser.
Det siger sig selv, at selen også har afgørende betydning i selve forebyggelsen af COVID-19, og at eventuelle infektioner ikke bliver komplicerede.

Det nye studie bekræfter tidligere studier

På denne hjemmeside har vi tidligere omtalt et andet selenstudie, som blev udført af den engelske professor Margaret Rayman i forskellige dele af Kina, hvor der er stor forskel på jordens selenindhold.
Det viste sig, at patienter med COVID-19 havde en langt større tendens til at blive raske i de områder, hvor der er mest selen i jorden. For det medfører, at afgrøderne indeholder mere selen. Samtidig fandt forskerne, at evnen til at blive rask efter en COVID-19 infektion hang signifikant sammen med kroppens selenstatus, som blev målt i en række deltageres hår i 17 byer uden for Hubei. I modsætning hertil var dødsraten som følge af COVID-19 infektioner næsten fem gange højere i de områder, hvor jorden var meget selenfattig.
Dette studie er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

Officielle anbefalinger af selen, RI, er ikke optimale

Som nævnt bruges selenoprotein P som markør for blodets og kroppens selenstatus. Men undersøgelser viser, at de officielle anbefalinger, RI på 55 mikrogram, ikke er nok til at mætte selenoprotein P. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
Under infektioner kan behovet for selen stige yderligere.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenoproteiner, giver en større lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Ifølge EFSA (Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre grænse på 300 mg daglig.

Referencer:

Arash Moghaddam et al. Selenium Deficiency is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients 16 July 2020

Zhang J et al. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. The American Journal of Clinical Nutrition. Apr. 2020

James Ives. Researchers identify link between COVID-19 cure rate and regional selenium status. News Medical Apr 29 2020

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019
Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

Arthur John R et al. Selenium in the Immune System. The Journal of Nutrition. 2003.

Beck MA, Levander OA. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis. 2000.