Selens vigtige rolle ved virusinfektioner med særlig fokus på COVID-19

Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?

Selen er en del af den 21. aminosyre selenocystein, som via et kompliceret selenstofskifte indgår i omkring 25 selenoproteiner med en lang række funktioner inden for energiomsætning, immunforsvar med videre. Selenoproteinerne opererer primært inde i cellerne, og kun to selenoptoteiner er identificeret uden for cellerne, nemlig antioxidanten GPX-3 (glutathionperodidase-3) og selenoprotein P, der transporterer selen rundt i kroppen og sædvanligvis bruges som markør for kroppens selenstatus.
Hvad immunforsvaret angår, har selenoptoteinerne betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst. Selen indgår også i det erhvervede immunforsvar, som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet. I forbindelse med virusinfektioner har aktivering af T-cellerne den største betydning for en god immunitet.
Da det medfødte og erhvervede immunforsvaret består af mange celletyper, indgår selenoproteinerne også i den vigtige kommunikation. Selenoprotein S regulerer således forskellige cytokiner, som har betydning for kroppens inflammationsprocesser.
Sideløbende indgår selen i en række antioxidanter, GPX´er og TXNRD´er, der beskytter de raske celler mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Immunforsvaret danner selv frie radikaler under inflammationsprocesser, og mængden øges af aldringsprocesser, forgiftninger, diabetes og andre kroniske sygdomme, som gør den enkelte mere sårbar.
Ved oxidativ stress er der for få antioxidanter i forhold til frie radikaler, og de frie radikaler kan så blive meget sundhedsskadelige, når de løber løbsk og angriber sundt væv. I denne forbindelse tilhører de selenholdige antioxidanter de primære antioxidanter, som ingen andre antioxidanter kan erstatte.
Selen modvirker desuden, at virus muterer med risiko for, at de bliver farligere.
Under infektioner falder blodets selenniveau drastisk for at tilgodese de hvide blodlegemers aktivitet og kroppens antioxidantforsvar.
Mangel på selen medfører derfor et svagt immunforsvar, så man lettere bliver smittet. Der er også fare for komplikationer og oxidativ stress, som i værste fald kan gøre virusinfektioner livstruende. I oversigtsartiklen gennemgår forfatterne virusinfektioner som coxakie, influenza, HIV, hepatitis, polio og SARS-CoV-2 forårsaget af COVID-19. Der er samtidig tale om forskellige RNA-virus, som ofte har en formidabel evne til at mutere, så det er svært at lave effektive vacciner.

Første opdagelser af livstruende coxakievirus grundet selenmangel

I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man en dødelig hjertesygdom, nu kaldet Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs RNA-virus, Coxsackie B, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den livstruende sygdom med selentilskud.
Professor Melinda A. Beck har senere afsløret, at mus, som er inficeret med Coxsackievirus kombineret med selenmangel, har nedsat aktivitet i immunforsvarets T-celler og øgede mutationer i disse RNA-virus, så de bliver farligere. Musene med selenmangel har derfor vanskeligere ved at bekæmpe infektioner med Coxsackievirus i forhold til de mus, der ikke mangler selen. De inficerede mus, der manglede selen, udviklede også alvorlige hjerte- og lungekomplikationer som følge af infektionerne, hvorimod de mus, som havde nok selen, kun fik milde symptomer.
Det antages, at en reducering af de selenholdige antioxidanter, GPX´er, er ansvarlig for mutationer i virus.
Professor Becks klassiske studie har afsløret, hvor vigtig blodets selenstatus er for kroppens immunforsvar og antioxidantforsvar, og hvor virulente virus bliver under infektioner.

Influenza og influenzavacciner

For de fleste er influenza en harmløs infektion, men hvert år er der 3-5 millioner alvorlige tilfælde, som koster omkring en halv million dødsfald. Den spanske syge, der brød ud i 1918, kostede 50 millioner mennesker livet, men efter et par år ebbede sygdommen ud af sig selv.
Influenzavirus tilhører RNA- virus, og nye muterede stammer kommer ofte fra selenfattige områder. Professor Melinda A. Beck har som den første demonstreret i forsøg på mus, at influenza A bliver farligere, hvis musene mangler selen. Det skyldes, at virus muterer.
Studierne indikerer, at tilskud med selen kan have en gavnlig effekt på menneskers immunforsvar, og især de ældre og kronisk syge.
For at teste hypotesen udførte man et randomiseret, dobbelt-blindet, placebokontrolleret studie over 12 uger, hvor 6 grupper mennesker med utilstrækkelige mængde selen i blodet fik forskellige tilskud med selengær (0 µg, 50 µg, 100 µg, 200 µg) eller løg med meget eller lidt selenindhold i diæten.
Efter 10 uger fik alle deltagerne en influenzavaccine. I forhold til placebogrupperne havde gruppen, der fik tilskud med selengær en bedre respons på vaccinen, og det gjaldt især ved doser på 200 µg daglig. Der var blandt andet en øget udskillelse af cytokin IL-10 (interleukin 10), som sørger for en normal immunologisk respons.
Når influenza bliver kompliceret, skyldes det blandt andet, at immunforsvaret går amok med cytokinstorm og hyperinflammation, som forårsager oxidativ stress og ødelægger sundt væv. Under virusinfektioner kan et svagt immunforsvar også bevirke, at bakterier fra mikrofloraen i svælget breder sig til lungerne og forårsager livstruende lungebetændelse.

HIV

Det antages, at over 37 millioner er smittet med HIV, og de fleste patienter vil dø af AIDS-relaterede sygdomme inden for to år, hvis de ikke får livslang antiviral kombinationsbehandling.
HIV er en RNA-virus, der angriber centrale dele af immunforsvaret, og derfor er patienterne så sårbare.
Det er rapporteret, at mangel på selen forekommer hos 7-66 procent af HIV-smittede. Det viser sig desuden, at blodets selenindhold falder, længe før de HIV-positive føler sig syge.
I Afrika og USA har man fundet, at jo mindre selen, der er i jorden, jo hurtigere udvikler sygdommen sig, og jo større er dødeligheden af AIDS i de pågældende områder.
Man har fundet sammenhænge mellem selenmangel, oxidativ stress, udvikling af AIDS og død, også i forbindelse med kombinationsbehandlingen.
Hos HIV-smittede personer med lave selenkoncentrationer i blodet har man fundet færre T-hjælperceller (CD4), som er immunforsvarets dirigenter. Flere studier udført i USA, Tanzania, Botswana og Rwanda har vist, at tilskud med 200 µg selen kan forsinke udviklingen af HIV-infektioner og reducere AIDS-relaterede dødsfald ved at øge niveauet af T-hjælperceller. Selenholdige antioxidanters evne til at modvirke oxidativ stress har også betydning.

Hepatitis

WHO estimerer, at 257 millioner er inficeret med hepatitis B-virus, og at 71 millioner er inficeret med hepatitis C-virus. Begge virus kan forårsage akut og kronisk hepatitis, som kan udvikle skrumpelever og leverkræft.
Hepatitis er præget af oxidativ stress i leveren. Man har også fundet lavere koncentrationer af de selenholdige antioxidanter, GPX´er, hos patienter med hepatitis C i forhold til raske.
Undersøgelser afslører, at mangel på selen øger risikoen for at, sygdommen bliver kronisk og livstruende.
Andre undersøgelser har afsløret, at tilskud med selen til patienter med hepatitis B nedsætter risikoen for, at sygdommen udvikles til leverkræft. Men da man ophørte med selentilskud blev risikoen for at få leverkræft den samme som for de patienter, der var i kontrolgruppen. Dette indikerer, at det er en fordel at fortsætte med selentilskud for at holde virus i skak og undgå oxidativ stress.

Polio og poliovaccine

Polio er en RNA-virus, der kan angribe hjerne og rygmarv og forårsage børnelammelse. Men sunde og raske mennesker bliver sjældent syge, når de smittes med poliovirus.
Infektion med poliovirus genererer høje niveauer af frie radikaler, og antioxidantforsvaret svækkes i inficerede celler.
Tilskud med selen har vist sig at forbedre immunforsvarets respons på vacciner mod polio. Det gjaldt især T-cellerne, som giver den bedste beskyttelse mod virusinfektioner.

Corona og COVID-19

Coronavirus er en familie af RNA-virus, som findes i fugle og pattedyr. De mest almindelige coronavirus er årsag til harmløse forkølelser.
COVID-19 skyldes SARS-CoV-2, som allerede har udviklet flere varianter. De fleste, der smittes, udvikler milde eller ingen symptomer. De mest sårbare grupper er ældre, overvægtige eller personer med kroniske sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, nyresygdomme, lungesygdomme og kræft.
Infektion med COVID-19 starter generelt, når virus inficerer celler i øvre luftveje og breder sig til de nedre luftveje. I sjældne, svære tilfælde kommer der akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). En væsentlig årsag er oxidativ stress, cytokinstorm og hyperinflammation i lungernes epithelceller. Der kan også opstå cytokinstorm og hyperinflammation i blodkarrenes epithelceller samt andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten bukker under.
I svære COVID-19 tilfælde har man fundet lave niveauer af T-celler, B-celler og NK celler samt øget niveau af markører for inflammation (cytokiner og chemikiner) og markører for blodpropper (D-dimer).
Mange ældre og kronisk syge er særlig sårbare, fordi de i forvejen har lav grad af kronisk inflammation som tegn på et afsporet immunforsvar, der lettere kan forårsage cytokinstorm og hyperinflammation.
Meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem kroppens selenstatus og udfaldet af en COVID-19 infektion. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til selens betydning for immunforsvaret og hvordan antioxidanterne GPX og TXNRD reducerer oxidativ stress og derved beskytter celler og epithelvæv i blodkar, lunger, hjerte, hjerne og andre organer. Antioxidanterne forhindrer også uhensigtsmæssig sammenklumpning af blodplader, som er årsag til blodpropper.
I 2020 fandt den kendte selenforsker Margaret Rayman en sammenhæng mellem jordens selenindhold forskellige steder i Kina og risikoen for at dø af COVID-19. I Sydkorea, Indien, Iran og Rusland har man fundet, at indlagte patienter med COVID-19 har signifikant lavere niveauer af selen i blodet i forhold til raske kontrolgrupper.
Et tysk studie har vist, at de patienter, der overlevede infektion med COVID-19, har højere selenindhold i blodet i forhold til de patienter, der ikke overlevede..
Et studie udført af Mahmoodpoor et al. har vist, at tilskud med selen til patienter med akut svigt i luftvejene, ARDS, kan øge antioxidantkapaciteten i lungerne og reducere hyperinflammation.
Ellers mangler der stadig publicerede kliniske studier, som afslører, hvorvidt tilskud med selen er effektivt i behandling af svære COVID-19 tilfælde. Men ifølge den nye oversigtsartikel har selen under alle omstændigheder et stort terapeutisk potentiale både i forebyggelse og behandling. Man bør derfor måle sårbare COVID-19 patienters selenstatus og sørger for at behandle mangler.
Forfatterne henviser desuden til, at et lavt indtag af A-, B6-, B12-, C-, D- og E-vitamin samt zink, magnesium og omega-3 også hænger sammen med svære COVID-19 tilfælde.
Den nye oversigtsartikel er publiceret I International Journal of Molecular Sciences.

Selenkilder og anbefalinger

Der findes selen i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. I Europa indeholder vegetabilske kilder kun begrænsede mængder grundet udpint jord, og dette er den største årsag til selenmangel.
Referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram om dagen. Men undersøgelser viser, at det ikke er nok til at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for blodets selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen. Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost. I mange studier har man givet 200 mikrogram daglig, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre sikre grænse som 300 mikrogram daglig.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin.

Referencer:

Sabrina Sales Martinez et al. Role of Selenium in Viral infection with a Major Focus of SARS-CoV-2. International Journal of Molecular Sciences. 28 December 2021

Lutz Schomburg. Selenium Deficiency Due to Diet, Pregnancy, Severe Illness or COVID-19 – A Preventable Trigger for Autoimmune Disease. International Journal of Molecular Sciences. 2021

Qiyuan Liu et al. Selenium (Se) plays a key role in the biological effects of some viruses: Implications for COVID-19. Environmental Research. 2021

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Roma Pahwa; Ishwarial Jialal. Chronic Inflammation. NCBI April 2018

Den spanske syge - Wikipedia, den frie encyklopædi