Stigende fokus på mitokondriesygdomme

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

Når vi har spist eller drukket, transporteres de energigivende stoffer fra kulhydrat, fedt og protein med blodet ud til de forskellige celler i organer og væv. Alle cellerne indeholder hver især nogle små bønneformede kraftværker, som hedder mitokondrier, og det er her, at kalorierne omdannes til energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer.
Q10 bidrager mere konkret til, at mitokondrierne kan danne kemisk koncentreret energi i et molekyle, der hedder ATP (adenosintrifosfat). Når ATP er dannet, sendes det ud af mitokondrierne for at gøre nytte i resten af cellen. Her fungerer ATP som lagret energi, eller et opladet batteri, der bruges efter behov. Dannelsen af ATP ved hjælp af ilt er en meget effektiv energiform, der giver 18 gange så meget energi i forhold til fermentering (gæring) uden ilt.
Mitokondrierne har også brug for aminosyren carnitin, som transporterer fedtsyrer ind i cellerne, og fedtsyrerne er faktisk en meget effektiv energiform, som vi kun kan omdanne til ATP ved hjælp af ilt.

Mitokondriernes mange funktioner og udbredte mitokondriesygdomme

Mitokondrierne, der findes i størstedelen af vores celler, er nogle interessante størrelser, der også kaldes for organeller. De minder om bakterier og har deres eget arvemateriale, mitokondrie-DNA (mtDNA), samt evnen til at formere sig selvstændigt inde i cellen.
Mitokondrierne har dog mange andre livsvigtige funktioner, som blandt andet omfatter celledeling, calciumsignalering, overvågning af vækst og programmeret celledød kaldet apoptose. Det betyder, at mitokondrierne også bærer et stort ansvar for cellernes sundhed, deres funktioner og evne til at begå selvmord, når de er udslidte, eller der er opstået DNA-skader.
Nogle mitokondriefunktioner udføres kun i specifikke celletyper. Således fungerer mitokondrierne som selvstændige organeller, der som tak for mad og husly i cellerne, varetager en masse livsvigtige funktioner. Vores helbredstilstand afhænger altså af det fine samliv, der foregår mellem cellerne og deres mitokondrier, et samliv, der også kaldes for symbiose.
Både i forbindelse med forskellige sygdomme og i forbindelse med aldringsprocesserne kan der dog ske forskellige ændringer i mitokondrierne. Forskningen peger således på, at kræft, migræne, senilitet, hjertedysfunktion, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons syge og epilepsi skyldes dårligt fungerende mitokondrier.

Frie radikaler og oxidativ stress er mitokondriernes værste fjende

Kroppen udsættes for oxidativ stress, når der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. Frie radikaler er et biprodukt af vores egen vejrtrækning, og mængden øges under stress, aldringsprocesser, høje blodsukkerniveauer, diabetes 2, inflammationer, forgiftninger, tobaksrøg og mikrobølgestråling. Frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som bidrager til celleskader, sygdom og forfald. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, som vitamin A, C og E samt selen, zink, Q10 og en række plantestoffer.
I modsætning til almindelige celler er mitokondrierne ikke i stand til at reparere skader på deres eget mtDNA, og derfor er de meget mere sårbare for påvirkninger af frie radikaler.

Forskere: kræft er en mitokondrie- og stofskiftesygdom

Kulhydrater fra kost og drikkevarer nedbrydes til glukose, som også kaldes for blodsukker. Selvom der kan være mange årsager til kræft, påviste den tyske professor Otto Warburg for omkring 100 år siden, at den primære årsag til kræft er ændringer i mitokondriernes omsætning af glukose ved hjælp af ilt, så mitokondrierne i stedet fermenterer glukose uden brug af ilt.
Warburg fik Nobelprisen i 1931, men hans opdagelser gik i glemmebogen, da kræftforskningen begyndte at handle om gener. Ikke desto mindre viser det sig, at de genetiske ændringer i de fleste kræftformer er noget rod, og derfor er det svært at lave effektive former for kemoterapi. Vi ser da også, at stadig flere rammes af kræft og dør, selvom der har været mindre fremskridt i behandlingerne i de seneste år.
Nutidige forskere som Pete Pedersen og Thomas Seyfried har siden arbejdet videre med Warburgs teorier, og molekylærbiologen Travis Christoffersen gennemgår i sin nye bog, Når man snubler over sandheden, de nyeste teorier omkring kræftens væsen og udvikling.

Ved udvikling af kræft sender mitokondrierne nødsignaler til cellens gener

Når en sund celle udvikles til en kræftcelle, sker der i korte træk det, at mitokondrierne beskadiges af frie radikaler, så de efterhånden får svært ved at varetage deres funktioner inden for den normale energiomsætning med videre. Mitokondrierne sender så nødsignaler til cellens gener, altså cellens DNA, således at cellen i stedet kan producere energi uden ilt ved at fermentere glukose.
Det viser sig, at de gener, der reagerer på mitokondriernes nødsignaler, dikterer mange forskellige funktioner som for eksempel celledeling og spredning af blodkar (angiogenese). Ustabiliteten fra cellernes gener kan med tiden føre til kaos, og at cellen udvikler sig til en aggressiv kræftcelle, der har meldt sig ud af cellesamfundet. Kræftcellen lever således på sine egne præmisser for at overleve, da symbiosen med mitokondrierne er ødelagt.
Ifølge Seyfried er mutationerne i generne intet andet end falske spor, og det er egentlig de beskadigede mitokondrier, som er ansvarlig for kræftudviklingen.
Kræft er altså en metabolisk sygdom, en stofskiftesygdom, der ikke er arveligt (genetisk) betinget, selvom der godt kan være en arvelig tendens.
Kræft skyldes i højere grad epigenetiske påvirkninger, altså påvirkninger udefra, som skader cellernes miljø og mitokondriernes miljø. De skadelige påvirkninger skyldes blandt andet mangel på beskyttende næringsstoffer samt stress, forgiftninger, hormonforstyrrende stoffer, mikrobølgestråling, tobaksrygning, inflammationer, ødelagte fedtstoffer og for mange, især raffinerede kulhydrater, fra sukker, hvidt mel, chips, juice og junkfood. Der vil også være tale om oxidativ stress, hvor der som nævnt er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter.
Den internationalt anerkendte cellebiolog Bruce Lipton kommer i bogen, Intelligente Celler, nærmere ind på, hvordan gener og DNA ikke, som antaget, styrer vores biologi, men at DNA i stedet bliver styret af signaler uden for cellen.

Kræftcellers store appetit på glukose bruges også til diagnoser

Som nævnt er dannelsen af energi ved hjælp af fermentering ikke særlig effektiv, og det er da også et faktum, at de sultne kræftceller kan optage op til ti gange så meget blodsukker i forhold til almindelige celler. Denne viden bruges, når patienter skal skannes og forinden får et radioaktivt mærket sukkerstof ind i kroppen. De sultne kræftceller vil så optage en masse af dette radioaktive sukkerstof, og på denne måde kan man på skanningsbillederne lokalisere kræftceller og kræftknuder i hele kroppen.
Man ved altså, at kræftceller elsker glukose, og det er da også det brændstof, som får dem til at dele sig eksplosiv. Men de almindelige kræftbehandlinger handler stadig kun om kemoterapi og stråler uden, at der gøres noget radikalt ved kosten og mitokondriernes trivsel.

Nyt syn på forebyggelse og behandling af kræft

Når mitokondrierne skal beskyttes, gælder det især om at nedsætte belastningerne fra de frie radikaler ved så vidt muligt at undgå stress, tobaksrygning, tungmetaller, kemiske stoffer, inflammationer og farlig mikrobølgestråling fra mobiltelefoner, routere, smartmeter, babymonitorer og andre trådløse installationer. Da aldringsprocesserne i sig selv akkumulerer mutationer i mitokondriernes mtDNA, kan det også øge behovet for antioxidanter. Men overdreven brug af antioxidanter er ikke nogen god ide, da de frie radikaler faktisk spiller en vigtig rolle for immunforsvaret og flere metaboliske processer. Det er altså først, når kroppen er udsat for oxidativ stress, at der er brug for flere antioxidanter. Det gælder samtidig om at optimere mitokondriernes forhold og iltudnyttelse.

Vigtige næringsstoffer i forebyggelse og som led i behandling af kræft

Mitokondrierne har især brug for næringsstoffer som Q10, selen, zink, magnesium, D3-vitamin, B-vitaminer og omega-3 fedtsyrer. Det er selvfølgelig bedst at indtage en alsidig kost, men dårlig optagelse af næringsstoffer, vintermørke, udpining af jorden og medicin kan foruden aldringsprocesserne øge behovet for visse næringsstoffer.
Det vides, at kræftramte ofte har for lidt af forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter i kroppen.

Q10 ligger ofte lavt

For eksempel ligger Q10 ofte meget lavt. Vi danner selv det meste Q10, men mængden daler med alderen, og kolesterolsænkende medicin hæmmer yderligere egenproduktionen. Q10 indgår ikke alene i energiomsætningen. Q10 er også en vigtig antioxidant, som har en evne til at beskytte cellernes DNA og mitokondriernes mtDNA.
Q10 vekselvirker faktisk mellem to former, hvor ubiquinon har betydning for energiomsætningen, og ubiquinol har betydning som antioxidant. Kroppen vekselvirker selv mellem de to former efter behov, og her er der blandt andet brug for selen.

Selen har flere kræftforebyggende mekanismer

Selen indgår i omkring 30 selenoproteiner, herunder de kraftige antioxidanter GPX´er, og andre selenoproteiner med flere kræftforebyggende mekanismer. Undersøgelser viser da også, at mangel på selen øger risikoen for kræft, og at tilskud med selengær, der indeholder mange forskellige selenforbindelser, kan reducere risikoen for flere udbredte kræftformer med omkring 50 procent. Tilskud med selenmethionin har dog ikke vist nogen særlig effekt.

D-vitamin regulerer gener, immunforsvar og hormonbalance

Andre undersøgelser viser, at D3-vitamin ikke bare forebygger kræft, men også fremmer kræftcellers død via den proces, der hedder apoptose.
Mere konkret regulerer D-vitaminet omkring 10 procent af vores gener, og det har betydning for immunforsvaret, hæmning af inflammationer og regulering af østrogenniveauet. Vi har samtidig brug for magnesium, så vi kan aktivere D-vitaminet.

Omega-3 styrker cellemembraner og modvirker inflammationer

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fiskeolie, styrker membranen i cellerne og deres mitokondrier. EPA virker desuden antiinflammatorisk. I dag får mange for lidt omega-3 og for meget omega-6. Dette øger risikoen for inflammationer, som vi ser ved kræft og de fleste livsstilssygdomme.
Som det fremgår arbejder diverse næringsstoffer tæt sammen, og derfor gælder det om at dække kroppens behov og optimere mitokondriernes arbejdsbetingelser gennem hele livet.

Melatonin, motion og vejrtrækning

Når mørket falder på, danner pinealkirtlen melatonin, som bidrager til den gode nattesøvn med drømmeaktivitet. Melatonin er også en kraftig antioxidant, der kan reparere DNA skader, når vi sover. Samtidig renses hjernen for giftige affaldsstoffer. Den gode nattesøvn er altså livsvigtig. Men egenproduktionen af melatonin daler med alderen, og den kan falde meget brat i overgangsalderen. Skifteholdsarbejde og jetlag griber også forstyrrende ind i kroppens døgnrytme og melatoninproduktion. Det kan der heldigvis kompenseres for gennem tilskud.
Det er også vigtigt med motion og at trække vejret helt ned i maven, så mitokondrierne forsynes med den livgivende ilt.

Keto-diæt er oplagt, da kræftceller hader fedtstoffer

Som nævnt elsker kræftceller kulhydrater i form af blodsukker, da dette brændstof kan omsættes helt uden ilt og samtidig bidrage til deres eksplosive vækst. I denne forbindelse havde forskeren Siefried opdaget, at noget så simpelt som at begrænse kalorieindtaget, fik svulster til at mindskes. Kaloriebegrænsningen sænker nemlig blodsukkeret, og dette tvinger kræftcellerne til at indgå i en tæt konkurrence med de raske celler efter det mangelfulde brændstof.
I bogen, Når man snubler over sandheden, kommer Travis Christoffersen nærmere ind på, hvordan man ved at fjerne de fleste kulhydrater i kosten og erstatte dem med sunde animalske og vegetabilske fedtstoffer kan udsulte kræftcellerne. Det skyldes, at kræftceller i modsætning til sunde celler ikke kan forbrænde fedtstoffer.
Under normale omstændigheder forbrænder cellerne i vores hjerne og nervesystem kun glukose, mens muskler og hjertet både forbrænder glukose og fedtstoffer. Men når kosten kun indeholder et minimum af kulhydrater og rigelig med gode fedtstoffer, kommer kroppen ud af den foretrukne metaboliske energiproduktionstilstand. Kroppen tvinges således til at omdanne fedtsyrer til ketonstoffer, som overtager glukosens plads som brændstof.
Den tidligste dokumenterede brug af den ketogene diæt til behandling af kræft var i 1995 af Linda Nebling. Siden har der været mange positive beretninger om keto-diæt til kræftpatienter – også i kombination med standardbehandling som kemo og stråler. Behandlingsformerne er dog stadig i sin vorden. Det er også svært at finde penge til forskning, fordi behandlingen med keto-diæt ikke kan patenteres eller forbindes med store økonomiske gevinster.

Keto-diæt med fedt som superbrændstof ved kræft og neurologiske sygdomme

Modsat glukose, der kan forbrændes ved hjælp af fermentering og uden ilt i kræftceller, forbrændes ketonstoffer kun ved hjælp af ilt, og denne forbrænding kan kun lade sig gøre i raske celler med raske mitokondrier.
Tilstanden, der hedder ketose, har været en del af vores overlevelse siden tidernes morgen, hvor mennesket har sultet i mange perioder og været tvunget til at forbrænde en del af fedtreserverne for at få energi.
Man har i årtier vidst, at en keto-diæt kan bremse epileptiske anfald, fordi hjernen får et andet brændstof. Meget tyder nu på, at en keto-diæt også kan gavne andre neurologiske sygdomme som for eksempel demens, Parkinsons syge, Alzheimers og ALS.
Ketosens gavnlige egenskaber kan altså spores tilbage til mitokondrierne, som bruger fedtstofferne som et superbrændstof.

Keto-diæten ligner en omvendt kostpyramide

Det er vigtigt, at afbalancere næringsstofferne, så kroppen får nok energi, og det afhænger blandt andet af vægt, alder og fysisk aktivitet. Omkring 70 % af det daglige kalorieindtag bør komme fra sunde fedtstoffer. Omkring 20-25 % bør komme fra protein, og omkring 5-10 % bør komme fra kulhydrat.
Man skal selvfølgelig vælge sunde råvarer, og kroppen skal lige vænne sig til de nye kostvaner, før den er i ketose. En nem indikator er den såkaldte ”keto-ånde”, som mange oplever efter et par dage. Man har da en frugtagtig, metallisk smag i munden, fordi kroppen danner forskellige ketoner, som udskilles gennem åndedrættet eller urinen. Men smagen reduceres som regel i løbet af et par uger. I starten kan man også få influenzaagtige symptomer, men de kan elimineres ved at tilføje elektrolytter som natrium, kalium og magnesium.
Som sidegevinst er der mange overvægtige, som taber sig ubesværet. På markedet findes der flere bøger om keto-diæten. Man kan også søge på nettet eller opsøge en læge eller kostvejleder med indsigt i emnet.
Keto-diæten anbefales normalt ikke til gravide, ammende mødre samt diabetikere og blodtrykspatienter, der får medicin.

Konklusion

Da mitokondrierne indgår i energiomsætningen og mange andre funktioner i cellernes stofskifte, kan skader på mitokondrierne medføre mange forskellige sygdomme.
Egentlige mitokondriesygdomme drejer sig ofte om neurologiske forstyrrelser som epilepsi, migræne, demens, fibromyalgi, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser. Meget forskning peger nu på, at kræft også er en mitokondriesygdom.
I forebyggelse og behandling af mitokondriesygdomme gælder det derfor om at tilgodese mitokondriernes trivsel. Dette kræver især næringsstoffer som Q10, selen, zink, magnesium, D3-vitamin, B-vitaminer og omega-3 fedtsyrer.
Det gælder samtidig om at skåne mitokondrierne for oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Man bør sikre et stabilt blodsukker og tilstræbe en normal vægt og en normal livvidde.
En god nattesøvn, motion og vejrtrækning har også betydning for mitokondriernes tilstand.
Ved mitokondriesygdomme kan man med fordel overveje keto-diæt i en eller anden form

Referencer:

Travis Christoffersen. Når man snubler over sandheden. Ny behandling af kræft. Hovedland 2019

Surendra S. Katyare, A.V. Mali. Omega-3 Fatty Acids and Mitochondrial Functions. Springer Link 2016

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Patrick F Chinnery et al. Accumulation of mitochondrial DNA mutations in ageing, cancer, and mitochondrial disease: is there a common mechanism? The Lancet 2002

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.

Bruce Lipton. Intelligente celler. Borgen 2009

Pernille Lund. Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin. Ny Videnskab 2014

Succes med keto kuren. Legind 2018

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/undersoegelser-for-kraeft/scanninger-billedundersoegelser/pet-ct-scanning/