Kostråd og tilskud til overvægtige børn

- med non-alkoholisk fedtleversygdom

Overvægtige børn og unge er blevet et verdensopspændende helbredsproblem, som blev forværret under coronapandemien. Overvægt hænger sammen med mange helbredsproblemer, herunder non-alkoholisk fedtlever, som baner vej for diabetes type-2 og andre alvorlige sygdomme. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan en kost med færre kulhydrater eller den traditionelle Middelhavskost modvirker udviklingen af overvægt og non-alkoholisk fedtlever. Derudover bidrager tilskud med E-vitamin, D-vitamin, fiskeolier og probiotika til at blokere for udviklingen af non-alkoholisk fedtlever via forskellige metaboliske parametre.

På verdensplan er den stigende forekomst af overvægt blandt voksne, unge og børn alarmerende. Det antages således, at 41 millioner børn under 5 år er overvægtige, og at 340 millioner børn og unge mellem 5-19 år er overvægtige. Ifølge Center for Disease Control and Prevention (CDC) er BMI for børn og unge mellem 2-19 år desuden steget endnu mere under coronapandemien grundet de omfattende nedlukninger og andre restriktioner.
Da overvægt er forbundet med en række metaboliske forstyrrelser, vil det også være vanskeligere at tabe sig som voksen. Overvægt kan blandt andet forårsage non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), hvor der ophobes fedt i leveren (steatose). Dette sker især, hvis leveren oversvømmes med kulhydrater, der omdanner leveren til en fedtfabrik. Non-alkoholisk fedtlever er desuden forbundet med insulinresistens, forstyrrelser i cytokin-signalering, kronisk inflammation og forstyrrelser af tarmfloraen. Derudover er non-alkoholisk fedtlever tæt forbundet med diabetes type-2. En del med non-alkoholisk fedtlever udvikler desuden en form for leverbetændelse, non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), hvor der kommer arvæv (fibrose) i leveren, som i værste fald forsager leversvigt.
Formålet med det nye studie var derfor at se nærmere på forholdet mellem kost, overvægt og non-alkoholisk fedtlever hos børn og unge, og om relevante tilskud kan bidrage til at forebygge og afhjælpe overvægt og de ledsagende metaboliske forstyrrelser.

Bedre kostvaner og motion er det første vigtige skridt mod overvægten

Via PubMed databasen indhentede forskerne en række kliniske studier fra 2012-2022, som omhandlede overvægtige børn og unge under 18 år med non-alkoholisk fedtleversygdom. Det fremgik tydeligt, at sunde kostvaner og motion må betragtes som det første skridt i forebyggelse og behandlingen af overvægt og nonalkoholisk fedtleversygdom. Det tyder også på, at en kost med få kulhydrater og mange uspolerede fedtstoffer har en positiv effekt. Det samme gælder den traditionelle Middelhavskost, som er baseret på rene råvarer med en del grønsager, krydderurter og olivenolie samt frugt, nødder, fisk, skaldyr og kød. Middelhavskosten kan i det hele taget stabilisere blodsukkeret, og den kan også modvirke inflammationer grundet det afbalancerede indhold af flerumættede fedtsyrer samt forskellige antioxidanter og fibre. Det fremgik også, at tilskud med E-vitamin, D-vitamin, omega-3 og mælkesyrebakterier kan forebygge udviklingen af non-alkoholisk fedtlever af følgende årsager.

E-vitamin og andre antioxidanter modvirker oxidativ stress

Oxidativ stress er en kritisk faktor i udviklingen af non-alkoholisk fedtlever og non-alkoholisk steatohepatitis (NASH). Ved oxidativ stress påvirkes kroppen af for mange frie radikaler, som angriber celler i leveren og andre organer. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, som neutraliserer de frie radikaler. I denne forbindelse henviser forfatterne til flere studier, som har vist, at tilskud med E-vitamin til overvægtige børn med non-alkoholisk fedtlever har en positiv effekt på BMI, blodsukker, insulin og kolesterolbalance. Især kombineret med fysisk aktivitet

D-vitamin i større doser har den bedste effekt på flere parametre

D-vitamin har ikke alene betydning for knoglerne men også for en lang række metaboliske processer i kroppen, som inkluderer regulering af blodsukker, kolesterol og inflammationer. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til et placebokontrolleret studie, hvor man har givet en gruppe overvægtige børn med non-alkoholisk fedtlever 50 mikrogram D-vitamin daglig i seks måneder. Dette havde en positiv effekt på LDL-kolesterol, insulinniveau og inflammation i leveren. Det bør samtidig tilføjes, at sundhedsmyndighederne kun anbefaler 5-10 mikrogram D-vitamin til unge og børn, og at der tilsyneladende skal mere til for at få den optimale effekt. Der er samtidig mange børn og unge, der undgår solen, bruger for meget factorcreme og ikke får deres anbefalede tilskud, hvilket forværrer problematikken med den udbredte mangel på D-vitamin.

Fiskeolier regulerer kolesterolbalancen, inflammation og blodsukker

Fiskeolier indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, som har mange fysiologiske funktioner. Det er samtidig vigtigt, at indtaget afomega-3 fedtsyrer er i balance med indtaget af omega-6 fedtsyrer, som vi primært får fra planteolier. Det er derfor problematisk, at den moderne vestlige kost indeholder for mange raffinerede omega-6 fedtsyrer og for få omega-3 fedtsyrer, da det øger risikoen for kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser.
I oversigtsartiklen henvises der til flere placebokontrollerede studier, hvor man har givet overvægtige børn og unge med non-alkoholisk fedtleversygdom tilskud med 500 mg-2 gram fiskeolier om dagen. Dette havde en positiv effekt på kolesterolbalancen, inflammation, blodsukker og insulin.
Forfatterne understreger desuden, hvor vigtigt det er, at børn og unge indtager den mængde fisk, som sundhedsmyndighederne anbefaler og i det mindste tager tilskud, hvis de ikke kan lide fisk eller bare spiser for lidt.

Mælkesyrebakterier og anden probiotika

Probiotika er mikroorganismer, der er gavnlige for fordøjelsen, tarmfloraen og det generelle helbred. De mest dominerende bakterier i tarmfloraen er forskellige mælkesyrebakterier (lactobacillus) og bifidobakterier, som blandt andet tjener os ved at opretholde tarmslimhindens optimale pH-værdi, fortrænge skadelige bakterier og svampe og modvirke lokale inflammationer. Det tyder således på, at tilskud med probiotika også har en positiv effekt på non-alkoholisk fedtlever sygdom.

Referencer

Chiara Spiezia et al. Nutritional Approaches in Children with Overweight or Obesity and Hepatic Steatosis. Nutrients 2023