healthandscience.eu ønsker alle vore læsere
en glædelig jul og et helsebringende nytår
- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner
Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?
Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne. Men det tyder på, at en kombination med C-vitamin har en bedre effekt til at beskytte mod svage knogler og knoglebrud hos patienter med diabetes. Det fremgår af et studie publiceret i Human Nutrition & Metabolism, hvor forfatterne kommer nærmere ind på C-vitamins betydning for knoglesundheden. Man bør samtidig være velforsynet med magnesium, som regulerer kroppens calciumfordeling.
- og læs mere om, hvorfor for meget calcium og for mange mejeriprodukter gør mere skade end gavn
Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en folkesygdom, som kommer snigende. Der er mest fokus på calcium og D-vitamin. Men knogleskørhed kan også skyldes mangel på K2-vitamin samt magnesium, der endelig skal være i balance med calcium. Ellers gør calcium mere skade end gavn. Sodavand, stimulanser og medicin, herunder statiner, kan desuden gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end calcium, og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.
Endnu et eksempel på, at D-vitamin har betydning for mere end stærke knogler. En undersøgelse har vist, at småbørn, hvis mødre tog D-vitamin under graviditeten havde et stærkere håndgreb og større muskelmasse. Denne forbedrede muskelstyrke vil muligvis også kunne forbedre børnenes sundhed senere i livet.
Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitaminfra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.
K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.
K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Da der i dag er flere ældre, som gerne vil klare sig selv så længe som muligt, har et forskerhold fra Tufts University i USA set nærmere på de risikofaktorer, som nedsætter mobiliteten. I denne forbindelse fandt forskerholdet, at mangel på K-vitamin er et alvorligt problem. Desuden peger anden forskning på, at mangel på K-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin.
Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en kraftig antioxidant, der beskytter celler og kredsløb. Vi danner selv det meste Q10. Men det tyder på, at udbredte lægemidler som bisfosfonaterne alendronat og zoledronat mod knogleskørhed hæmmer egenproduktionen af Q10, hvilket går ud over cellernes energiomsætning, antioxidantforsvar og andre metaboliske processer. Det fremgår af et nyt in-vitro studie, som er publiceret i Scientific Reports. Tidligere studier har desuden vist, at de kolesterolsænkende lægemidler, statiner, ligeledes hæmmer egenproduktionen af Q10, hvilket er forbundet med en række bivirkninger som træthed, muskelsmerter og impotens. Patienterne kan derfor drage fordel af at tage tilskud med Q10 for at forebygge eller reducere de mange bivirkninger.
- hvis vi vel at mærke får nok
Mangel på magnesium gør knoglerne svage, og mere magnesium gennem kost eller tilskud kan forebygge knoglebrud, som er særlig udbredt blandt midaldrende og ældre. Det fremgår af et nyt studie, publiceret i European Journal of Epidemiology. Så selvom der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med stærke knogler, skal man endelig huske at få nok magnesium - og være opmærksom på faktorer i kost, medicin og levevis, som dræner kroppen for det livsvigtige mineral.
I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 - 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.
Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?
Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af forældrene at følge dette råd. Det fremgår af en større ny dansk undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner og autisme ifølge anden forskning.
- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme
C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.
K vitamin er mest kendt for at indgå i blodets størkning, men ellers er vitaminet stærkt undervurderet. For knoglerne har brug for K vitamin, og de mennesker, der indtager mest K-vitamin, har den laveste risiko for hjerte-karsygdomme, åreforkalkning og blodpropper. Det er samtidig vigtigt at kende forskel på K1 vitamin og K2 vitamin, og hvor godt de hver især optages i kroppen.
- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?
Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.
- så find de bedste løsninger til stærke knogler
Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.
Mange tager calciumtilskud, især for at styrke knoglerne. Men forskningen afslører, at calciumtilskud som monoterapi øger risikoen for blodpropper.
Der er heller ingen sikkerhed for, at calcium kommer ind i knoglecellerne, selvom calciumtilskuddet er tilsat D-vitamin.
Flere internationale studier har afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. I et af studierne, der har været offentliggjort i British Medical Journal, blev en gruppe på 1.471 raske kvinder over 55 år opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik tilskud af calciumcitrat (400 mg morgen og 600 mg aften) og den anden gruppe fik identiske snydepiller (placebo). Formålet med studiet var at observere effekten på knogler og knoglebrud.
Undersøgelsen varede i fem år, og deltagerne blev undersøgt hvert halve år. Undervejs observerede forskerne en betydelig og signifikant øget stigning i risikoen for blodpropper i den gruppe, der fik calciumtilskud.
Aldring er en kompleks proces, der øger risikoen for kroniske sygdomme. Derudover er kvinders menopause forbundet med øget risiko for metabolisk syndrom, knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en kombineret behandling med D-vitamin og K2-vitamin har en signifikant positiv effekt på knoglesundheden, hjertet og kredsløbet hos kvinder i postmenopausen. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne kommer nærmere ind på synergieffekten mellem de to næringsstoffer.
Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.
- både hos unge og ældre
Vi får alt for meget sukker fra slik, sodavand eller skjult i maden, og det forringer kroppens optagelse og udnyttelse af calcium og magnesium. Sukker kan i det hele taget forrykke kroppens mineralbalance, så der skabes grobund for udvikling af knogleskørhed, og at knoglerne brækker ved mindre belastninger. Børn og unge er særlig udsatte for at få svage knogler og knogleskørhed i en tidlig alder, og meget tyder på, at de officielle grænseværdier for sukkerindtaget bør være endnu lavere.
Mange tager kalktilskud for at forebygge knogleskørhed. Men ifølge et nyt studie kan større kalktilskud skade hjertet og kredsløbet.