Skip to main content

SENESTE NYT

Mere omega-3 reducerer fysisk og psykisk skrøbelighed hos ældre

Mere omega-3 reducerer fysisk og psykisk skrøbelighed hos ældreAldringsprocesser er karakteriseret af en større fysisk og psykisk skrøbelighed, som reducerer evnen til at tackle forskellige ydre stressfaktorer. Det antages, at omega-3-fedtsyrerne, der især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, forebygger skrøbelighed via de immunregulerende og antiinflammatoriske egenskaber. Men studier har vist forskellige resultater. Det tyder dog på, at tilstrækkelig store mængder omega-3-fedtsyrer gennem kosten, som svarer til mere end to gram daglig, reducerer skrøbeligheden. Man bør samtidig indtage moderate mængder omega-6-fedtsyrer i en god kvalitet. Det fremgår at et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Calcium- og D-vitamintilskud forbedrer kvinders kolesterolbalance

– og man skal også have nok magnesium til knoglerne

Calcium- og D-vitamintilskud forbedrer kvinders kolesterolbalanceDet har været omdiskuteret, hvorvidt det er calcium eller D-vitamin, som forbedrer kvinders kolesterolbalance. Tidligere studier af kvinder, som tog kombinationspræparater, har ikke kunne afgøre, hvorvidt det er calcium eller D-vitamin som har den positive effekt. Men et studie fra Women´s Health Initiative, WHI, afslører, at effekten tilskrives D-vitamin. Ved ønske om stærke knogler og et sundt kredsløb er det en fordel at kombinere disse tilskud med magnesium.

D-vitamin har positive effekter på sportspræstationer og hjertet

D-vitamin har positive effekter på sportspræstationer og hjertetIfølge et studie, der har været præsenteret på en konference for endokrinologer i Edinburgh, kan tilskud med D-vitamin forbedre sportspræstationer og reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. D-vitamin kan blandt andet blokere for stress-hormonet kortisol, som får blodtrykket til at stige. Men mange mangler D-vitamin både sommer og vinter.

D-vitamin-tilskud kan beskytte ældre mod hjertesvigt

En ny, videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af D3-vitamin svarende til en D-vitamin - kapsel på 20 µg dagligt kan nedsætte ældre menneskers risiko for at udvikle hjertesvigt med 20-25%. I undersøgelsen er indgået data fra 21 studier med mere end 13.000 ældre.

D-vitamins optimale effekt på helbred og levetid kræver større mængder i blodet

D-vitamins optimale effekt på helbred og levetid kræver større mængder i blodetD-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

D-vitamintilskud kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabilitering

D-vitamintilskud kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabiliteringMangel på D-vitamin er et verdensomspændende sundhedsproblem, som øger dødeligheden i den almindelige befolkning. Mange studier har efterhånden afsløret, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, som er den største dødsårsag. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabilitering. Det er samtidig vigtigt, at tilskud med D-vitamin kan optages, så de optimerer blodets indhold.

D-vitamintilskud modvirker kronisk inflammation

D-vitamintilskud modvirker kronisk inflammationKronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.

Efter blodprop i hjertet fremmer C-vitamintilskud helingsprocesser

Efter blodprop i hjertet fremmer C-vitamintilskud helingsprocesserBlodprop i hjertet, som er en af de mest udbredte hjertekarsygdomme, kan ikke alene forårsage pludselig død, men også kronisk hjertesvigt, fordi ødelagt hjertemuskelvæv erstattes af arvæv, som nedsætter blodgennemstrømningen. Det tyder dog på, at tidlige tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne efter en blodprop i hjertet. Det fremgår af et studie publiceret i Stem Cell Research & Therapy, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan C-vitamin beskytter sunde celler og fremmer helingsprocesserne. På sigt kan man ved hjertesvigt også overveje tilskud med Q10. Det fremgår af et ældre studie, som er publiceret i JACC Heart Failure.

Er kolesterol farligt – eller er det en skrøne?

Er kolesterol farligt – eller er det en skrøne?I årtier har lægevidenskaben fortalt, at det er farligt at have et forhøjet kolesteroltal, specielt hvis det er det såkaldt ”lede” kolesterol eller LDL. Men en gruppe internationale eksperter går nu i spidsen for en helt anden opfattelse – nemlig at det er stærkt overvurderet, og de fraråder ligefrem brugen af kolesterolsænkende statiner. Der er samtidig focus på, hvordan man kan gøre statiner mere sikre ved at give stoffet coenzym Q10 ved siden af medicinen.

Få endelig din gode søvn, som sørger for den ultimative, livsvigtige hjernevask!

Epokegørende forskning afslører, at hjernen renses for giftige affaldsstoffer, når vi sover. Men ved søvnforstyrrelser ophobes affaldsstofferne i hjernen, og det kan øge risikoen for demens, Alzheimers, slagtilfælde og mange andre lidelser. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn ikke virker, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en oplagt løsning med flere positive sideeffekter.

Få endelig din gode søvn,  som sørger for den ultimative, livsvigtige hjernevaskIfølge den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, arbejder hjernen hårdt i løbet af den vågne tid, så vi kan være aktive og bearbejde alle de informationer, som vi får fra vores omgivelser. Hjernen er yderst energikrævende, og det høje stofskifte efterlader en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove.

Fiskeolier fungerer som sund og naturlig antiage

- for krop og sind

Fiskeolier fungerer som sund og naturlig antiageDer kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Hjertekarsygdomme hos ældre kan hænge sammen med zinkmangel

Hjertekarsygdomme hos ældre kan hænge sammen med zinkmangelÆldre er særlig udsatte for at få hjerte-kar-sygdomme, som er den største dødsårsag. Det er almindelig kendt, at kosten har stor betydning i selve forebyggelsen. I denne forbindelse har et forskerhold set nærmere på sporstoffet zink, da det indgår i mange funktioner med betydning for hjertet og kredsløbet. Samtidig fandt forskerne, at ældre ofte mangler zink af forskellige årsager. Derfor bør sundhedsmyndighedernes officielle daglige anbefalinger af zink til ældre revurderes af hensyn til hjerte-kar-sundheden og andre funktioner, som zink har betydning for.

Højere doser D-vitamin reducerer risiko for hjerteflimmer

Højere doser D-vitamin reducerer risiko for hjerteflimmerHjerteflimmer, som også kaldes for artrieflimmer, er en udbredt hjertesygdom, som er forbundet med forskellige symptomer og større risiko for tidlig død. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at større tilskud med D-vitamin gennem flere år reducerer risikoen. Det tyder også på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ligger alt for lavt, hvis blodets niveau skal optimeres. Det fremgår af et nyt finsk studie, som er publiceret i American Heart Journal.

Hvilke tilskud forebygger hjertekarsygdomme?

Hvilke tilskud forebygger hjertekarsygdomme?Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, hvor kost og livsstil betyder meget. I henhold til en ny meta-analyse ser det ud til, at tilskud med fiskeolier, folinsyre og Q10 er blandt de næringsstoffer, som er bedst til at reducere risikoen. Man skal samtidig være opmærksom på, at tilskud ikke har nogen særlig effekt, hvis dosis er for lille, eller hvis kvaliteten er dårlig.

K2-vitamin modvirker åreforkalkning og gavner hjertet

K2-vitamin modvirker åreforkalkning og gavner hjertetMangel på K2-vitamin øger risikoen for stive arterier og åreforkalkning, som er den hyppigste dødsårsag i verden. Det fremgår af to nye studier, som har været offentliggjort i American Journal of Hypertension og Nephron. Et andet studie, som er publiceret i Clinical Nutrition, afslører, at et dagligt tilskud med K2-vitamin reducerer risikoen for tidlig død forårsaget af hjertesygdomme. Før i tiden fik vi meget mere K2-vitamin gennem fermenterede fødeemner, som derfor fortjener et comeback. Det er også vigtigt at kende forskel på K1-vitamin og K2-vitamin.

K2-vitamin reducerer hjertekarsygdomme

- også hos rygere

K2-vitamin reducerer hjertekarsygdomme Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglesundheden. Ifølge et nyt studie tyder det på, at K2-vitamin også kan reducere risikoen for at rygere og nikotinbrugere får hjertekarsygdomme. Det skyldes, at K2-vitamin modvirker oxidativ stress og åreforkalkning. Forskerne kommer derfor ind på, hvor vigtigt K2-vitamin er for folkesundheden, hvilket også inkluderer usunde befolkningsgrupper som rygere.

Kan selen virkelig bremse aldringsprocesser og forlænge levetiden?

Kan selen virkelig bremse aldringsprocesser og forlænge levetiden?Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

Klinisk evidens for at tilskud med Q10 hjælper ved hjertesvigt

Klinisk evidens for at tilskud med Q10 hjælper ved hjertesvigtUden Q10 intet liv, for coenzymet indgår i alle cellers energiomsætning. Q10 fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet og hjertet mod oxidativ stress. Vi danner selv Q10, men mængden daler gradvist med alderen. Det har desuden vist sig, at hjertet hos hjertesvigtpatienter indeholder mindre Q10, og det kan få alvorlige følger. Men årtiers forskning afslører, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og reducere dødeligheden med op til 50 procent. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel i Journal of Clinical Medicine, hvor forfatterne refererer til 90 publicerede artikler. Det er samtidig vigtigt, at Q10 gives i den optimale mængde, og at det kan optages. Man bør også være velforsynet med selen, som har betydning for, at Q10 kan fungere optimalt.

Kroniske inflammationer er den største dødsårsag

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Kroniske inflammationer er den største dødsårsagSelvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Magnesiums interaktioner med calcium og D-vitamin

Magnesiums interaktioner med calcium og D-vitaminSamarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?

Mange med kroniske sygdomme mangler magnesium

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Mange med kroniske sygdomme mangler magnesiumSelvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjerteflimmer

- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjerteflimmerHjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjertesygdomme

- og tilskud kan redde liv

Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjertesygdommeMangel på D-vitamin er udbredt, og det medfører en større risiko for at få åreforkalkning, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Da hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan, ser forskerne derfor et stort potentiale i tilskud med D-vitamin, som på sigt kan redde millioner af menneskeliv.

Mangel på særlig selenforbindelse i blodet øger risikoen for hjertesvigt

Mangel på særlig selenforbindelse i blodet øger risikoen for hjertesvigtMangel på selenoprotein P i blodet øger risikoen for hjertesvigt. Det fremgår af et svensk befolkningsstudie, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan selenoprotein P fungerer som en markør for kroppens selenstatus og som en forløber for de andre selenoproteiner. Det tyder desuden på, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoptotein P. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få denne mængde gennem kosten.

Mangel på zink øger risikoen for hjertesvigt

Mangel på zink øger risikoen for hjertesvigtKronisk hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og tilstanden er ofte livstruende. En gruppe forskere har netop set nærmere på sammenhængen mellem kronisk hjertesvigt og zinkmangel, og hvordan tilskud med zink kan forbedre hjertesundheden på flere fronter. Forskerne kommer også ind på, hvorfor zinkmangel er så udbredt. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Cardiac Failure.

Mangler du også det livsvigtige sporstof selen?

Mangler du også det livsvigtige sporstof selen?Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Melatonin beskytter også mod hjerterytmeforstyrrelser

Melatonin beskytter også mod hjerterytmeforstyrrelserMelatonin er mest kendt som et søvnhormon og en kraftig antioxidant. Ifølge et nyt studie kan melatonin også forbedre tilstanden hos rotter, der har fået hjerterytmeforstyrrelser med risiko for hjerteanfald. Melatonins evne til at forbedre hjertefunktionen er dog ikke som antioxidant, og det undrede forskerne. Det nye studie blev præsenteret under et årligt møde for American Physiological Society (APS) i Orlando, Florida. Melatonin har altså mange livsvigtige funktioner. Men egenproduktionen falder med alderen. Det kan ikke alene gå ud over søvnkvaliteten men også hjertet og cellernes trivsel.

Mere sol og D-vitamin kan forebygge blodpropper ved at reparere skader på kredsløbet

Mere sol og D-vitamin kan forebygge blodpropper ved at reparere skader på kredsløbetIfølge et nyt studie fra Ohio State University kan noget mere sol og D-vitamin forebygge blodpropper ved at genoprette skader på kredsløbet, som opstår på grund af forhøjet blodtryk, diabetes og åreforkalkning. I vinterhalvåret står solen dog for lavt på vore breddegrader til, at vi kan danne vitaminet, og derfor er tilskud en oplagt løsning. D-vitaminet har i det hele taget mange funktioner inden for kredsløbet, som vi bør passe og pleje hele livet.

Misbrug af solcreme kan medføre mangel på D-vitamin

- som øger risikoen for mange sygdomme og tidlig død

Misbrug af solcreme kan medføre mangel på D-vitaminOmkring en milliard mennesker mangler D-vitamin på grund af for lidt sol, for meget solcreme og kroniske sygdomme med dårlig udnyttelse af vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association. I sommerhalvåret er der særlig mange instanser, der advarer mod solen og anbefaler at bruge solcreme. Men disse kampagner bør altid ledsages af anbefalinger om at få nok D-vitamin på anden måde. Ellers gør kampagnerne mere skade end gavn, da alle kroppens celler har brug for det livsvigtige vitamin, hvor solen er den vigtigste kilde.

Nok magnesium understøtter hjertet og forebygger tidlig død

Nok magnesium understøtter hjertet og forebygger tidlig dødHjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.

Omega-3 medfører lavere risiko for hjertesygdomme og hjertedød

Omega-3 medfører lavere risiko for hjertesygdomme og hjertedødDet kan svare sig at få nok omega-3 fedtsyrer fra kost eller tilskud. For det viser sig, at blodets indhold af omega-3 fedtsyrer er direkte forbundet med en lavere risiko for åreforkalkning og at dø af et hjerteanfald. Det fremgår af et større epidemiologisk studie, som har været publiceret i Jama Internal Medicine.

Q10 -fra helsekost til epokegørende medicin

Q10 -fra helsekost til epokegørende medicinAf Pernille Lund

ISBN 87 7776 110 3
År 2014
72 sider

Pris DKK 59,50


 Køb her

 


 

  • Kan videnskaben gøre svækkede hjerter stærke igen?
  • Hører barnløshed blandt mænd fortiden til?
  • Kan personer med Parkinsons syge, fibromyalgi og migræne langt om længe se lys for enden af tunnelen?
  • Og har forskere fundet en måde at bekæmpe kræft?

Q10 (ubiquinon, ubiquinol)

Q10 (ubiquinon, ubiquinol)Q10 er et fedtopløseligt coenzym, der findes i alle kroppens celler, på nær de røde blodlegemer.
I cellernes små kraftstationer, som hedder mitokondrier, omdannes kulhydrater, protein og fedtsyrer til energi ved hjælp af Q10 og den ilt, som vi indånder. Først bidrager Q10 til, at energien deponeres som kemisk energi, der kaldes for ATP (adenosintrifosfat). Dernæst sørger Q10 for, at energien frigives i takt med cellernes skiftende energibehov.
Cellerne i hjertet, hjernen, musklerne, leveren, nyrerne og sæd indeholder særlig mange mitokondrier og særlig meget Q10, da disse væv er særlig energikrævende. Q10 er desuden en vigtig antioxidant, som blandt andet beskytter cellerne og mitokondrierne mod DNA skader. Vi danner selv det meste Q10, men evnen forringes med alderen.

Q10 er godt for dit hjerte

Q10 er godt for dit hjerteMen det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket Q10-præparat du anvender, og det er de fleste forbrugere slet ikke klar over.

Den banebrydende danske Q-SYMBIO undersøgelse ryddede forsider sidste år, fordi den viste, at stoffet Q10næsten halverede risikoen for at dø af hjertesvigt og samtidig gav øget styrke til hjertemuskulaturen. Undersøgelsen er udført af en anerkendt dansk hjertelæge fra Rigshospitalet, og man valgte et dansk Q10-præparat, fordi dette præparat er i stand til at dokumentere en høj optagelighed i kroppen, hvilket er afgørende for udfaldet af denne type forskning.

Q10 har potentiale til at afhjælpe hjertesygdomme, diabetes, nyresygdomme og andre kroniske sygdomme

- men kun hvis kvaliteten er i orden

Q10 har potentiale til at afhjælpe hjertesygdomme, diabetes, nyresygdomme og andre kroniske sygdommeQ10 indgår i alle cellers energiomsætning. Det er også en vigtig antioxidant, der beskytter celler og kredsløb på flere fronter. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen. Visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I denne forbindelse har forskere fundet, at tilskud med Q10 blandt andet kan afhjælpe symptomer, som ses ved hjertesygdomme, diabetes, nyresygdomme, migræne, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Q10 kan også forbedre hjertefunktionen hos ældre, raske mennesker, og derved reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Da vi har svært ved at optage Q10, lægger forskerne vægt på, at tilskud bør være i lægemiddelkvalitet. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret online på www.nutraingredients.com.

Q10 og kolesterol er et livsvigtigt makkerpar

- men aldringsprocesser og kolesterolsænkende medicin hæmmer dannelsen af Q10

Q10 og kolesterol er et livsvigtigt makkerparI denne juletid serveres der mange kolesterolbomber som and, gås og flæskesteg med sovs og kartofler. Men på trods af skræmmende fedtkampagner er kolesterol et livsvigtigt stof, hvor vi selv danner det meste. Vi skal bare sørge for, at det ikke harskner i blodet, og det sørger Q10 og andre antioxidanter for.
Et stabilt blodsukker er desuden med til at opretholde en sund kolesterolbalance.

Q10 redder hjertesvigtpatienters liv - og giver en bedre livskvalitet

Q10 redder hjertesvigtpatienters liv - og giver en bedre livskvalitetMange lider af kronisk hjertesvigt - ofte uden at vide det. Ikke desto mindre har adskillige studier efterhånden vist, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Det fremgår blandt andet af en ny artikel publiceret i Pharmacologic Therapy, hvor studierne er opsummeret, og hvor det fremgår, at Q10 bør være i en kvalitet, der kan optages i kroppen.

Q10 til forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme

Q10 til forebyggelse og behandling af hjertekarsygdommeHjertekarsygdomme er udbredt og en af de største dødsårsager. Aldringsprocesser, diabetes og overvægt øger risikoen. En grundlæggende årsag er oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. I denne forbindelse fungerer Q10 som en af de kraftigste antioxidanter. Q10 indgår desuden i cellernes energiomsætning. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige magasin Antioxidants, kan tilskud med Q10 reducere oxidativ stress og dødeligheden som følge af hjertekarsygdomme. Tilskud med Q10 til hjertesvigtpatienter kan desuden forbedre deres livskvalitet og chance for at overleve. Tilskud med Q10 har i det hele taget et stort potentiale, hvis man vil forblive rask. Man bør desuden foretrække Q10-tilskud, hvor der er dokumentation for kvalitet og optagelighed.

Q10´s rolle i sundhed og sygdom

Q10´rolle i sundhed og sygdomQ10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

Q10-tilskuds potentiale mod aldringsprocesser, flere kroniske sygdomme og medicinbivirkninger

Q10-tilskuds potentiale mod aldringsprocesser, flere kroniske sygdomme og medicinbivirkningerQ10 er et enestående co-enzym med betydning for energiomsætningen og som en vigtig antioxidant. Vi producerer selv det meste Q10, men egenproduktionen falder med alderen. Kolesterolsænkende statiner og bisphosphonater mod knogleskørhed hæmmer også egenproduktionen af Q10. Gennem de sidste årtier har en lang række studier vist, at tilskud med Q10 bremser aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 er også relevant ved hjertesvigt og flere kroniske sygdomme, som mange får, når de kommer op i årene. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Mechanisms of Ageing and Development. Det er samtidig vigtigt, at tilskud er i lægemiddelkvalitet med dokumentation for en høj optagelighed.

Selen har en positiv indflydelse på blodtryk og kredsløb

Selen har en positiv indflydelse på blodtryk og kredsløbForhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at der er en signifikant lineær sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, publiceret i Frontiers in Immunologi. Forfatterne beskriver desuden selens mange funktioner i relation til blodtrykket, og da selenmangel er udbredt, er der brug for en større indsigt i denne sammenhæng.

Selen og Q10 gavner hjertesvigt-patienter

Selen og Q10 gavner hjertesvigt-patienter

En kombination af sporstoffet selen og det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 ser ud til at være en ganske nyttig behandling til personer med svækket hjertemuskel.

Hjertesvigt eller svækket hjertemuskelfunktion er et udbredt problem hos mange midaldrende og ældre, men ny forskning viser et stort potentiale for selen og coenzym Q10 som en naturlig behandling, der kan hjælpe patienterne til forbedret hjertefunktion og bedre livskvalitet.
Iranske forskere fra Isfahan University of Medical Sciences har for nyligt vist1, hvordan selen og coenzym Q10 forbedrede hjertets pumpekraft betydeligt hos patienter med hjertesvigt, samtidig med at behandlingen førte til en række forbedringer i deres tilstand, som gjorde det lettere for dem at klare sig i dagligdagen.

Selen og Q10 styrker hjertet og forlænger levetiden

Selen og Q10 styrker hjertet og forlænger levetidenHjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Selenmangel er et globalt problem

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selenmangel er et globalt problemSelen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Selens oversete betydning for helbred, levetid og fertilitet

Selens oversete betydning for helbred, levetid og fertilitetSelenindgår i en række selenoproteiner og antioxidanter, som har betydning for immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, stofskiftet, tarmfloraen, fertiliteten, nervesystemet og det generelle helbred. Dette er blandt andet beskrevet i to metaanalyser, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer desuden ind på, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, inklusive Europa, og at det skader folkesundheden på flere områder.

Skifteholdsarbejde forstyrrer kroppens døgnrytme

- med øget risiko for overvægt og slagtilfælde

Skifteholdsarbejde forstyrrer kroppens døgnrytmeDet kan være livstruende at leve i modstrid med kroppens naturlige døgnrytme. Det skyldes, at skifteholdsarbejde nedsætter kroppens produktion af melatonin, som styrer vores søvnmønster og mange overordnede fysiologiske processer. Tilskud med melatonin kan dog kompensere for den nedsatte egenproduktion. Det gælder også natarbejde og andre tilstande med døgnrytmeforstyrrelser.

Stærkere hjerte – længere liv?

Stærkere hjerte – længere liv?Kan man opnå dette ved blot at tage tilskud af to næringsstoffer? Ja, mener skandinaviske forskere. De fleste af os ønsker at leve så længe som muligt, men i virkeligheden er det sådan, at jo ældre vi bliver, desto større er risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Den gode nyhed er, at to nye skandinaviske undersøgelser har overrasket ved at vise, at det faktisk er muligt at leve længere og få et stærkere hjerte – uden medicin eller kirurgiske indgreb.

Stor livvidde og mangel på D-vitamin hænger sammen

Stor livvidde og mangel på D-vitamin hænger sammenHvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Sund kost og tilskud modvirker fysisk forfald hos kvinder

Sund kost og tilskud modvirker fysisk forfald hos kvinderKvinder, som spiser sundt, kan forebygge eller udskyde det fysiske forfald. Men hvilken kost har den bedste effekt? Og hvordan kan særlige næringsstoffer, som det er svært at få nok af gennem kosten, forbedre effekten?

Tilskud med fiskeolier som ny strategi ved hjertesvigt

Tilskud med fiskeolier som ny strategi ved hjertesvigtHjertesvigt er en sygdom med flere forskellige symptomer og en høj dødelighed, fordi hjertets pumpefunktion er nedsat. Hjertesvigt er også karakteriseret ved kronisk inflammation, som forværrer prognosen. Men det tyder nu på, at tilskud med fiskeolier reducerer kronisk inflammation. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Heart Failure Reviews. Det tyder i det hele taget på, at en kost med flere omega-3 fedtsyrer fra fisk og visse plantekilder kan forbedre overlevelsen hos hjertesvigtpatienter.

Tilskud med Q10 og selen til ældre øger IGF-1

- som kan bidrage til langt færre tilfælde af hjertedød

Tilskud med Q10 og selen til ældre øger IGF-1Q10 og selen er kraftige antioxidanter, der har betydning for hjertet, kredsløbet og energiomsætningen. Men egenproduktionen af Q10 daler med alderen, og selenmangel er udbredt. Et tidligere svensk studie har vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre halverede tilfælde af hjertedød.
Nu viser et nyere svensk studie, at tilskud med Q10 og selen også øger ældres dannelse af hormonet IGF-1, som har mange funktioner i kroppen. De svenske forskere antager nu, at dette er med til at reducere risikoen for hjertedød blandt ældre.

Tilskud med Q10 til diabetes-patienter har en positiv effekt på kredsløbet

Tilskud med Q10 til diabetes-patienter har en positiv effekt på kredsløbetDiabetes skader kredsløbet på flere fronter, som er forbundet med dårligere livskvalitet og tidlig død. En metaanalyse har nu afsløret, at tilskud med Q10til patienter med diabetes type-2 kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme ved at sænke totalkolesterol og LDL-kolesterol. En anden positiv effekt er, at Q10 fungerer som en enestående antioxidant, der modvirker oxidativ stress, hvilket er en væsentlig årsag til åreforkalkning og skader på kredsløbet. Det er derfor problematisk, at kolesterolsænkende terapier som statiner hæmmer kroppens egenproduktion af Q10, men det kan der kompenseres for. Det er også relevant med færre kulhydrater og nye kostråd, der stabiliserer blodsukkeret. Det fremgår af en dansk undersøgelse.

Ved prædiabetes kan fedtstofbalancen forbedres med større D-vitamintilskud

Ved prædiabetes kan fedtstofbalancen forbedres med større D-vitamintilskudPrædiabetes og følgesygdommen diabetes breder sig som en epidemi. Prædiabetes, som mange har uden at vide det, er blandt andet karakteriseret af for høje kolesterol- og triglyceridværdier. Men det tyder nu på, at tilskud med ret høje doser D-vitamin kan reducere niveauet af triglycerider i blodet, hvilket er godt for kredsløbet. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har afgørende betydning for omsætningen af fedtstoffer og kulhydrater. Det er samtidig et faktum, at omkring halvdelen af jordens befolkning mangler det livsvigtige vitamin, og at behovet øges ved prædiabetes og diabetes grundet en dårlig udnyttelse.

Zinktilskud kan gavne hjertesundheden

- og meget mere

Zinktilskud kan gavne hjertesundhedenSporstoffet zink er nødvendigt for omkring 300 enzymer, der regulerer stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet, immunsystemet og et utal af andre funktioner. Et forskerhold fra det Tekniske Universitet i München (TUM) har nu fundet, at der også er en nøje sammenhæng mellem kroppens zinkstatus og hjertets funktion. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden, er kortvarig eller subklinisk zinkmangel mere udbredt end tidligere antaget. Selv en mindre zinkmangel kan derfor gå ud over hjertesundheden og de mange enzymprocesser, der er afhængige af zink. Zink er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress. Så der er flere grunde til, at vi bør være velforsynet med dette mineral.

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere