D-vitamins optimale effekt på helbred og levetid kræver større mængder i blodet

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Kosten bidrager kun med ganske lidt D-vitamin. Den primære kilde er den høje sols UVB-stråler, som bevirker, at vi kan danne vitaminet i huden. Men moderne indendørs livsførelse, vinterhalvår, aldringsprocesser, overvægt, mørk hudfarve og faktorcremer bevirker, at mange ikke danner nok, og at D-vitaminmangel er blevet den mest udbredte ernæringsmangel på verdensplan.
Den D-vitaminform, som vi danner i huden, hedder cholecalciferol. Men det er kun et inaktivt forstadie, som omdannes i leveren til 25(OH)D. Og det er denne form, som måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges ude i cellerne, omdannes det til den biologisk aktive steroidform 1,25 (OH)2D. Processen foregår i nyrerne, immunceller, blodkar og andre steder. Herefter kan den aktive D-vitaminform binde sig til D-vitaminreceptorerne i de fleste af kroppens celler. Her regulerer D-vitamin en række gener via tænd- og slukmekanismer, og de mange funktioner i kroppen inkluderer:

• Calciumoptagelse, knogler og tænder
• Immunforsvar og inflammationsprocesser
• Lungefunktion
• Hjerne og nervesystem
• Insulinniveau og blodsukker
• Kredsløb
• Regulering af gener, der er involveret i udvikling af kræft

Grænseværdier er kun baseret på knoglesundhed og ikke de andre funktioner

Det viser sig, at de nuværende D-vitaminanbefalinger og grænseværdier i blodet kun er baseret på knoglesundhed og ikke på D-vitamins mange andre funktioner. Forfatterne bag den nye oversigtsartikel påpeger desuden, at mange i sundhedssektoren ikke kender til de mange andre funktioner, som man har fundet gennem de sidste tyve år. Derudover har mange studier været mangelfulde, fordi man har koncentreret sig om tilskud og ikke om de optimale mængder af formen 25(OH)D i blodet. Samtidig har sundhedsmyndigheder fokuseret mere på medicinsk behandling af sygdomme frem for reel forebyggelse.
Som baggrund for den nye oversigtsartikel har forfatterne brugt data fra WHO, som omhandler de mest almindelige sygdomme og dødsrater. Forfatterne henviser til mere end 94.000 publikationer om D-vitamin på pubmed.gov, og de omtaler en lang række studier og meta-analyser.
Det fremgår således, at tilskud med D-vitamin, som optimerer indholdet i blodet, styrker helbredet og reducerer de almindelige dødsårsager som hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes type-2, luftvejsinfektioner som COVID-19 og Alzheimers.

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme, som ofte udvikles over mange år, er stadig den største dødsårsag. Ifølge oversigtsartiklen har observationer fra 14 lande og 24 populationer fundet, at dødsraten er højest i vinterhalvåret, hvor vi ikke kan danne vitaminet fra den sparsomme sol, og hvor koncentrationerne i blodet derfor er lavest.
Flere senere studier har vist, at blodets indhold af 25 (OH)D hænger omvendt sammen med risikoen for at dø af en hjertekarsygdom. Dette inkluderer data for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og slagtilfælde.
Et større befolkningsstudie fra University of South Australia har for eksempel fundet, at deltagere med de laveste D-vitaminniveauer i blodet havde en dobbelt så stor risiko for at få hjertekarsygdomme og tidlig død i forhold til deltagere med tilstrækkelige niveauer i blodet.
D-vitamin forebygger hjertekarsygdomme via flere mekanismer, som inkluderer forebyggelse af arteriel stivhed, åreforkalkning og inflammation samt regulering af kolesterol, blodvolumen, blodtryk og insulinniveau.
Ifølge oversigtsartiklen ser det ud til, at man bør tilstræbe niveauer i blodet, som ligger over 75 nmol/l (=30 ng/ml), hvis hjertet og kredsløbet skal være velforsynet. På den måde kan millioner af mennesker undgå tidlig død på grund af en simpel vitaminmangel.

• Blodets værdier af D-vitamin udregnes som ng/ml eller nmol/l.
• Den nedre grænseværdi er 50 nmol/l som svarer til 20 ng/ml.
• Den øvre grænseværdi er 160 nmol/l, som svarer til 60 ng/ml.

Forhøjet blodtryk

Kroppens D-vitaminstatus har også indflydelse på blodtrykket. En metaanalyse af flere befolkningsstudier, som inkluderede 283.537 deltagere har for eksempel vist, at risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk var 30 procent lavere hos den tredjedel af deltagerne, som havde de højeste D-vitaminniveauer i blodet.
Et observationsstudie har vist, at de deltagere, som fik 100 mikrogram D-vitamin daglig for at opnå niveauer over 100 nmol/l (40 ng/ml), fik signifikante reduktioner i blodtrykket, og efter et år opnåede 71 procent et normalt blodtryk.

• I Danmark ligger de officielle anbefalinger af tilskud med D-vitamin på 5-20 mikrogram med mest til de sårbare grupper,
• Som det fremgår af oversigtsartiklen, er disse anbefalinger alt for små, hvis D-vitamin skal optimere blodets indhold og beskytte mod en række livstruende sygdomme.
• Et observationsstudie har vist, at man ved at tage 100 mikrogram daglig kan opnå niveauer i blodet på 100 nmol/l (40 ng/ml), som signifikant kan forbedre blodtrykket.

Kræft

Allerede i 1940´erne bemærkede forskere en sammenhæng mellem påvirkningen af solens UVB-stråler og kræftdødsfald. Folk, der levede på de nordligere breddegrader, havde nemlig en øget risiko for flere kræfttyper. Og sådan er det stadig.
Når kroppens D-vitaminstatus er for lav, påvirker det mange af de gener, som står for kodning af proteiner og regulering af celledeling. Manglen påvirker også regulering af østrogener og inflammationer. Med tiden kan manglen på D-vitamin derfor øge risikoen for kræft.
En lang række befolkningsstudier har efterhånden vist, at påvirkningen af solens UVB-stråler hænger omvendt sammen med omkring 20 forskellige kræfttyper.
En gruppe danske forskere har for eksempel fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs og får mere sol, især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft.
Denne risiko reduceres yderligere, hvis man tager tilskud i vinterhalvåret, så blodets niveau forbliver højt.
Et observationsstudie har i denne forbindelse vist, at kvinder, som tog tilskud med D-vitamin, så de opnåede et niveau i blodet over 150 nmol/l (60 ng/ml) fik en signifikant reduktion af brystkræft.
Flere observationsstudier har i det hele taget vist, at flere kræftformer og kræftdødsfald bliver reduceret ved relativt høje niveauer af D-vitamin i blodet fra sol eller tilskud.
Denne viden er vigtig, da de fleste kræftformer er flere år om at udvikle sig.
Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan også hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin.

Diabetes type-2 og diabetisk neuropati

Diabetes type-2 er en stofskiftesygdom, som er kendetegnet ved insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Selvom diabetes type-2 mest sættes i forbindelse med overvægt og junkfood, ser det ud til, at mangel på D-vitamin også spiller en rolle.
Det vides, at bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller har receptorer for D-vitamin, og det antages, at D-vitamin er nødvendigt for, at forstadiet pro-insulin omdannes til insulin. D-vitamin regulerer desuden inflammationer, som spiller en rolle ved diabetes type-2 og de mange følgesygdomme.
En undersøgelse fra Brasilien tyder på, at D-vitamin kan fremme insulinfølsomheden og derved sænke blodsukkeret og risikoen for at udvikle diabetes type-2.
Et andet befolkningsstudie (NHANES) har vist, at højere koncentrationer af 25(OH)D i blodet hænger sammen med en lavere dødelighed forårsaget af diabetes type-2.
Et kinesisk studie har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med diabetisk neuropati. Det er en tilstand, der kommer snigende og blandt andet er forbundet med inflammationer, smerter, amputationer, kredsløbssvigt og kortere levetid.
Den danske læge Christian Stevns Hansen har i en Ph.d.-afhandling afsløret, at lave niveauer i blodet af både D-vitamin og B12-vitamin er forbundet med en øget risiko for diabetisk neuropati.
Derfor gælder det om at være velforsynet med D-vitamin – både i forebyggelsen af diabetes type-2 og som led i tidlig behandling af diabetisk neuropati.
Ifølge oversigtsartiklen tyder flere studier på, at diabetikere kan havde brug for 100 mikrogram D-vitamin om dagen for at optimere indholdet i blodet.

• Selvom diabetes type-2 mest sættes i forbindelse med overvægt og junkfood spiller mangel på D-vitamin også en rolle.
• Det tyder samtidig på at overvægtige og diabetikere har et øget behov for D-vitamin.

COVID-19 og andre luftvejsinfektioner

Det er almindeligt kendt, at virusinfektioner som forkølelse, influenza og nye bølger typisk opstår i vinterhalvåret, hvor flere mangler D-vitamin. Under den spanske syge fra 1918-1919, som kostede 50 millioner mennesker livet, fandt man tilsvarende, at dødeligheden var mindre i sydligere områder med mere sol.
COVID-19 skyldes en ny coronavariant, og januar 2022 blev det rapporteret, at pandemien har kostet 5,6 millioner mennesker livet. Det tyder på, at D-vitaminmangel har været særlig udbredt blandt de sårbare grupper som ældre, overvægtige, farvede og kronisk syge.
Allerede i 2020 blev det antaget, at D-vitamin kan reducere risikoen for at få infektion med COVID-19 via flere mekanismer. Det vides således, at D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner ved at fremme udskillelsen af nogle antibiotiske stoffer, cathelicidin og defensin, som modvirker, at virus kan formere sig. D-vitamin har i det hele taget betydning for stoffer og hvide blodceller i medfødte immunforsvar, som klarer de fleste smittekim, uden at vi mærker noget. D-vitamin har også betydning for det erhvervede immunforsvar, herunder T-cellerne, som har den største betydning, når vi bekæmper virus.
Derudover har D-vitamin betydning for udskillelse af antiinflammatoriske cytokiner og regulering af de inflammatoriske processer. Denne funktion er meget vigtig, da infektion med COVID-19 kun bliver kompliceret og livstruende, hvis der udvikles ARDS (acute respiratory distress syndrome) forårsaget af cytokinstorm og hyperinflammation.
Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, ARDS, indlæggelse på intensiv og dødsfald.
Hele 80 procent af patienter, der blev indlagt med COVID-19, manglede D-vitamin. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.
Patienter, som manglede D-vitamin, havde dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af undersøgelse fra Northwestern University i Illinois, USA.
I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020 at give plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper tilskud med D-vitamin i form af 25 (OH)D, som vi hurtigere kan omdanne til den aktive steroidform. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet mange andre steder i Europa, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin steg i løbet af vinterhalvåret.
Behandling med større doser D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter kan også redde liv.
Det fremgår af et spansk pilotstudie, hvor indlagte COVID-19 patienter enten fik standardbehandling eller større tilskud med D-vitamin i form af 25(OH)D sammen med standardbehandlingen. Det viste sig, at det kun var 2 procent af patienterne i D-vitamingruppen, som krævede behandling på intensiv afdeling, mens det var 50 procent af patienterne, der ikke fik D-vitamin. Der var ingen i D-vitamingruppen, som døde, og de blev alle udskrevet uden at have komplikationer.
Det tyder således på, at risikoen for infektion med COVID-19 og komplikationer som følge heraf øges, jo større manglen er på D-vitamin i blodet.
Tilskud med D-vitamin har også potentiale som led i behandling af komplicerede infektioner med COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Her kan det bedst svare sig at bruge formen 25(OH)D, som kroppen hurtigere kan udnytte.

• Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner og nye bølger typisk kommer i vinterhalvåret, hvor flere har lave niveauer af D-vitamin.
• Mange mærker ikke, at de mangler D-vitamin, men det gør immunforsvaret!

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom forårsager, at nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Man har fundet ophobninger af to proteiner, som hedder beta-amyloid og Tau. Anden forskning peger på lokal inflammation samt insulinresistens, som bevirker, at nervecellerne underforsynes med energi. I denne forbindelse kaldes Alzheimers også for diabetes type-3.
Det viser sig, at hjernens neuroner, gliaceller og celler i hippocampus har receptorer for D-vitamin, som derved har stor betydning for hjernens funktioner og sundhed.
Ifølge oversigtsartiklen forebygger D-vitamin udvikling af Alzheimers sygdom ved at modvirke ophobning af beta-amyloid. D-vitamin modvirker desuden inflammationer og insulinresistens i hjernen.
De fleste studier på D-vitamins effekt på risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom er observationsstudier. En nyere analyse baseret på data fra IGAP og UK Biobank har for eksempel fundet, at højere niveauer af D-vitamin i blodet hang signifikant sammen med en lavere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.

D-vitamin og alle slags dødelighed

Ifølge oversigtsartiklen har flere metaanalyser koblet en sammenhæng mellem blodets indhold af D-vitamin og samlet dødelighed. Danske forskere fra Herlev Hospital og Københavns Universitet har for eksempel lavet en undersøgelse med 96.000 deltagere, som afslørede en sammenhæng mellem lavt D-vitaminindhold i blodet og tidlig død forårsaget af kræft, kredsløbssygdomme og andre sygdomme.

• I henhold til oversigtsartiklen bør blodets værdier ligger over 75 nmol/l (30 ng/ml) for at forebygge hjertekarsygdomme og over 100-150 nmol/l (40-60 ng/ml) for at forebygge kræft og flere andre sygdomme.
• Dette er langt over den officielle nedre grænseværdi på 50 nmol/l (20 ng/ml).

D-vitamin fra sol og tilskud

De fleste med hvid hud, som opholder sig meget udendørs om sommeren, kan godt danne nok D-vitamin uden at blive forbrændt. Men i vinterhalvåret står solen for lavt. Indendørs livsførelse, mørk hudfarve, aldringsprocesser, overvægt, kroniske sygdomme og for meget factorcreme øger risikoen for en kronisk mangel.
Ifølge oversigtsartiklen kan de fleste, som tager D-vitamintilskud på 50-100 mikrogram opnå niveauer i blodet på 75-100 nmol/l (30-40 ng/ml). Ifølge Institute of Medicine og EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) er det sikkert at tage 100 mikrogram om dagen. I særlige tilfælde og ved alvorlige mangler kan man også tage større doser i en kortere periode under kyndig vejledning uden problemer.
Forfatterne henviser også til at overvægtige ofte har et større behov

Typer af studier, fordele og ulemper

Der findes flere studieformer til afgørelse af, hvorvidt en faktor påvirker sygdomsrisiko og død. De er blevet klassificeret i en form for hierarki, hvor vi i grove træk har in vitro-studier i bunden efterfulgt af dyrestudier, befolkningsstudier, randomiserede placebokontrollerede studier (RCT) og meta-analyser i toppen. Dette hierarki er dog mest gældende for farmaceutiske lægemidler og mere usikker for næringsmidler som D-vitamin. Det skyldes, at faktorer som kost, gener, BMI, hudfarve, aldringsprocesser, solpåvirkning, faktorcremer og årstid også spiller ind, hvad angår indtagelse, egenproduktion og udnyttelse af D-vitamin.
I mange studier har tilskud med D-vitamin desuden været så små eller over så kort tid, at de ikke har optimeret blodets niveau. Vi har desuden brug for magnesium, når vi skal omdanne den D-vitaminform vi danner i huden eller får fra tilskud til 25 (OH)2 og den aktive steroidform 1,25 (OH)2D.

Referencer:

William B. Grant. A Narrative Review of the Evidence for Variations in Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentration Thresholds for Optimal Health. Nutrients 2022

Debra Sullivan. What are the health benefits of vitamin D? MedicalNewsToday 2019
Anas Raed et al. Dose responses of vitamin D3 supplementation on arterial stiffness in overweight African Americans: A placebo controlled randomized trial. PLOS ONE, 2017

Pedersen JE, Strandberg-Larsen K et al. Occupational exposures to solar ultraviolet B radiation and risk of subtypes of breast cancer in Danish women. Occupational & Environmental Medicine 2021.

Varun Samji et al. Role of vitamin D supplementation for primary prevention of cancer: Meta-analysis of randomized trials. Journal of Clinical Oncology, 2019

Michigan State University. Vitamin D could help cancer patients live longer. ScienceDaily. June 2019

The North American Menopause Society (NAMS) Vitamin D could lower the risk of developing diabetes. ScienceDaily 2019

Scott LaFee. Vitamin D Deficiency Linked to Greater Risk of Diabetes. UC San Diego Health. April 2018

Plasma 25-hydroxyvitamin concentration and risk of type 2 diabetes and pre-diabetes. 12-year cohort study. PLoS One 2018

Gong Xiaohua et al. Severe Vitamin D Deficiency Is Associated With Increased Expression of Inflammatory Cytokines in Painful Diabetic Peripheral Neuropathy. Frontiers in Nutrition. 10 March 2021

Christian Stevns Hansen. Almindelige vitaminer og mineraler er forbundne med alvorlige komplikationer hos diabetes patienter. Formidling af Ph.d. afhandlingen: Exploring new risk markers for diabetic cardiovascular autonomic neuropathy.

Laurence Dollimore. Watch: British MP praises Andalucía for using vitamin D to treat COVID-19 patients and ask PM Boris Johnson to follow Spain´s example. The Olive Press February 16, 2021

David Davis. Vitamin D: Covid-19. In the House of Commons 14th January 2021

Marta Entrenas Castillo et al. Effect of calciferol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. October 2020

Iacopo Chiodini et al., Vitamin D Status and SARS-CoV-2 Infection and COVID-19 Clinical outcomes. Frontiers in Public Health. 22 December 2021

Asma Kazemi et al. Association of Vitamin D Status with SARS-CoV-2 Infection or COVID-19 Severity: A Systematic Review and Meta-analysis. Advanced Nutrients 2021 Oct
Afzal Shoaib et al. Genetically low vitamin D concentration and increased mortality: Mendelian randomization analysis in three large cohorts. British Medical Journal. 2014

Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lave niveauer af d-vitamin øger dødeligheden. 2014

Qi Dai et al. Magnesium status and supplements influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. The American Journal of Clinical Nutrition. 2018