Skip to main content

Få endelig din gode søvn, som sørger for den ultimative, livsvigtige hjernevask!

Epokegørende forskning afslører, at hjernen renses for giftige affaldsstoffer, når vi sover. Men ved søvnforstyrrelser ophobes affaldsstofferne i hjernen, og det kan øge risikoen for demens, Alzheimers, slagtilfælde og mange andre lidelser. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn ikke virker, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en oplagt løsning med flere positive sideeffekter.

Få endelig din gode søvn,  som sørger for den ultimative, livsvigtige hjernevaskIfølge den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, arbejder hjernen hårdt i løbet af den vågne tid, så vi kan være aktive og bearbejde alle de informationer, som vi får fra vores omgivelser. Hjernen er yderst energikrævende, og det høje stofskifte efterlader en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove.


Maiken Nedergaard og hendes forskerteam fra University of Rochester i New York har gennem forsøg på mus og farveteknikker påvist, at hjernen har et mikroskopisk rørsystem, det glymphatiske system, som pumper en form for rensevæske ind mellem hjernecellerne. Dette bevirker, at hjernens giftige affaldsstoffer skylles ud til det almindelige lymfesystem og videre til leveren, som sørger for den endelige nedbrydning.
Før man identificerede det glymphatiske system, var der ingen, der vidste, hvordan hjernen skiller sig af med affaldsstoffer, og at vi har brug for at sove af hensyn til den fysiske hjernevask.

Danskernes søvnproblemer

  • 10-15 procent af befolkningen lider af alvorlige og langvarige søvnproblemer.
  • Omkring halvdelen over 65 år har søvnproblemer.
  • Der findes en stor gråzone, som bare sover for lidt eller for dårligt.
  • Kvinder er mere udsatte for søvnproblemer end mænd.

Ved mangel på søvn ophobes de giftige affaldsstoffer i hjernen

Ifølge Maiken Nedergaard kan mangel på søvn få de giftige affaldsstoffer til at hobe sig op i hjernen og forvolde skade. Og hun hentyder til, at Alzheimers, slagtilfælde og demens er forbundet med søvnforstyrrelser.
Maiken Nedergaard er blandt andet hædret af Science i 2015 for ”Årets artikel” om undersøgelsen, der viser, hvordan hjernen rengør sig selv under søvnen.
Foruden den dybe søvn har vi også brug for tilstrækkelig REM søvn (rapid eye movement) med drømmeaktivitet, som hjælper os til at huske, lære og sortere indtryk, og som kan sammenlignes med den mentale hjernevask.

Søvnforstyrrelser og for lidt søvn kan øge risikoen for

  • Træthed og nedsat præstationsevne
  • Trang til søde sager og stimulanser
  • Nedsat insulinfølsomhed og diabetes 2
  • Dårlig fordøjelse
  • Nedsat modstandskraft
  • Hurtigere aldringsprocesser
  • Trafikulykker og andre ulykker
  • Hjerte-karsygdomme og slagtilfælde
  • Depression, Alzheimers og demens
  • Kræft

Melatonin regulerer kroppens indre ur

Hvis de gængse råd til den gode søvn ikke hjælper, kan melatonin ofte gøre underværker ved at give naturen en hjælpende hånd.
Melatonin er nemlig et helt naturligt stof, der findes i planter og dyr. I mennesket fungerer melatonin som et hormon eller signalstof, der regulerer vores døgnrytme, vores gode nattesøvn og mange fysiologiske processer. Melatonin produceres primært i pinealkirtlen i hjernen, når øjet udsættes for nattemørke. Vi har også brug for kraftigt dagslys, da det fremmer dannelsen af serotonin, som er forløberen for melatonin.

Hvad nedsætter den naturlige melatoninproduktion?

Pinealkirtlens størrelse og melatoninproduktion falder, jo ældre vi bliver, og det antages at medvirke til udbredte søvnforstyrrelser og at fremme aldringsprocesserne.
Mangel på sollys, gråvejr og natarbejde eller mangel på nattemørke kan også nedsætte den naturlige melatoninproduktion og gøre det svært at sove tungt og godt. Det samme gælder stimulanser, medicin og jetlag. Men det kan der heldigvis kompenseres for med tilskud.

Vidste du at solbriller om dagen og det elektriske lyshav om aftenen fra lamper, skærme og mobiler kan nedsætte melatoninproduktionen?

Melatonin er et sikkert produkt

Selvom melatonin fremstilles i et laboratorium, kan det godt betragtes som et naturligt eller bioidentisk hormon, der er fuldstændig identisk med kroppens eget. Som lægemiddel virker melatonin bredt på søvnløshed og en lang række søvnforstyrrelser.
Melatonin er et sikkert og gennemprøvet produkt. I Danmark kan man kun købe melatonin på recept. Men det er lovligt at købe og importere melatonin til eget brug fra andre EU lande.

Fødevarer med melatonin

Der findes melatonin i fødevarer som kirsebær, havre, bananer, valnødder, majs, ingefær og peanuts. Men melatonin mængderne er meget begrænset i forhold til den optimale egenproduktion, og de er også for små, hvad angår udvinding til produkter.

Melatonin kontra sovemedicin

Hele 40 procent af alle voksne tager jævnligt sovemedicin som Benzodiazepiner, som sløver og bedøver kroppen, og som forringer hjernens fysiske og mentale storvask. Både sovemedicin og indslumringsmedicin som Zolpidem er vanedannende, forbundet med alvorlige bivirkninger og bør kun være nødløsninger i kortere perioder.
Til sammenligning retter tilskud med melatonin op på kroppens døgnrytme og naturlige søvnmønster. Melatonin er ikke vanedannende, og der er ingen bivirkninger selv ved længere tids korrekt indtagelse.

Flere positive effekter af melatonin, når vi sover

Selvom melatonin er mest kendt som et søvnhormon, er det kun toppen af isbjerget. De afledte effekter har nemlig en positiv indflydelse på anti-age, humøret, immunforsvaret, hormonbalancen, kredsløbet, stofskiftet samt forebyggelsen af kræft og en lang række kroniske sygdomme.
De fleste kroniske sygdomme forårsages af nogle aggressive molekyler kaldet frie radikaler, og her virker melatonin som en enestående, kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og reparerer celleskader, når vi sover.

Søvnbehov

De fleste har brug for omkring 8 timers søvn. Nogle har brug for mere. Andre klarer sig fint med mindre. Det vigtigste er, at man føler sig frisk og udhvilet hele dagen.

 

Mangel på søvn skader helbred og præstationsevne

I forbindelse med det sunde liv har der været mest fokus på kost, rygning, alkohol og motion, som blandt andet fremgår af en større KRAM-undersøgelse. Men meget tyder på, at dårlige søvnvaner og søvnforstyrrelser har en lige så stor indflydelse på udviklingen af en lang række kroniske sygdomme og tidlig død. Blandt andet fordi hjernen ikke skylles nok igennem.

 

Referencer

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2015/02/professor-maiken-nedergaard-faar-prestigefuld-amerikansk-pris/

Underwood Emily. Sleep: The ultimate Brainwasher? Science/AAAS/News 2013

Walter Pierpaoli, William Regelson, Carol Colman: The Melatonin Miracle

Anna Gry Vinther, Mogens Helweg Claësson: Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer. Ugeskrift for Læger 2015


 

 

  • Oprettet den .