Hjertesvigtpatienter mangler ofte jern
Jern har betydning for ilttransporten i blodet og cellernes energiomsætning. Men jernmangel er udbredt blandt patienter med kronisk hjertesvigt. Dette forringer yderligere den fysiske ydeevne og livskvaliteten. Jernmangel er også en markør, der er forbundet med øget risiko for hospitalsindlæggelse og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i American College of Cardiology. Derfor bør hjertesvigtpatienter altid få målt deres jernstatus. Det tyder desuden på, at intravenøs behandling af jernmangel virker bedst på hjertesvigtpatienter. På sigt bør hjertesvigtpatienter også fokusere på gode jernkilder i kosten og de mange faktorer, som hæmmer optagelsen og udnyttelsen af jern.
Jern er et livsvigtigt mineral, og det indgår primært i de røde blodcellers hæmoglobin, som binder ilten. Når ilten er optaget af cellerne, sørger mitokondrierne for, at ilten indgår i energiomsætningen. Jern har desuden betydning for en række enzymer, DNA-syntese, immunforsvaret, hud, hår og negle. Man kan godt have jernmangel uden at have blodmangel.
Da hjertet pumper omkring 100.000 gange i døgnet, har det i sagens natur en stor energiomsætning. Men det er rapporteret, at mere end 50 procent med kronisk hjertesvigt lider af jernmangel, og antallet er sandsynligvis endnu større hos patienter med akut hjertesvigt.
Graden af hjertesvigt er udarbejdet af New Yorks Hjerteforening, NYHA, som har opdelt de hjertesyge i fire klasser, NYHA 1-4, alt efter hvornår der kommer symptomer som åndenød, smerter og hjertebanken. Således er patienter i NYHA 1 kun mindre påvirket, mens patienter i NYHA 4 er sengeliggende. I denne forbindelse tyder det desuden på, at jernmangel er mere udbredt i de højere NYHA-klasser. Men på trods af denne komorbiditet, er jernmangel stadig underdiagnosticeret og underbehandlet hos patienter med kronisk hjertesvigt.
Det store spørgsmål er stadig, hvordan man bedst behandler jernmangel hos patienter med kronisk hjertesvigt. For kronisk hjertesvigt hænger også sammen med systemisk inflammation i kroppen, hvilket kan forstyrre reguleringen af kroppens jernlagre.
Behandling af jernmangel hos hjertesvigtpatienter
Det siger sig selv, at patienter med hjertesvigt har brug for en hurtig og effektiv behandling for jernmangel. Men det tyder på, at de almindelige orale jerntilskud ikke virker godt hos hjertesvigtpatienter, da de er forbundet med en dårlig optagelse og en række bivirkninger. Derudover kan disse jerntilskud interferere med den systemiske inflammation, som også forekommer ved kronisk hjertesvigt. Dette skyldes blandt andet, at jern også er en katalysator for dannelsen af frie radikaler.
I henhold til den nye oversigtsartikel tyder det på, at intravenøs behandling med jern virker meget bedre i form af jern sucrose eller ferric carboxymaltose. På den måde kan der komme mere jern i blodet via en enkelt dosis.
Der henvises for eksempel til FARI-HF-studiet, som er et af de største på hjertesvigtpatienter med jernmangel. I dette studie, der omhandlede 459 patienter klassificeret i NYHA 2-3, fik den ene gruppe i første fase en dosis på 200 mg intravenøs ferric carboxymaltose om ugen. I den anden fase fik de 200 mg intravenøs ferric carboxymaltose én gang om måneden. Den anden gruppe fik placebo. Studiet viste, at 50 procent af patienterne i behandlingsgruppen fik forbedret deres jernmangel, og i placebogruppen var det kun 28 procent, uanset forekomsten af blodmangel. Andre studier viser, at intravenøs behandling med jern også reducerer forekomsten af hospitalsindlæggelser hos hjertesvigtpatienter. Det tyder desuden på, at undergrupper med iskæmisk hjertesygdom også får større forbedringer af den intravenøse behandling.
Konklusion og langsigtet behandling
Ifølge oversigtsartiklen har patienter med hjertesvigt og jernmangel en reduceret livskvalitet og en øget risiko for større sygelighed og tidlig død. Foruden den almindelige medicinske behandling af hjertesvigt, har intravenøs behandling af jernmangel et potentiale til at reducere symptomerne og risikoen for hospitalsindlæggelse hos en del patienter.
Udover denne behandling kan det på sigt også svare sig at få nok jern gennem kosten og have fokus på, hvad der hæmmer optagelsen og udnyttelsen af jern.
Jernkilder, behov og optagelse
Det daglige jernbehov ligger normalt på 9-15 mg.
Gode jernkilder er lever, kød, æg, rødbede, græskarkerner, fuldkorn, bladgrønsager, linser og abrikoser. Vi har lettest ved at optage hæm-jern, der udelukkende findes i animalske produkter. C-vitamin fremmer optagelsen.
Mangel på mavesyre, samt syreneutraliserende medicin og for meget calcium fra mejeriprodukter og tilskud hæmmer jernoptagelsen. Længere tids brug af acetylsalicylsyre, NSAID-præparater, tetracyklin, antabus og alendronat kan også hæmme jernoptagelsen. Hvis man tager almindelige jerntilskud, bør man derfor have et interval på 3-4 timer fra eventuelle calciumtilskud og omtalte lægemidler.
Da kroppens jernbalance overordnet reguleres af et peptidhormon (hepcidin), som produceres i leveren, er det også muligt, at en dårlig leverfunktion kan påvirke kroppens jernstatus. I denne forbindelse er non-alkoholisk fedtlever og overvægt meget udbredt og ofte en del af metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes. Derudover spiller den kroniske inflammation en rolle for kroppens jernbalance, hvorfor det på sigt kan svare sig at indtage en anti-inflammatorisk kost, som også gavner kredsløbet og vægtreguleringen.
Hjertesvigtpatienter bør også have fokus på Q10
Det er påvist, at mange hjertesvigtpatienter mangler Q10. Det er et livsvigtigt coenzym, som både har betydning for cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant, der beskytter hjertet mod oxidativ stress. Q-Symbiostudiet, som omhandlede 420 hjertesvigtpatienter, har for eksempel afsløret, at tilskud af 100 mg Q10 (i lægemiddelkvalitet) tre gange dagligt i to år medførte et mindre stresset hjerte og 43 procent færre døde i forhold til placebogruppen. Det kan du læse mere om i denne artikel:
»Q10 redder hjertesvigtpatienters liv - og giver en bedre livskvalitet«
Referencer:
Elena M. Donald. Focus on Heart Failure I Ironclad: The Treatment of Iron Deficiency in Heart Failure. American College of Cardiology. 2024
Àlvaro Gonzalez-Dominguez et al. Iron Metabolism in Obesity Syndrome. International Journal of Molecular Sciences. 2020
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .