Selens oversete betydning for helbred, levetid og fertilitet

Selen indgår i en række selenoproteiner og antioxidanter, som har betydning for immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, stofskiftet, tarmfloraen, fertiliteten, nervesystemet og det generelle helbred. Dette er blandt andet beskrevet i to metaanalyser, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer desuden ind på, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, inklusive Europa, og at det skader folkesundheden på flere områder.

Selen er et sporstof, som findes i jordskorpen og optages af planter. Men mængderne varierer ekstremt meget på jordkloden, hvilket afspejles i hele fødekæden. Selvom korn, kød, indmad, æg, mejeriprodukter og nødder betragtes som de største kilder til selen, kan indholdet variere med over tusinde procent alt efter de lokale jordbundsforhold. Derudover forringes selenindholdet af intensive dyrkningsmetoder. Der findes også selen i fisk og skaldyr, men det er ofte svært at få dækket det reelle behov.
Selenmangel kan påvises ved at måle selenniveauet i serum eller plasma, og niveauet bør ligge over 85 mikrogram pr liter. Man kan også måle selenniveauet i negle. Det er dog meget sjældent, at sundhedsmyndigheder måler selenniveauet, selvom mangler bidrager til udbredte sygdomme og terapiresistens.
Ifølge WHO er selenindtaget for lavt i mange verdensdele og lande, som blandt andet inkluderer Europa, store dele af Kina, Afrika, Indien og Brasilien.
Forfatterne bag en ny meta-analyse og paraply-metaanalyse har derfor gransket mere end 2.200 artikler inklusiv 76 metaanalyser for at se nærmere på selens betydning i relation til Keshans sygdom, virusinfektioner, kræft, hjertekarsygdomme, stofskiftesygdomme, tarmsygdomme, nedsat fertilitet og neurologiske sygdomme.

Keshans sygdom og hjertesvigt

I det nordøstlige Kina ligger Keshan provinsen, hvor jorden er ekstremt fattig på selen. Her blev mange ramt af en livstruende sygdom, som nu kaldes for Keshans sygdom. Den forårsages af en normalt harmløs RNA-virus (Coxsackie B), som angriber hjertet med fare for hjertesvigt, fordi immunforsvaret er så svagt ved den ekstreme selenmangel. I 1960´erne begyndte kineserne i området derfor at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.

Immunforsvaret og virusinfektioner

Selen har betydning for flere dele af immunforsvaret, der bør angribe farlige mikroorganismer hurtigt og effektivt. Selen har også betydning for immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for normale inflammatoriske processer. Som antioxidant bidrager selen til, at virus ikke muterer, så de bliver mere patogene. Ifølge en meta-analyse hænger tidlig udvikling af HIV, der er en RNA-virus, sammen med lave plasmaniveauer af selen. Dårlig ernæring er i det hele taget en signifikant faktor i udviklingen af AIDS. Mangel på selen øger også risikoen for smitte med andre RNA-virus som hepatitis B og COVID-19. Man har således fundet en direkte sammenhæng mellem jordens selenindhold, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver harmløse eller livsfarlige.

Kræft

Selen har flere kræftforebyggende mekanismer, som inkluderer regulering af gener, reparation af DNA-skader, immunforsvaret, regulering af inflammationer og apoptose (programmeret celledød). Derudover fungerer selen som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres DNA mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
Ifølge flere studier kan selentilskud i doser på 100-200 mikrogram om dagen reducere risikoen for flere forskellige kræftformer og kræftrelaterede dødsfald. Studier viser også, at selentilskud kun har en positiv effekt, hvis der i forvejen foreligger en mangel, og som nævnt er risikoen stor i Europa og mange andre steder med selenfattige jordbundsforhold. Det tyder desuden på, at tilskud med selengær har den bedste effekt.

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag i verden. Aldringsprocesser, rygning, usund levevis, forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og genetiske faktorer øger risikoen. Som kraftige antioxidanter modvirker selen oxidering og harskning af det livsvigtige kolesterol, som er den egentlige årsag til, at kolesterolet indlejres i karvæggen og skaber grobund for åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Selen modvirker også kronisk inflammation. I et svensk studie (KiSel-10) med 443 ældre personer fik deltagerne enten et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær og 200 milligram Q10 (i lægemiddelkvalitet) eller snydepiller i fire år. Studiet viste, at de to tilskud signifikant reducerede risikoen for hjertekardødsfald med over 50 procent i forhold til placebogruppen. Opfølgningsstudier efter 12 år har desuden vist en signifikant positiv langtidseffekt på kredsløbet, hjertesundheden og levetiden.

Stofskiftesygdomme

Selen har betydning for, at det passive stofskiftehormon T4 (med fire jodatomer) kan omdannes til det aktive stofskiftehormon T3 (med tre jodatomer). Flere studier har vist, at tilskud med selen har en positiv effekt som supplerende behandling af de autoimmune stofskiftesygdomme Hashimotos sygdom, der giver for lavt stofskifte, og Graves sygdom, der giver for højt stofskifte. Skjoldbruskkirtlen indeholder relativt meget selen, som både har betydning for stofskiftehormonerne og som antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress og kronisk inflammation.

Kroniske tarmsygdomme

Crohns sygdom og ulcerøs colitis er udbredte tarmsygdomme (IBD), som er præget af kronisk inflammation. Gennem de sidste årtier har stigningen af disse sygdomme været stor grundet usund kost og andre miljømæssige påvirkninger.
Lave niveauer af selen i plasma hænger sammen med en øget risiko for at udvikle disse tarmsygdomme og tarmkræft. På den anden side kan tilskud med selen bidrage til at forebygge og bremse sygdommenes udvikling. Det skyldes, at selen har betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, regeneration af tarmens beskyttende epithelceller og flere kræftforebyggende mekanismer. Selen har også en positiv indflydelse på visse gode bakterier i tarmens mikroflora.

Nedsat fertilitet hos mænd og kvinder

Tilskud med selen kan forbedre mandens fertilitet ved at øge sædcellernes motilitet. Som antioxidant modvirker selen desuden, at sædcellerne angribes af frie radikaler, så DNA´et ødelægges. Reaktionen kaldes for DNA-fragmentering, og den bevirker, at et befrugtet æg ikke udvikles. Tilskud med 100-200 mikrogram selen daglig kan øge sædcellernes antal og den totale volumen.
PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en udbredt årsag til uønsket barnløshed, hvor der også optræder uregelmæssige menstruationer, maskulin hårvækst, akne, træthed og sukkertrang.
En metaanalyse af 389 kvinder har afsløret en sammenhæng mellem PCOS og selenmangel. Tilskud med 200 mikrogram selen daglig kan regulere niveauet af kønshormoner og andre ubalancer ved PCOS. Man bør samtidig tilstræbe et stabilt blodsukker i forbedring af fertiliteten og hormonbalancen.
Under graviditeten har selen betydning for fostrets udvikling, og mangler kan medføre væksthæmning hos fostret, en lav fødselsvægt og større risiko for abort.

Neurologiske sygdomme

I hjernen findes der mest selen i kirtler og den grå substans, der består af nerveceller og korte udløbere. Selen spiller en vigtig rolle for nervecellernes funktioner og deres beskyttelse mod oxidativ stress. Mangel på selen kan resultere i neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og epilepsi. Studier tyder desuden på, at tilskud med selen kan reducere epileptiske anfald hos børn og reducere ødelæggelsen af nerveceller ved Alzheimers sygdom.

Selenbehov og nye anbefalinger

Ifølge de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) bør mænds daglige selenindtag stige fra 60- til 90 mikrogram, og kvinders daglige selenindtag bør stige fra 50- til 75 mikrogram. Men forskningen tyder på, at vi har brug for 100-200 mikrogram om dagen for at optimere blodets niveau, som gerne må ligge omkring 125 mikrogram pr liter.
Men vi skal heller ikke have for meget selen, og ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den daglige øvre grænse på 300 mikrogram.

Referencer:

Puze Wang et al. Selenium intake and multiple health-related outcomes: an umbrella review of meta-analysis. Frontiers in Nutrition. 13 Sep. 2023

Yin Sun. Review on the health-promoting effect of adequate selenium status. Frontiers in Nutrition. 16 March 2023

Zhang J et al. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. The American Journal of Clinical Nutrition. Apr. 2020

Pol Solé-Navais et al. Maternal Dietary Selenium Intake during Pregnancy Is Associated with Higher Birth Weight and Lower Risk of Small for Gestational Age Births in the Norwegian Mother, Father and Child Cohort study. Nutrients. December 2020

Malgorzata Dobrzynska el al. Natural Sources of Selenium as Functional Food Products for Chemoprevention. Foods 2023