Mangel på D-vitamin øger risikoen for hjerteflimmer

- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

Hjerteflimmer kaldes også for atrieflimmer. Normalt skal sinusknuden, der sidder i hjertets højre forkammer, sikre en ensartet sammentrækning, når hjertet slår. Men når man får et anfald med hjerteflimmer er de normale impulser fra sinusknuden sat ud af funktion. Det bevirker, at der opstår hurtige, uregelmæssige og skiftende sammentrækninger i hjertets forkamre, så pulsen bliver uregelmæssig og til tider for hurtig. Varigheden af det enkelte anfald kan vare fra få sekunder til flere dage. Mange oplever ingen eller få symptomer, som ud over den uregelmæssige puls og hjertebanken også kan være trykken for brystet, træthed og dårligere kondition. Rytmeforstyrrelserne i hjertets forkamre kan desuden øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde.
Personer med åreforkalkning, hjertemuskelsygdom, hjerteklapsygdom, forhøjet blodtryk, sukkersyge eller forhøjet stofskifte har en øget risiko for at få hjerteflimmer.
Cirka 25-40 procent af patienter, der gennemgår en hjerteoperation, får postoperativ hjerteflimmer (POAF).
I den almindelige medicinske behandling anvender man dels lægemidler mod rytmeforstyrrelsen og dels lægemidler, der skal forhindre blodpropdannelse. Men det vil også være relevant at tjekke, om der foreligger en mangel på D-vitamin.

Forholdet mellem D-vitamin og risikoen for hjerteflimmer

D-vitamins betydning for knoglerne er stadig den mest kendte. Men alle kroppens celler har faktisk receptorer for D-vitamin, der regulerer omkring 10 procent af vores gener og en lang række fysiologiske processer. I de sidste årtier har der været et stigende fokus på D-vitaminets betydning for hjertekarsygdomme, inklusive hjerteflimmer. Ikke desto mindre har en række studier vist forskellige resultater. Derfor besluttede en gruppe forskere fra Kina at foretage en større meta-analyse, hvorfra de udvalgte 13 studier, som var baseret på tilstrækkelig information. Studierne inkluderede 74.885 deltagere, hvoraf 6.519 led af hjerteflimmer.
Ifølge forskerne er det den første meta-analyse, som afslører forholdet mellem blodets indhold af D-vitamin og hjerteflimmer.
Forskerne fandt, at mangel på D-vitamin signifikant øger risikoen for hjerteflimmer. Ved regulær mangel på D-vitamin (under 20 ng/ml) var risikoen forøget med 23 procent. Ved utilstrækkeligt indtag (20-30 ng/ml) var risikoen forøget med 14 procent.
Forskerne fandt, at tilskud med D-vitamin reducerede risikoen for hjerteflimmer, især blandt ældre.
Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin reducerede risikoen for hjerteflimmer hos hjertepatienter, der havde fået en bypassoperation i hjertet.

D-vitaminets rolle for kredsløb og hjerte

Forskerne bag den nye meta-analyse kommer ind på, at D-vitamin har flere fysiologiske mekanismer, som kan forklare effekten på hjertet og kredsløbet.
Forskerne henviser til, at kroniske inflammationer, som er meget udbredte, øger risikoen for åreforkalkning, hjertekarsygdomme og hjerteflimmer. I denne forbindelse kan tilskud med D-vitamin sænke niveauet af CRP (C-reaktiv protein), der er en markør for inflammation.
D-vitamin kan også hæmme RASS (renin-angiotensin-aldosterone system), som virker på blodtryk og væskebalance.
Det bør desuden tilføjes, at D-vitamin bidrager til at regulere calciumbalancen sammen med magnesium. Som bekendt skal det meste calcium ind i knogleceller, og hvis der strømmer for mange calciumioner ind i celler i bløde væv som blodkar og hjerte, er der fare for, at de stresser, går i krampe og udvikler inflammatoriske tilstande. Derfor er det også vigtigt at få nok magnesium.

Officielle anbefalinger og reelle behov for D-vitamin

Referenceindtag, RI, for hvide voksne under 70 år er 5 mikrogram. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler tilskud med 10 mikrogram til gravide, småbørn, personer med mørk hud og personer, der ikke får direkte sollys. Tilskud med 20 mikrogram anbefales til plejehjemsbeboere og personer over 70 år.
Nyere forskning afslører, at overvægtige og diabetikere har et øget behov. Det gælder også ved indtagelse af kolesterolsænkende medicin.
Mange forskere hævder nu, at det reelle behov for D-vitamin ligger meget højere end RI, og anbefalingerne til voksne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig, så vi kan opnå de optimale niveauer i blodet.

Referencer

Xiao Liu et al. The relationship between vitamin D and risk of atrial fibrillation: a dose-response analysis of observational studies. Nutrition Journal 2019

Qi Dai el al. Abstract CT093: Bimodal relationship between magnesium supplementation and vitamin D status and metabolism: Results from randomized trial. Cancer Research July 2018

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018

The North American Menopause Society (NAMS) Vitamin D could lower the risk of developing diabetes. ScienceDaily 2019

Scott LaFee. Vitamin D Deficiency Linked to Greater Risk of Diabetes. UC San Diego Health. April 2018

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/atrieflimren.htm

https://pri.rn.dk/Sider/7347.aspx