Solforskrækkelsen og ændret levevis har m
edført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.
Det er almindelig kendt, at antioxidanter som C- og E-vitamin hænger omvendt sammen med diabetes type-1, der er en autoimmun sygdom. I et nyt svensk studie, som er publiceret i Nutrients, har en gruppe forskere fundet, at E-vitamin desuden har en beskyttende effekt på diabetes type-1½. Denne diabetestype er en mellemting mellem diabetes type-1 og type-2, da sygdommen både er karakteriseret af autoimmune reaktioner og insulinresistens. Forskerne kommer samtidig ind på, hvilke fødeemner, der indeholder meget E-vitamin, og hvordan E-vitamin beskytter bugspytkirtlen mod autoimmune reaktioner og oxidativ stress.
Mangel på B12-vitamin er udbredt grundet plantebaseret kost, aldringsprocesser, dårlig optagelse og visse medicintyper. Manglen kan blandt andet forårsage anæmi, træthed, dårlig hukommelse, infektioner, nedsat fertilitet, impotens og neurologiske sygdomme som neuropati. Det fremgår blandt andet af en artikel som er publiceret i Cureus.
- og hvad gør det ellers godt for?
Russernes invasion i Ukraine har øget frygten for atomkrig eller udslip fra lokale atomkraftværker. Mange har købt jodtabletter til beskyttelse mod radioaktiv stråling, for i akutte situationer er der behov for meget store doser, hvis man er relativt tæt på et udslip. Men man skal endelig være opmærksom på, at skjoldbruskkirtlen kun kan lagre jodi en begrænset periode, og at for meget jod kan være farligt. Så det nytter ikke at tage de store doser forebyggende. Samtidig ser det ud til, at jodmangel er ret udbredt. Og vi har under alle omstændigheder brug for passende mængder jod gennem hele livet, da det har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og andre funktioner. Så hvor meget jod har vi egentlig brug for i det daglige og ved eventuel udsættelse for akut radioaktiv stråling?
Omkring en fjerdedel af den voksne befolkning har haft flere tilfælde af blister eller blæner i munden. Lidelsen kaldes også for after eller RAS (Recividerende Aftøs Stomatitis), og den er karakteriseret af overfladiske sår, der kan være smertefulde. Man ved ikke så meget om sygdommens årsager eller behandling. Men ifølge en meta-analyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, kan sygdommen skyldes mangel på D-vitamin i blodet, og netop dette vitamin spiller en rolle for immunforsvaret og mundsundheden.
D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.
Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose på de nordlige breddegrader, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurologi, øges risikoen yderligere i forbindelse med overvægt, og børn er særlig udsatte. Derfor bør man i forebyggelse af sklerose have større fokus på vægtregulering og i det mindste sørge for at være velforsynet med D-vitamin hele året og hele livet. Desuden bør diverse kampagner, der advarer mod solen og anbefaler solcreme, samtidig vejlede både børn og voksne i at få nok D-vitamin på anden måde.
Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.
Leddegigt er karakteriseret af kronisk inflammation, som angriber og ødelægger leddene. Der er samtidigt større risiko for kredsløbssygdomme, luftvejssygdomme og tidlig død. Ifølge en oversigtsartikel publiceret i Clinical Rheumatology kan tilskud af D-, B12-, C- og K2-vitamin dog være afgørende for regulering af inflammationerne, knoglesundheden, kredsløbet og forbedring af patientens generelle helbred.
Selenmangel er udbredt i Europa, og det øger risikoen for infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme og udvikling af abnorme celler. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på selens betydning for det højtudviklede immunforsvar. Det gælder også immunforsvarets kommunikation, som er afgørende for, at vi bekæmper virus og andre smittekim hurtigt og målrettet og ikke iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, som i værste fald kan være livstruende. Selen fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne og deres DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig har selen andre kræftforebyggende mekanismer.
D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.
Ved cøliaki er man overfølsom over for gluten, der findes i hvede og andre kornsorter. Der forekommer inflammationsprocesser i tyndtarmens slimhinde, hvilket forringer optagelsen af næringsstoffer. På tidspunktet for diagnosen er der udbredte mangler på B12-vitamin, D-vitamin, folinsyre, zink og kobber, som man straks bør tage højde for. Det fremgår af et studie fra Mayo Clinic, et stort nonprofit medicinsk center med base i Minnesota, USA. Det viser sig desuden, at stadig flere rammes af cøliaki, som foruden den dårlige fordøjelse kan være forbundet med et hav af symptomer, der ofte fejldiagnosticeres, fordi patienten mangler de vitale næringsstoffer. I det følgende kan du også læse om forskellen på cøliaki og andre former for glutenoverfølsomhed, som endnu flere lider af, og hvad du selv kan gøre.
B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Vegetarkost, aldringsprocesser samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin øger risikoen for at mangle B12-vitamin. Perniciøs anæmi er en livstruende autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage vitaminet fra kosten. Da træthed, hukommelsesbesvær, nerveskader, nedsat fertilitet og andre symptomer på B12-vitaminmangel kommer snigende, kan det være svært at gennemskue sammenhængen. Mange fejldiagnosticeres som stressramte eller demente. Og det kan få katastrofale følger for helbredet, hvis en mangel på B12-vitamin ikke behandles i tide. Derfor kan det være livsvigtigt med en afslørende blodprøve. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.
– og hvorfor er manglen så udbredt?
Mangel på B12-vitamin kan blandt andet medføre perniciøs anæmi, som ifølge WHO er et globalt sundhedsproblem. B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset. Derfor kan mangler også medføre invaliderende skader. Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage B12-vitamin fra kosten. Sygdommen er livstruende, men svær at diagnosticere, og mange lades i stikken. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk, skrevet af seniorlektor Heidi Seage, som er tilknyttet Pernicious Anaemia Society. Klimadebatten har desuden medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Men den plantebaserede kost medfører også en risiko for alvorlig B12-vitaminmangel, der kommer snigende, hvorfor det ofte er svært at se sammenhængen. Diabetesmedicin kan også medføre mangel på det livsvigtige vitamin.
Det antages, at over en halv million danskere lider af Hashimotos sygdom, som medfører for lavt stofskifte med ekstrem træthed, kuldskærhed, vægtstigning og et utal af symptomer, fordi cellerne mangler energi. Cirka 100.000 er i behandling, der ofte virker utilfredsstillende, og flertallet har endnu ikke fået den rette diagnose eller hjælp. Men nu viser et nyt studie, at supplerende tilskud med D-vitamin kan lindre sygdommen ved at reducere de antistoffer, som angriber skjoldbruskkirtlen. Tidligere studier viser, at tilskud med sporstoffet selen også har en effekt. Men selvom man spiser sundt, kan det være svært at få nok af netop disse to næringsstoffer, og tilskud bør endelig være i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.
- der også findes i hasholie
Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.
D-vitaminhar betydning for adskillige metaboliske processer. Men overvægtige har vanskeligere ved at aktivere den D-vitaminform, som vi får gennem tilskud, og dette medfører en dårlig udnyttelse. Derfor virker D-vitamintilskud også forskelligt i forebyggelsen af en lang række sygdomme som kræft, diabetes og autoimmune sygdomme. Det fremgår af et større amerikansk studie, VITAL, som en gruppe forskere nu har gransket nærmere. Det tyder således på, at overvægtige har et øget behov for D-vitamin.
- og tage tilskud med fiskeolier og D-vitamin
Psoriasis patienter viser generelt en stor interesse i kostvanernes indflydelse på sygdommen. Men der har indtil videre manglet data, som nærmere kunne afsløre sammenhængen. Det nye amerikanske studie havde derfor til formål at klarlægge, hvordan almindelige kostvaner og forskellige tilskud havde indflydelse på hudsygdommen.
- som er den røde tråd i en lang række sygdomme
Vi får primært omega-3 fedtsyrerfra de fede fisk eller tilskud med fiskeolier, som indeholder de aktive former EPA og DHA. Flere kliniske studier har afsløret, at omega-3 fedtsyrerne har en anti-inflammatorisk effekt. Mange af virkningsmekanismer inde i cellerne har dog stadig været en gåde. Men nu har forskning fra Norges Tekniske Universitet (NTNU) afsløret, hvordan omega-3 fedtsyrerne påvirker immunforsvarets hvide blodlegemer, så de ikke går amok. Forskerne håber derfor, at den nye viden kan hjælpe patienter, der lider af forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose samt andre sygdomme, der er præget af kroniske inflammationer.
Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.
Graves´ sygdom, også kaldet Basedows sygdom, forårsager forhøjet stofskifte med mange forskellige symptomer. En del patienter får også Graves´ øjensygdom, som i svære tilfælde forårsager udstående øjne og nedsat syn. Det tyder dog på, at tilskud med 200 mikrogram selen daglig har en positiv effekt på øjnenes tilstand og deres fremtoning. Det fremgår af et nyt thailandsk studie, som er publiceret i Orbit.
Epidemiologiske studier har allerede vist, at en relativ høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer, som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, har en positiv effekt på neurodegenerative sygdomme som sklerose. Men man har ikke kendt så meget til de underliggende mekanismer. Et studie på mus har nu afsløret, at det er en særlig omega-3 fedtsyre, som regulerer immunforsvaret og de ødelæggende inflammatoriske processer i centralnervesystemet.
Det er almindelig kendt, at for meget sol kan give hudkræft. Men vi må heller ikke undgå solen. For hvis man får en del sol i barndommen, beskytter det mod, at man senere udvikler sklerose. Det fremgår af et studie fra University of California og Australian National University. Når solen beskytter mod sklerose og mange andre sygdomme, skyldes det, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som har mange funktioner i kroppen. Derfor er det vigtigt at få nok sol, uden at blive forbrændt. På vore nordlige breddegrader bør man desuden følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud med D-vitamin, så man er velforsynet hele året og hele livet.
Inflammationer er involveret i de fleste kroniske sygdomme. Derfor hedder den nye sundhedstrend antiinflammatorisk levevis, hvor tilskud med særlige essentielle næringsstoffer også kan stoppe inflammationerne.
Den moderne kost og levevis bidrager til den stigende forekomst af kroniske inflammationer.De kroniske inflammationer er mest kendt ved autoimmune sygdomme som leddegigt, visse tarmbetændelser, stofskifteforstyrrelser og sklerose, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Men inflammationer er også involveret diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt omkring de indre organer (æbleform). Det antages desuden, at kroniske inflammationer er involveret i kroniske rygsmerter som Modic-forandringer samt visse neurologiske sygdomme og kræft.
Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.
Selen indgår i nogle enzymer, som aktiverer stofskiftehormonerne. Selen indgår også i en række antioxidanter, der beskytter celler og kredsløb mod skader forårsaget af frie radikaler. Derudover er selen afgørende for optimal udnyttelse af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning. Men i mange europæiske lande er selenindtaget for lavt, især grundet udpint jord. Og kroppens egenproduktion af Q10 daler drastisk med alderen. Dette kan føre til stofskifteforstyrrelser, åreforkalkning, træthed og andre mangeltilstande. Det tyder dog på, at tilskud af selen og Q10 har en positiv effekt på stofskiftehormonerne, kredsløbet, livskvaliteten og levetiden. Det fremgår af et opfølgende kontrolleret studie, som er publiceret i BMC Medicine.
Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.
– og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling
De mest belastende tungmetaller er kviksølv, cadmium, bly, nikkel og kobber. Men aluminium fluor, jern og calcium kan også forårsage forgiftninger i vores krop. Forgiftninger med tungmetaller og andre mineraler blokerer for mineraler som selen, jod, magnesium og zink, der indgår i utallige livsvigtige enzymprocesser. Samtidig giver mangel på disse mineraler tungmetallerne frit spil, og det kan blandt andet føre til nedsat modstandskraft, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme, stofskiftesygdomme, hjerneskader, neurologiske sygdomme, depression, overfølsomhedsreaktioner og resistens over for anden behandling. Men kronisk tungmetalforgiftning er overset i det danske sundhedsvæsen. I denne artikel kan du derfor læse mere om emnet, og hvad du selv kan gøre.
