K-vitamins betydning for knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og blodsukker

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?

Vi bliver ældre i dag, og vi vil gerne være fysisk aktive og kunne klare os selv. Det kræver selvfølgelig stærke knogler og et godt kredsløb. Men knogleskørhed og åreforkalkning kommer jo snigende uden synlige ydre tegn, og pludselig brækker man måske knogler som håndled, ankler eller hofter. Eller måske får man en blodprop. Så selvom man for så vidt får nok calcium fra kost eller tilskud, kan det gøre mere skade end gavn, hvis man mangler det vigtige K2-vitamin, som vi her ser nærmere på i forbindelse med knogler, kredsløb og andre livsvigtige funktioner.

Knoglerne er levende hele livet

Når det gælder opbygning af stærke knogler er der mest fokus på calcium samt D-vitamin, som har betydning for calciumoptagelsen. Men der er også brug for K2-vitamin, magnesium og mindre mængder af andre mineraler. Knoglerne indeholder desuden blodkar, nerver og celler, hvor to følgende typer kontrollerer knoglestrukturen gennem hele livet:

• Osteoblasterne er de knogledannende celler. De danner hormonet osteocalcin, som styrker knoglevævet. Mængden af osteocalcin i blodet bruges som indikator for knogleomsætningen.

• Osteoclasterne nedbryder gamle, udslidte knogleceller. Osteoclasterne fjerner også calcium fra knoglerne for at regulere blodets pH-værdi, hvis nyrerne ikke kan udskille overskydende syre.

Knogleopbyggende og knoglenedbrydende processer

Knoglerne opbygges i barndommen og ungdommen. Men gennem hele livet bliver gammelt, udslidt knoglevæv erstattes af nyt, og så længe de knogleopbyggende processer er større end de nedbrydende, kan vi vedligeholde de sunde knogler. Ikke desto mindre begynder de nedbrydende processer så småt at blive større fra omkring 30-årsalderen. Kost og levevis har stor betydning for bevarelsen af de stærke knogler, og K-vitaminet bliver ofte overset.

K-vitamins forskellige former og betydning

Den danske biokemiker Henrik Dam fik Nobelprisen i 1943 for opdagelsen af K-vitaminet. ”K´et” står for koagulation, men vitaminet har betydning for mange andre funktioner, hvor forskningen afdækker stadig flere.
K-vitamin optræder således i mange forskellige former, og hovedfunktionerne er at fungere som co-faktor i produktionen og aktiveringen af en lang række K-vitaminafhængige proteiner.

K1-vitamin(fyllikinon)

K1-vitamin(fyllikinon) er mest kendt, da det indgår i blodets størkningsprocesser. Det findes især i mørkegrønne grønsager som broccoli, persille, spinat, kål og bønner, men vi optager kun omkring 10 % sammen med fedt i maden. K1-vitamin har betydning for blodets koagulation, og vitaminet lagres i leveren.

Omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin

En del K1-vitamin omdannes til K2-vitamin i leveren, men denne omdannelse hæmmes ved dårlig leverfunktion. Vi kan også omdanne K1-vitamin til K2-vitamin i tarmen, hvis tarmfloraen er velfungerende, men mængderne er ofte for små til at opretholde det gode helbred.

K2-vitamin (menakinon) er en gruppe kemiske stoffer, som også kaldes for MK-2 til MK-14

Kosten er en vigtig kilde til K2-vitamin, og vi optager normalt 100 procent. Men K2-vitamin findes kun i fermenterede produkter som surkål, kefir, bløde oste som brie og især det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier som Bacillus subtilis under fermenteringen.
Leveren lagrer K2-vitamin, som også findes i hjernen, bugspytkirtlen og kønskirtler. Depoterne tømmes hurtigt ved manglende tilførsel. Der findes dog en cyklus, som hjælper til at genbruge vitaminet.

K2-vitaminet aktiverer osteocalcin, som aflejrer calcium i knoglerne

Allerede i 1980´erne opdagede man, at K2-vitamin indgår i aktiveringen af proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calciumsalte i knoglerne. Sammen med calcium, magnesium og D-vitamin indgår K2-vitamin således i opbygning og vedligeholdelse af stærke knogler. De fleste tilskud til knoglerne indeholder dog kun calcium og D-vitamin, og der er ingen sikkerhed for, at calcium havner i knoglerne.

Stærke knogler og sunde blodkar hænger sammen

Senere fandt forskerne, at K2-vitamin aktiverer et andet protein, matrix Gla protein, MGP, som primært findes i blodkarrene. Når K2-vitamin aktiverer MGP, binder det sig til calciumioner, og derved har K2-vitamin en kraftig evne til at forhindre åreforkalkning. MGP spiller også en rolle i opbygning af knoglerne, hvor det blandt andet findes sammen med osteocalcin.
Men hvis man mangler K2-vitamin eller inaktiverer MGP, vil man ende med at få alvorlig forkalkning i arterierne, og det går også ud over knoglerne, som ikke får tilført nok calcium. Derfor er K2-vitamin så vigtigt for både kredsløb og knogler. D-vitamin øger selve produktionen af MGP.
Forskellige videnskabelige studier viser, at K2-vitamin nedsætter risikoen for knogletab, knoglebrud og åreforkalkning. Der er også en lavere forekomst af disse sygdomme i Japan, hvor befolkningen får mere K2-vitamin gennem Natto.
Et andet studie peger desuden på, at det er en fordel at kombinere K2-vitamin med bisfosfonater, som normalt anvendes til farmakologisk behandling af knogleskørhed.

K-2 vitamin, osteocalcin og blodsukker

Som nævnt indgår K2-vitamin i aktiveringen af osteocalcin, som aflejrer calcium i knoglerne.
Det er dog mindre kendt, at osteocalcin også har betydning for reguleringen af hormonet insulin, som lukker blodsukker (glukose) ind i cellerne.
Men mange har et ustabilt blodsukker, og ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat. Tilstanden er en del af metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2.
Meget tyder således på, at mangel på K2-vitamin øger risikoen for insulinresistens.
Det er i forvejen kendt, at personer med diabetes 2 har en øget risiko for åreforkalkning og knogleskørhed. Forsøg på mus med diabetes afslører desuden, at tilskud med K2-vitamin og D-vitamin kan være relevant til personer med diabetes, som har knogleskørhed.

Statiner hæmmer syntesen af K2-vitamin

Ifølge et studie, som har været publiceret i Expert Research Review of Clinical Pharmacology, kan statiner, der er kolesterolsænkende medicin, stik imod forventning, øge risikoen for åreforkalkning og hjertesvigt. I artiklen fremlægger forskerne flere mekanismer, som kan gøre sig gældende. En af mekanismerne er, at statiner hæmmer syntesen af K2-vitamin ud fra K1-vitamin.

K-vitamin, kræft og inflammationer

Gas6 (growth arrest-specific 6) tilhører de K-vitaminafhængige proteiner. Gas6 findes i mange af kroppens væv, hvor det regulerer adskillige biologiske processer, herunder celleudvikling, cellevækst og cellernes sammenhæng. Gas6 har også betydning for kræftcellers evne til at begå selvmord, også kaldet for apoptose. Det er en reaktion som syge og udslidte celler normalt bør udføre. En anden mekanisme er, at Gas6 modvirker inflammationer, som også sættes i forbindelse med kræft. K2-vitamin nedsætter generelt risikoen for flere kræftformer.

Udbredt mangel og dårlig udnyttelse

Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder nyere forskning på, at mangel på K2-vitamin er meget udbredt. Foruden den ensidige kost og ændrede kostvaner uden så mange fermenterede produkter kan mangel på K-vitamin også forekomme ved længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater, kolesterolsænkende medicin samt blodfortyndende medicin med warfarin (Marevan/Waran), der virker som K-vitaminantagonister mod blodpropper. Man skal dog huske, at patienter, som får denne form for blodfortyndende medicin ikke må tage tilskud med K-vitamin.

Hvor meget K-vitamin har vi brug for?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er RI for K1-vitamin 75 mikrogram for voksne. Men Sundhedsstyrelsen har ingen anbefalinger for et dagligt indtag af K2-vitamin. Derfor kan man i stedet følge de internationale anbefalinger. Hvis der er mistanke om knogleskørhed (osteoporose) eller åreforkalkning, anbefales det ofte at tage tilskud på 150-180 mikrogram pr dag. Til forebyggelse af knogleskørhed og åreforkalkning anbefales den halve dosering svarende til 75-90 mikrogram pr dag.
K2-vitaminet iværksætter straks de biokemiske reaktioner, som gavner kredsløbet og styrker knoglerne. Men en analyse af resultaterne vil først være målbar efter et års behandling.
Ifølge Henrik Hey, overlæge på Vejle Sygehus, kan anbefalinger af K2-vitamin være aktuelt for 80 procent af den voksne befolkning som forebyggende indsats eller i forbindelse med medicinsk terapeutisk behandling ved sygdom.

Referencer:

Solmaz Akbari. Vitamin K and Bone Metabolism: A Reviewof the Latest Evidense in Preclinical Studies. BioMed Research International 2018

Nutrition insight. Role of Vitamin K in Bone Health Underlined in New Study. Jun 2017

Okyama et al. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. PubMed.gov 2015

Guiling Wu. Targeting Gas6/TAM in cancer cells and tumor microenviroment. Melecular cancer 2018

Henrik Hey. K2 vitamin anbefalinger og advarsler. 2016

Hyung Jin Choi et al. Vitamin K2 Supplementation Improves Insulin Sensitivity via Osteocalcin Metabolism: A Placebo-Controlled Trial. American Diabetes Care. 2011

Shane Peterson, Søren Ejlersen & Ditte Ingemann. Fermentering. People´s Press 2015

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil søge mere info om K-vitamin