Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Læs hvordan du kan mindske din risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom.

Denne bog beskriver hvordan en ny behandling, som er testet på 443 ældre personer, kan forbedre hjertesundheden og mindske risikoen for hjertedødelighed med 54%. Det eneste, disse mennesker gjorde, var at tage tilskud af to naturlige og livsvigtige stoffer, som ældre personer ofte får for lidt af igennem kosten. Der blev hverken anvendt medicin eller kirurgiske indgreb, og der blev ligeledes heller ikke observeret bivirkninger.

Banebrydende forskning, der skriver medicinsk verdenshistorie

Denne bog kan ændre dit liv.

Modtag din gratis e-bog her

Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Chrom har betydning for insulinfølsomheden og det stabile blodsukker. En række studier tyder desuden på, at tilskud med chrom kan modvirke insulinresistens og derved reducere risikoen for at udvikle diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom, som er forbundet med hjertekarsygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel publiceret i Heliyon, hvor forfatterne har gransket chroms molekylære mekanismer og chromtilskuds rolle ved hjertekarsygdomme. Man skal samtidig være opmærksom på, at chromtilskud, som er baseret på chromgær, har den bedste optagelse. Derudover kræver det stabile blodsukker og gode kredsløb også, at man får nok protein, gode fedtstoffer og begrænser kulhydrater.

- og give et mere troværdigt tidsbillede

Alle kroppens celler behøver D-vitamin. Men mangler er udbredte, og listen over sygdomme, som det kan medføre, bliver stadig større. Ifølge et nyt studie fra Trinity College i Dublin kan man nu måle D-vitamin i håret, og dette kan afsløre store udsving i årets løb, som ikke fremgår af almindelige blodprøver. Forskerne ser derfor et stort potentiale i den nye måling, som også kan anvendes i historiske populationer som de gamle ægyptere eller fortidsdyr som mammutter.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

- man skal også skrue op for kalium

Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales at skære ned for saltet, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Det såkaldte DASH-studie (dietary apporaches to stop hypertension) har netop påvist, at en systematisk ændring af kosten med et øget indtag af fibre, magnesium, calcium og især mere kalium kan sænke blodtrykket betydeligt. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at få nok kalium gennem fødevarer eller tilskud og især vogte sig for al den salt, der gemmer sig i industrielt forarbejdede fødevarer.

Julen banker på døren, og vi kan godt spise æg, kød, smør og andre kolesterolbomber hele året med god samvittighed. For kolesterol, der er et livsvigtigt stof, er endelig frikendt i amerikanske kostanbefalinger. Flere forskere har desuden fundet, at det egentlige problem ved åreforkalkning og hjertekarsygdomme er inflammationer og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer. Man skal samtidig være opmærksom på de faktorer, som kan skabe inflammation i kroppen, og hvor meget man selv kan gøre med hensyn til pleje af kredsløbet gennem sund levevis og enkelte tilskud.

Der har været mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra sommersolen – bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitamin har betydning for immunforsvaret, humøret, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Et svensk studie har afsløret, at mangel på sol er lige så farligt som rygning. Et engelsk studie har afsløret, at D-vitamin hæmmer aldring af vores celler, og et dansk studie har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for tidlig død. Så hvor meget D-vitamin danner vi egentlig fra sommersolen? Hvornår er der igen brug for tilskud? Og hvorfor bør ældre, personer med mørk hudfarve og visse andre befolkningsgrupper tage tilskud hele året?

Hjerteanfald er en af verdens førende dødsårsager. Der kan også opstå varige skader på hjertemusklen, som forringer patientens liv. Ifølge en ny præklinisk undersøgelse, som er publiceret i Redox Biology, kan en hurtig behandling med E-vitamin modvirke de varige skader på hjertemusklen, og forskerne ser det som en ny og billig behandlingsstrategi. Tidligere studier har desuden vist, at tilskud med større mængder Q10 i lægemiddelkvalitet har en signifikant virkning på hjertesvigtpatienters livskvalitet og overlevelsesrate.

Ifølge et nyt britisk studie fører et højt blodsukkerniveau til sammentrækning af blodårerne, og dette kan belaste hjertet, hæve blodtrykket og reducere blodtilførslen til andre organer. Det er altså sukker, og ikke mættet fedt, der forårsager hjerte-karsygdomme. Derfor bør der være langt mere fokus på regulering af blodsukkeret gennem kosten og et livsvigtigt spormineral.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge som er udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Patienter, som tager glukosamin mod slidgigt, får en sidegevinst, da risikoen for hjertekarsygdomme reduceres. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Når man vælger et glukosaminprodukt, skal man desuden sikre sig, at det er i lægemiddelkvalitet og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.

Der findes to former af stoffet coenzym Q10 i kroppen - ubiquinon og ubiquinol - men det er kun den ene, som kan dokumentere sin virkning. Det er netop blevet slået fast af en af de førende Q10-forskere i verden.

Stoffet coenzym Q10 kan reducere risikoen for at dø af hjertesygdom, og det kan give svækkede hjerter fornyet pumpekraft. Det er blevet bevist indenfor de seneste par år i et par store undersøgelser, som er offentliggjort i nogle af verdens førende lægetidsskrifter. Faktisk er Q10 et overordentligt veldokumenteret stof, men hvad mange mennesker ikke er klar over er, at Q10 findes i to former i kroppen og i naturen. Den ene form hedder ubiquinon, den anden hedder ubiquinol. De to store hjerteundersøgelser er lavet med ubiquinon. Det gælder iøvrigt stort set al anden Q10-forskning, som er offentliggjort igennem tiden. Ubiquinol derimod har næsten ingen dokumentation.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

- og hvorfor er mangler så udbredte?

Magnesium spiller afgørende roller for kroppens calciumfordeling og mere end 300 enzymprocesser. De mange funktioner inkluderer knogler, kredsløb, muskler, nervesystem, blodtryk, blodsukker, immunsystem og udnyttelse af D-vitamin. Derfor kan mangel på magnesium øge risikoen for knogleskørhed, diabetes, kredsløbssygdomme, migræne, infektioner, PMS, angst og andre neurologiske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, der er publiceret i Medical News Today. Man bør samtidig være opmærksom på de mange oversete faktorer, der kan forårsage den udbredte mangel på magnesium.

- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, og det viser sig, at en alarmerende mangel på K2-vitamin bidrager hertil. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Open Heart. Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan K2-vitamin regulerer kroppens calciumfordeling, og hvordan mangler øger risikoen for åreforkalkning, arteriel stivhed, insulinresistens og hjertesvigt. På den anden side har tilskud med K2-vitamin vist sig at forbedre kredsløbet og hjertesundheden på flere fronter. Tilskud kan også have en positiv effekt ved inflammationstilstande og diabetes-2. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt K2-vitamin, og at flere medicintyper hæmmer kroppens udnyttelse af K2-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for?

Hvor naturlig og sund er vores mad egentlig? Det spørgsmål kan man godt stille sig, når man ser resultaterne fra et forsøg på Sygehus Vendsyssel. Her har en gruppe diabetespatienter fået det meget bedre af at spise gamle grøntsags-sorter. Disse gamle sorter virker lige så godt som medicin, siger forskerne bag undersøgelsen.

Forskerne bag forsøget havde fået frø fra den Nordiske Genbank på Svalbard. På den måde kunne de få fremdyrket en masse kål og rodfrugter af gamle, uforædlede sorter, som forsøgspersoner så skulle spise gennem tre måneder.

Chrom er mest kendt for at have indflydelse på udnyttelsen af insulin og regulering af blodsukkeret. Men chrom har også indflydelse på omsætningen af fedtstoffer og kredsløbet. Ikke desto mindre har chroms betydning for helbredet været omdiskuteret. Derfor har en gruppe forskere nu set nærmere på, hvordan lave chromværdier i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og depression, som er verdensomspændende sundhedsbyrder. Så hvordan får man chrom gennem kosten, og hvilke tilskud giver den bedste optagelighed?

Der er en klar sammenhæng mellem indtaget af magnesium og risikoen for hjertesygdomme og pludselig hjertedød hos postmenopausale kvinder. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Women´s Health. Desværre er der mange kvinder, som ikke bliver diagnosticeret for hjertesygdomme i tide. Det er samtidig et faktum, at mange kvinder i denne aldersgruppe tager tilskud med calcium til knoglerne. Men hvis der mangler magnesium, som sørger for kroppens calciumfordeling, kan disse calciumtilskud i stedet øge risikoen for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. I henhold til det nye studie og tidligere studier trænger vi derfor til meget mere fokus på nødvendigheden af, at kvinder får nok magnesium gennem hele livet – og ikke mindst efter overgangsalderen.

Det er selvfølgelig vigtigt, at hjertets pumpefunktion er optimal hele livet. En undersøgelse fra Medical College of Georgia, Augusta University, USA, har netop afsløret, at en kost med et lavt indhold af K1-vitamin fra mørkegrønne grønsager øger risikoen for en usund forstørrelse af hjertets største kammer, som pumper det iltede blod ud i legemets største arterie, aorta. Forskerne observerede også tilstanden hos teenagere. K1-vitamin er mest kendt for, at det får blodet til at størkne. Men det kan også omdannes til K2-vitamin i tarmfloraen. Og det er i virkeligheden K2-vitaminet, som har betydning for hjertet og kredsløbet.

En stor spansk, videnskabelig undersøgelse har vist, at personer med den højeste indtagelse af magnesium havde en 34% nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom og kræft sammenlignet med dem, der havde den laveste indtagelse.

Magnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Tre videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.

Hjertesvigt er en tilstand, som er præget af, at hjertet ikke pumper nok blod af sted i forhold til kroppens behov. Symptomerne er typisk åndenød og fysisk udmattelse. Andre symptomer kan være væskeophobninger, irritationshoste, trykken for brystet, øget svedtendens eller kuldskærhed. Der kan være forskellige årsager til kronisk hjertesvigt, som er en livstruende sygdom. Tilskud med magnesium kan dog forbedre den form for hjertesvigt, der hedder diastolisk dysfunktion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Clinical Investigation. Tidligere studier afslører, at tilskud med Q10 også kan forbedre hjertets pumpe- og ydeevne hos hjertesvigtpatienter.

Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

K vitamin er mest kendt for at indgå i blodets størkning, men ellers er vitaminet stærkt undervurderet. For knoglerne har brug for K vitamin, og de mennesker, der indtager mest K-vitamin, har den laveste risiko for hjerte-karsygdomme, åreforkalkning og blodpropper. Det er samtidig vigtigt at kende forskel på K1 vitamin og K2 vitamin, og hvor godt de hver især optages i kroppen.

- med risiko for degenerative sygdomme og tidlig død

Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.

Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?

- og øget risiko for bivirkninger og tidlig død

Millioner af mennesker tager medicin mod gigt, sukkersyge, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, infektioner og andre sygdomme. Medicin og hormonpiller griber forstyrrende ind i mange enzymfunktioner, som er afhængige af vitaminer og mineraler. Derfor er det vigtigt at være dækket ind, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Melatonin er mest kendt som et naturligt hormon, der har betydning for den gode søvn. Melatonin fungerer desuden som en kraftig antioxidant og har flere antiage-effekter fra celleplan til det meste af kroppen. Det fremgår af en oversigtsartikel, hvor forfatterne har gransket melatonins mange funktioner. Men egenproduktion af melatonin daler drastisk med alderen, og det gør kroppen mere sårbar. Diverse aldringsprocesser er også præget af oxidativ stress og ”aldringsinflammation”, som i sig selv kan medføre adskillige sygdomme, især hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme som depression, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder samtidig på, at tilskud med melatonin kan kompensere for kroppens faldende egenproduktion og derved fungere som naturlig anti-ageterapi - især mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.

De fleste tilskud med vitaminer og mineraler kan ikke knyttes til længere levetid eller beskyttelse mod hjertekarsygdom. Men fiskeolier har en god effekt. Det fremgår af en større analyse fra Johns Hopkins University. På den anden side viser et dansk studie, at blodets indhold af D-vitamin har afgørende betydning for levetiden. Og et epokegørende svensk studie viser, at patenterede tilskud med Q10 og selen til ældre kan forbedre hjertesundheden og halvere dødeligheden. Det er altså altafgørende, om diverse tilskud er i en passende dosis og i en kvalitet, som kroppen kan optage. I det følgende kan du derfor læse mere om de pågældende undersøgelser, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hjertesundheden og levetiden.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for overvægt. Et italiensk studie giver nu et nyt syn på, hvordan D-vitaminmangel hænger sammen med forhøjede mængder af metabolitten TMAO, som øger risikoen for nonalkoholisk fedtlever og tilstødende sygdomme som insulinresistens, diabetes og hjertekarsygdomme. Forskerne kommer også ind på, hvordan tarmfloraen og leveren har betydning for dannelsen af TMAO, og hvordan mangel på D-vitamin og overvægt er som en ond cirkel. Det tyder desuden på, at overvægtige har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger. I forbindelse med non-alkoholisk fedtlever kommer vi også ind på den kontroversielle delikatesse foie gras, og hvordan for mange kulhydrater belaster leveren.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

I de senere år har der har været en tendens til at skabe unødig frygt for fedt. Det har haft den kedelige konsekvens, at mange kvinder ikke får nok livsvigtige fedtsyrer i deres kost. Det gælder især de vigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Eftersom vi ikke kan danne dem selv i kroppen, er vi afhængige af at få tilført dem udefra. Af samme grund er de ligeså vigtige som vitaminer og mineraler.

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Kvinder har overhalet mænd, hvad angår dødsfald forårsaget af hjertekarsygdomme. Kost og livsstil betyder meget i forebyggelsen. Kvinder kan også tage enkle tilskud, der i forsøg har halveret hjertekar-relaterede dødsfald.

Den hyppigste hjertesygdom og dødsårsag i Danmark og resten af den vestlige verden er åreforkalkning i hjertets blodkar, også kaldet iskæmisk hjertesygdom. Iskæmi betyder iltmangel, og når hjertet mangler ilt på grund af den dårlige blodforsyning, kan der optræde krampagtige smerter i brystet ved fysisk anstrengelse (angina pectoris), blodprop i hjertet, hjertesvigt og pludselig død. Da åreforkalkning er mange år om at udvikle sig, gælder det bare om at forebygge i tide med naturlige løsninger, før man mærker noget som helst.
Læs også videre, hvis du tager kolesterolsænkende medicin, eller er hjertesvigtpatient.

Vidste du, at der hver eneste dag dør 18 danske kvinder af en hjerte-karsygdom?

Q10 er et fedtopløseligt coenzym, der findes i alle kroppens celler, på nær de røde blodlegemer.
I cellernes små kraftstationer, som hedder mitokondrier, omdannes kulhydrater, protein og fedtsyrer til energi ved hjælp af Q10 og den ilt, som vi indånder. Først bidrager Q10 til, at energien deponeres som kemisk energi, der kaldes for ATP (adenosintrifosfat). Dernæst sørger Q10 for, at energien frigives i takt med cellernes skiftende energibehov.
Cellerne i hjertet, hjernen, musklerne, leveren, nyrerne og sæd indeholder særlig mange mitokondrier og særlig meget Q10, da disse væv er særlig energikrævende. Q10 er desuden en vigtig antioxidant, som blandt andet beskytter cellerne og mitokondrierne mod DNA skader. Vi danner selv det meste Q10, men evnen forringes med alderen.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

- der også kan forebygge kroniske sygdomme og tidlig død

Vi bliver flere ældre, og vi vil gerne være åndsfriske, fysisk aktive og nyde livet til det sidste. Ikke desto mindre, er der mange midaldrende og ældre, som føler sig trætte og uoplagte, eller også lider de af kroniske sygdomme, som forringer livskvaliteten og er forbundet med en kortere levetid. I bogen Coenzyme Q10 – An Insider´s Guide kommer Dr. William V. Judy nærmere ind på, hvordan Q10 på celleplan kan udskyde aldringsprocesserne ved at øge energiniveauet, understøtte hjertet, forebygge åreforkalkning og andre kroniske sygdomme, som er knyttet til aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 kan tilmed reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent i kombination med selen. Dr. William V. Judy lægger desuden vægt på, at Q10-tilskud bør være i en lægemiddelkvalitet, som vi kan optage og udnytte.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

Selen er et sporstof, der findes i alle kroppens celler. En voksen indeholder 10-15 mg og koncentrationen er størst i lever, nyre, skjoldbruskkirtel, kønskirtler og sæd.
Selen indgår i over 30 selenoproteiner med forskellige funktioner. Herunder 5 glutationsperioxidaser (GSH-Px), der virker som antioxidanter, samt 3 deiodinaser, der regulerer stofskiftet. Blandt mineralerne virker selen som den stærkeste antioxidant, og selen arbejder tæt sammen med E-vitamin for at forhindre oxidative skader på cellemembraner, fedtstoffer (lipider) og DNA. Der er store kemiske ligheder mellem selen og svovl, men svovl er ingen antioxoidant og har andre funktioner i kroppen.

- åreforkalkning og tidlig død

Kolesterol er et livsvigtigt stof med mange funktioner, men det kan blive farligt, hvis det oxiderer og indlejres i karvæggen. Det er denne oxidative proces, som skaber grobund for åreforkalkning. Sporstoffet selen beskytter mod åreforkalkning som en kraftig antioxidant og via andre processer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Biomedicine. Da hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag, er emnet meget relevant. Især fordi selenmangel er så udbredt i vores del af verden.

En kombination af sporstoffet selen og det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 ser ud til at være en ganske nyttig behandling til personer med svækket hjertemuskel.

Hjertesvigt eller svækket hjertemuskelfunktion er et udbredt problem hos mange midaldrende og ældre, men ny forskning viser et stort potentiale for selen og coenzym Q10 som en naturlig behandling, der kan hjælpe patienterne til forbedret hjertefunktion og bedre livskvalitet.
Iranske forskere fra Isfahan University of Medical Sciences har for nyligt vist1, hvordan selen og coenzym Q10 forbedrede hjertets pumpekraft betydeligt hos patienter med hjertesvigt, samtidig med at behandlingen førte til en række forbedringer i deres tilstand, som gjorde det lettere for dem at klare sig i dagligdagen.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

Selvom soldyrkere har øget risiko for at udvikle hudkræft, afslører et nyere svensk studie, at soldyrkere har lavere risiko for at dø af en hjertesygdom og andre sygdomme. Så husk endelig at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så du kan danne nok D-vitamin ud fra solens UV stråler. Det er også værd at overveje tilskud i vinterhalvåret, da det kan bidrage til at forlænge levetiden.

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

- hos folk over 60 år

Hjertekarsygdomme er stadig en af de største dødsårsager på verdensplan, hvor kost og levevis har stor betydning. Det tyder samtidig på, at større tilskud med D-vitamin i flere år reducerer risikoen for, at folk over 60 år får et hjerteanfald eller behandlinger som ballonudvidelse og bypass. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i British Medical Journal.

Luftforurening er et alvorligt sundhedsproblem i hele verden, og tidligere studier viser, at det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Derfor er der brug for nye strategier, hvad angår beskyttelse. I denne forbindelse har et kinesisk studie nu afsløret, at tilskud med C-vitamin kan beskytte kredsløbet mod oxidativ stress og andre skader som følge af luftforurening. Så hvor meget C-vitamin skal der egentlig til, hvis man vil opnå den terapeutiske effekt?

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag hjertekarsygdomme og åreforkalkning i hjertets blodkar. Men folk, der tager tilskud med fiskeolier, har en reduceret risiko for åreforkalkning og hjertesvigt i forhold til folk, der ikke tager disse tilskud. Det fremgår af en større metaanalyse fra Harvard T. H. Chan School of Public Health og Brigham and Women´s Hospital i Boston, USA. Studiet afslørede desuden, at større tilskud med fiskeolier gav den største sundhedsfordel. Da åreforkalkning udvikles gradvist, og millioner af mennesker hvert år dør som følge heraf, kan selv små ændringer med hensyn til tilskud og levevis gøre en stor forskel, som både forbedrer livskvaliteten og redder mange liv. Så hvor meget fiskeolie skal vi egentlig have i henhold til den nye meta-analyse for at opnå den optimale effekt på kredsløbet?

Svenske forskere skrev medicinsk historie, da de fandt ud af, hvordan man kan halvere risikoen for at dø af en hjertekarsygdom ved at tage tilskud med Q10 og selen. Nu viser en 10-års opfølgning af det svenske forsøg, at behandlingen med disse tilskud også har en markant langtidseffekt på hjertefunktionen og levetiden.

Ifølge WHO er sepsis den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Sepsis skyldes, at immunforsvaret reagerer for voldsomt på en infektion i blodbanen. Ifølge et nyt slovakisk studie, der er publiceret i Bratislava Medical Journal, kan tilskud med Q10 tidligt i behandlingsforløbet reducere symptomerne og forbedre chancen for at overleve. Du kan også læse mere om et andet næringsstof, som bidrager til at forebygge sepsis.

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

- og meget mere

Sporstoffet zink er nødvendigt for omkring 300 enzymer, der regulerer stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet, immunsystemet og et utal af andre funktioner. Et forskerhold fra det Tekniske Universitet i München (TUM) har nu fundet, at der også er en nøje sammenhæng mellem kroppens zinkstatus og hjertets funktion. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden, er kortvarig eller subklinisk zinkmangel mere udbredt end tidligere antaget. Selv en mindre zinkmangel kan derfor gå ud over hjertesundheden og de mange enzymprocesser, der er afhængige af zink. Zink er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress. Så der er flere grunde til, at vi bør være velforsynet med dette mineral.