Lev længere med magnesium
En stor spansk, videnskabelig undersøgelse har vist, at personer med den højeste indtagelse af magnesium havde en 34% nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom og kræft sammenlignet med dem, der havde den laveste indtagelse.
Forskerne anvendte data fra en tidligere undersøgelse for at klargøre om der fandtes en sammenhæng mellem indtagelsen af magnesium og risikoen for at dø af hjertesygdom i en befolkningsgruppe fra et Middelhavsland der alle havde et forhøjet risiko for at udvikle hjerte-karsygdom.
Undersøgelsen inkluderede 7216 mænd og kvinder mellem 55-80 år. Deltagerne havde ikke hjerte-karsygdom ved undersøgelsens start, men havde en forøget risiko for at pådrage sig hjerte-karsygdom pga. type-2 diabetes og mindst tre af de følgende risikofaktorer: Tidlig udvikling af hjerte-karsygdom i familien, overvægt eller fedme, rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller lav HDL-kolesterol.
Deltagernes indtag af magnesium blev vurderet af diætister ved starten af undersøgelsen som varede knap fem år. De blev derefter tilfældigt udvalgt til enten at indtage en Middelhavskost med nødder og olivenolie eller en fedtfattig udgave af Middelhavskosten.
Resultater
Undersøgelsen viste, at deltagerne med det højeste gennemsnitlige indtag af magnesium (442 mg/ dag) havde 59% nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom, de havde 37% mindre risiko for at dø af kræft, og nedsat risiko for at dø af alle årsager på 34% sammenlignet med dem med det laveste gennemsnitlige indtag på omkring 312 mg/dag, også efter at forskerne havde taget hensyn til forskelle i indtagelsen af fiber og calcium.
Hvorfor hjælper magnesium?
Magnesium er et livsvigtigt mineral der fungerer som coenzym i en række ATP-afhængige processer i kroppen. Energi-molekylet ATP har brug for magnesium for at blive aktiveret. Derudover tyder forskning på, at mængden af magnesium i vores kost har betydning for graden af beskyttelse mod hjerte-karsygdom samt de sygdomme der følger i kølvandet på hjerte-karsygdom. Det drejer sig om sukkersyge, forhøjet blodtryk og metabolisk syndrom.
Idet magnesiummangel forværrer kronisk inflammatorisk stress, kan denne mangel spille en rolle i udviklingen af kroniske sygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, sukkersyge og kræft. Forklaringen kan være, at forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom, og magnesium kan sænke blodtrykket. Derudover kan magnesium modvirke blodpladesammenklumpning, regulere inflammation og forbedre blodkarrenes funktion.
I kosten finder vi mest magnesium i grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder, sojaprodukter og fuldkornsprodukter.
Ref.
Guasch-Ferré M, et al. Dietary Magnesium Intake Is Inversely Associated with Mortality in Adults at high Cardiovascular Risk. J Nutr. 2013. E-pub. ahead of print.
Forskellen mellem laveste og højeste, gennemsnitlige, daglige indtagelse af magnesium var på 130 mg. Ovenstående undersøgelse er et godt eksempel på at selv en beskeden ændring i den daglige rutine godt kan medføre markante forbedringer for helbredet. En høj procentdel af befolkningen i mange lande får ikke optimale mængder af magnesium. Hvis man tager et tilskud af magnesium og ikke oplever mavekneb eller tynd mave, så har man med stor sandsynlighed gavn af tilskuddet. Magnesium behøver ikke at tages til maden, men kan med fordel tages om aftenen. |
- Oprettet den .