Røg og alkohol fremmer rynker og aldringsprocesser

- så det gælder under alle omstændigheder at få nok antioxidanter

Danske forskere har for første gang kædet tobaksrygning og et større alkoholindtag sammen med rynker og andre synlige aldringstegn. Men det værste er dog, at disse rusgifte også fremskynder de indre aldringsprocesser som åreforkalkning og i værste fald tidlig død. Tobaksrøgen er særlig slem til at bombardere kroppen med frie radikaler, som skader kredsløbet og cellerne. Så hvis man ikke kan lægge misbruget på hylden, kan man i det mindste sørge for at være velforsynet med antioxidanter, som beskytter cellerne, samt mineraler, der til en vis grad kan neutralisere cadmium og andre gifte i røgen.

Selvom aldring er en helt naturlig proces, ser det ud til, at tobaksrygning og alkohol fremskynder den. Mange har jo nok bemærket, at rygere og alkoholikere ofte har en mere rynket og gusten hud. Og nu afslører et studie fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, at de dårlige vaner vitterlig hænger sammen med et ydre, som ofte ser ældre ud end fødselsattesten. Forskerne advarer dog kun mod de indre skader, som øger risikoen for en lang række sygdomme og kortere levetid.

Røgen er værst

Charlotta Pisninger, som er overlæge og ph.d. ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Region Hovedstaden er ikke overrasket. I en artikel i Videnskab.dk fremhæver hun især røgen som en syndebuk, og hun håber, at studiet endelig kan få folk til at se alvoren i den dårlige vane. Mange rygere siger jo til sig selv, at de ikke tager skade, og at de måske havde en bedstefar, der røg og blev 100 år. Men hvis man lige ser sig i spejlet med de rigtige briller på, kan man måske se aldringstegnene på huden og i øjnene. Og visheden om, at disse aldringstegn også manifesterer sig inde i kroppen med større risiko for åreforkalkning, blodpropper, kræft og en lang række andre sygdomme, kan forhåbentlig bidrage til, at den enkelte kvitter tobakken.

Fire synlige aldringstegn, der kan advare

Forskerne ved Syddansk Universitet ville undersøge nærmere, om man kunne se en direkte sammenhæng mellem rygning, alkohol og diverse aldringstegn, og det drejede sig ikke om smilerynker eller om man bliver grimmere af rusgiftene, men om hvorvidt aldringstegnene kan advare om udviklingen af hjertekarsygdomme. Det drejede sig mere specifikt om følgende aldringstegn:

1. Mænds mønster på hårtab på hovedet.
2. En særlig diagonal fold eller rynke i øreflippens hud
3. En hvid eller grå mælket ring i hornhindens ydre kant (Arcus coronae)
4. Gul-orange pletter på øjenlåget eller øjenkrogen. (Xanthelasmata)

Forsøgsdeltagerne kom fra den såkaldte Østerbro-gruppe, der er et tilfældigt udsnit af Danmarks befolkning. Siden 1976 har gruppen deltaget i Copenhagen City Heart Study, som er et længerevarende studie af hjertekarsygdomme. Siden 1976 er forsøgsgruppen blevet undersøgt nøje med nogle års mellemrum.

Studiet er usikkert, men tvillinger er afslørende

Ifølge det store studie var det alligevel svært at bevise, hvorvidt det er røgen og alkoholen, som er skyld i de synlige aldringstegn. Det skyldes, at der ikke er en såkaldt kausal sammenhæng, eller en årsagssammenhæng, som direkte afspejler, at man får flere rynker, jo mere man drikker og ryger.
Ikke desto mindre afslører studiet, at rygning og alkohol medvirker til at fremskynde de pågældende aldringstegn, hvilket betegnes som en korrelation.
Når det er svært at finde en kausal sammenhæng i det pågældende studie skyldes det, at forsøgsdeltagerne selv indrapporterer deres alkoholforbrug og rygevaner, og det kan i sig selv være en kilde til fejl, da mange glemmer eller lyver for sig selv om deres misbrug.
Men ifølge Charlotta Pisninger har tidligere studier af tvillinger vist, at den rygende tvilling ældes hurtigere. Ifølge Charlotta Pisninger skyldes det måske, at enderne på vores kromosomer, som kaldes for telomerer, slides hurtigere ned.

Rynker er ikke farlige, og man skal også være opmærksom på andre faktorer

Rynker er en naturlig del af aldringsprocessen, og de er jo ikke farlige som sådan. Ifølge Janne Schurman Tolstrup, som er forskningschef ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag studiet, er det ikke usædvanligt at have rynker ved øreflippen eller andre almindelige aldringstegn allerede som 30-40-årig. Men resultaterne fra det nye studie bekræfter sammenhængen mellem rygning, alkohol og hjertekarsygdomme, som man i forvejen kendte til.

Tobaksrøg bombarderer med frie radikaler, og vores værn er antioxidanter

Tobaksrøg indeholder over 4.000 forskellige stoffer, herunder cadmium, bly og andre karcinogener.
Tobaksrøg bombarderer desuden lungerne med frie radikaler, som optages i blodbanen. De frie radikaler opfører sig som interne terrorister, der stjæler elektroner og laver kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. Derfor kan de frie radikaler forårsage en lang række sygdomme og medføre, at huden ældes hurtigere.
Noget af det værste er, når de frie radikaler angriber kolesterolet, så det harskner og skaber grobund for åreforkalkning.
Vores eneste værn mod de frie radikaler er antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt zink, selen, Q10 og en række plantestoffer.

Rygere og alkoholmisbrugere har et øget behov for antioxidanter

Rygere og alkoholmisbrugere bør især være opmærksomme at få nok vitaminer og mineraler, så næringsstofferne både kan understøtte cellernes energiomsætning og en lang række enzymprocesser og samtidig beskytte cellerne mod oxidativ stress. Det er en sundhedsfarlig tilstand, hvor der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. Rygere og alkoholmisbrugere kan derfor reducere oxidativ stress og utidige aldringstegn ved at få flere af disse antioxidanter, som har mange andre funktioner, hvilket fremgår af følgende.

C-vitamin til all-round skønhedspleje og vedligeholdelse

C-vitamin indgår i dannelse af collagen i bindevævet, der holder sammen på alle kroppens celler. Collagen er særlig vigtig for hudens teint, herunder dens elasticitet, fugtighed og dannelse af nye celler.
C-vitaminet er vigtigt for energiomsætningen, kredsløbet, immunforsvaret, afgiftning og mange andre funktioner.
Dagligt referenceindtag, RI, er sat til 80 mg, men behovet øges under oxidativ stress. Frugt og grønt er gode kilder, men for at få den samme mængde C-vitamin, som findes i en syreneutral tablet med 750 mg, skal man for eksempel spise cirka 53 æbler.

Selen styrker huden og neutraliserer kræftfremkaldende stoffer

Selen indgår i over 30 selenafhængige proteiner, som styrker strukturen i huden. Selen har betydning for kredsløbet, stofskiftet, fertiliteten og kræftforebyggelsen. Selen kan også neutralisere cadmium og andre skadelige stoffer i tobaksrøg, hvis vi vel at mærke får nok.
Danske afgrøder er generelt fattige på selen, da jorden er udpint. En dansk undersøgelse har desuden afsløret, at det kan være svært at få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem gange om ugen.
RI er sat til 55 mikrogram. Men mange danskere får mindre end denne mængde, og det går især ud over rygere.
I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.
I mange andre lande som Japan og USA får størstedelen af befolkningen omkring 200 mikrogram daglig på grund af bedre jordbundsforhold og andre spisevaner.

E-vitamin beskytter mod blodpropper

E-vitamin, der findes i kostens fedtstoffer, hæmmer blodets evne til at koagulere, og det fungerer som en kraftig antioxidant sammen med selen.
Undersøgelser afslører, at mange moderne mennesker indtager en føde, hvor råvarerne er raffineret og forarbejdet så meget, at de er udpint for E-vitamin. Det er også problematisk, at rygere og mange overvægtige med forstadier til diabetes 2 har et øget behov for E-vitamin, fordi de er udsat for mere oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
RI er sat til 12 mg i Danmark. Men nogle forskere mener, at vi skal helt op på 33 mg daglig for at få de optimale mængder i blodet. Under alle omstændigheder vil overskud af E-vitamin udskilles med galden, og overdoseringssymptomer er sjældne.

Zink og A-vitamin

Zink indgår i omkring 300 enzymprocesser, og mineralet har betydning for dannelse af nye celler i hud, hår og negle.
Zink er desuden en forudsætning for, at vi kan udnytte A-vitamin, som også har betydning for hudens beskaffenhed og mange andre funktioner.
Gode kilder til zink er østers, frø, kerner, nødder, grønsager, bær og kød. Den danske gennemsnitskost bidrager kun med halvdelen af RI, som er 10 mg. Sukker, p-piller og aldringsprocesser kan forringe selve optagelsen af zink, og tobaksrygning kan øge behovet. Tilskud skal endelig være i en organisk form, der giver en god optagelse.

Q10 har flere anti-age effekter

Q10 er et co-enzym, der indgår i to former, hvor den ene, ubiquinon, indgår i cellernes energiomsætning, og den anden, ubiquinol, fungerer som en kraftig antioxidant. Q10 vekselvirker mellem de to former efter behov, og evnen forbedres væsentligt i kombination med selen.
Den primære kilde er vores egen produktion, men den falder gradvist fra 20-årsalderen, og mange mærker det især efter 40-50-års alderen i form af dalende vitalitet. Men det er muligt at kompensere for den faldende egenproduktion og booste cellerne med Q10 tilskud resten af livet. Da kroppen har svært ved at optage Q10, er det en fordel at vælge tilskud, hvor der er dokumentation.

Alkoholmisbrug kan især belaste leveren og dræne kroppen for

• A-vitamin
• B-vitaminer
• C-vitamin
• D-vitamin
• Chrom
• Kalium
• Magnesium
• Zink

Referencer

Nina Ausum Agergaard. Røg og alkohol kædet sammen med et gammelt ydre. Videnskab.dk november 2017

https://videnskab.dk/krop-sundhed/roeg-og-alkohol-kaedet-sammen-med-et-gammelt-ydre-0?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=7b64ca892a-EMAIL_CAMPAIGN_2017_11_16&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-7b64ca892a-240077253

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Helath. Nutrients 2017

http://sund-forskning.dk/artikler/fokus-paa-skaldyr/

http://preventdisease.com/news/16/072616_6-Billion-Do-Not-Meet-Vitamin-E-Levels.shtml

Pernille Lund. Sund og smuk hele livet. Ny Videnskab 2016