Det er ikke nok at skrue ned for saltet ved forhøjet blodtryk
- man skal også skrue op for kalium
Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales at skære ned for saltet, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Det såkaldte DASH-studie (dietary apporaches to stop hypertension) har netop påvist, at en systematisk ændring af kosten med et øget indtag af fibre, magnesium, calcium og især mere kalium kan sænke blodtrykket betydeligt. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at få nok kalium gennem fødevarer eller tilskud og især vogte sig for al den salt, der gemmer sig i industrielt forarbejdede fødevarer.
På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Så det gælder bare om at have et normalt blodtryk hele livet. Hvis man ellers er sund og rask, kan man dog godt mæske sig i saltholdig mad en gang imellem, for det er de daglige uvaner med for meget salt, som kan få blodtrykket til at stige med fare for blodpropper i hjernen og hjertet. Især hvis nyrerne ikke fungerer godt nok.
Hvis man får blodtryksmedicin er det under alle omstændigheder på tide at skrue permanent ned for saltmisbruget. Og det er især fra chips, ost, pålæg, pizza, andre færdigretter, brød og lakrids, hvor 80 % af vores indtagne salt ligger skjult som en billig smagsforstærker.
Mange studier, herunder et nyt studie fra Frankrig, afslører desuden, at forholdet mellem salt (natrium-klorid, NaCL) og kalium (K) – også kaldet NA/K-ratio – er vigtigere en natrium alene. Det skyldes, at kalium og natrium fungerer som et makkerpar, hvad angår kroppens væskebalance og cellernes evne til at optage næringsstoffer og udskille næringsstoffer.
Det antages at:
|
Natrium binder væske og kalium øger udskillelsen
Nyrerne renser blodet og filtrerer ca. 180 liter væske i døgnet. Men hovedparten trækkes tilbage, og det gælder også kalium og natrium.
Natrium er afgørende for volumen af den væske, der omgiver cellerne og af blodplasma, og det siges derfor, at natrium ”binder” væske. Så hvis man indtager meget natrium og ikke kan udskille det overskydende natrium via nyrerne, ophobes det og giver ødemer i form af opsvulmede ben eller vand i lungerne. Der er også fare for, at blodtrykket stiger.
Grundforskningen har vist, at kaliumindtaget er direkte med til at regulere, hvor meget natrium nyrerne udskiller. Og her viser det sig, at et højt indtag af kalium øger nyrernes udskillelse. Gode kilder til kalium er grønsager, frugter, bær og nødder. Disse fødeemner bidrager desuden med fibre og magnesium, som forstærker den positive effekt på kredsløbet.
| Nyrerne spiller en afgørende rolle for blodtrykket |
Sådan fungerer natrium og kalium som et livsvigtigt makkerpar.
Kalium findes primært inde i cellerne, og natrium findes primært i blodets plasma og uden for cellerne. Denne fordeling mellem kalium og natrium er afgørende for cellernes elektrolyt-balance, som igen er afgørende for cellernes evne til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer og opretholde væskebalancen.
Kalium har i det hele taget stor betydning for alle celler, hvor især skal nævnes nervesystemets impulser til muskler, hjerte og tarmens peristaltik.
Nyrerne regulerer også kroppens kaliumniveau. Men for meget natrium i forhold til kalium dræner kroppen for kalium og forstyrrer derved elektrolytbalancen, væskebalancen, blodtrykket og mange andre funktioner, som er afhængige af kalium.
| Hvis man er nyresyg og i dialyse, så bliver saltet fra maden i kroppen indtil næste dialyse. Da saltet ”binder” vand, kan cirka 10 gram salt i døgnet bevirke, at man tager 1 kilo på i døgnet |
Mekanismerne ligger i nyrerne
Kalium kan regulere og sænke blodtrykket gennem flere mekanismer, som inkluderer enzymprocesser og nervesystemets impulser til muskler og hjertet.
Studier på mus har direkte vist, hvordan at en kost med meget natrium og lidt kalium øger blodtrykket, og den nyere forskning, især fra USA, har nu afsløret de mekanismer, der ligger i nyrerne.
Det viser sig, at nyrerne har en indbygget ”kaliumføler” i rørsystemet, og i store træk betyder det, at kaliumbalancen prioriteres højere end natriumbalancen. Så hvis kosten generelt indeholder for lidt kalium, holdes der for meget natrium tilbage for at minimere tabet af kalium, og det kan så medføre forhøjet blodtryk.
Men hvis man spiser meget kalium, så holdes der mindre natrium tilbage for at fremme udskillelsen af kalium. Meget kalium hjælper altså nyrerne til at uddrive mere natrium og blodtrykket falder. Så mange vil have en helbredsmæssig fordel af at skrue ned for saltet og få mere kalium.
Hvor meget salt må vi egentlig få?Ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) anbefales det, at kvinder og mænd ikke får over henholdsvis 6 og 7 gram salt dagligt, hvilket svarer til 2,4 og 2,8 gram natrium. |
Kaliummangel er udbredt
Den moderne raffinerede kost, som fortrinsvis består af korn, kød og mejeriprodukter og mindre grønt har resulteret i et lavere kaliumindtag.
For meget sukker, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin kan også medføre kaliummangel. Desuden skal nævnes stress, hvor binyrebarkhormonet adolsteron tilbageholder natrium og udskiller kalium.
Forskellige anbefalinger af kalium og tilskud
Kalium er det mineral, som vi skal have mest af. Nordiske Næringsstofanbefalinger af kalium ligger på 3,1 gram for kvinder og 3,5 gram for mænd. I USA ligger anbefalingerne noget højere og på 4,7 gram.
Der er altså uenighed om vores reelle behov for kalium, som afhænger af flere faktorer. Ikke desto mindre er kaliummangel udbredt i både Europa og USA, og det kan være en væsentlig årsag til, at så mange lider af forhøjet blodtryk samt andre livsstilssygdomme.
Det anbefales ofte at kombinere eventuelle kaliumtilskud med magnesium og B6, som også har betydning for væskebalance og blodtryk.
Hvad er forhøjet blodtryk?Blodtrykket måles i mm Hg (millimeter kviksølv). Hos raske voksne ligger blodtrykket i hvile på omkring 120/80, og det stiger automatisk under stress, som egentlig mobiliserer kroppen til kamp eller flugt. Blodtrykket bør måles i hvile. Hvis det systoliske blodtryk ligger over 140 mm Hg og/eller det diastoliske ligger over 90 mm Hg, er det forhøjet. Der bør samtidig foretages flere målinger for at få et troværdigt billede. |
Obs: Eventuel seponering (ophør) af blodtrykssænkende medicin skal endelig ske i samarbejde med en læge.
Referencer
Boye L. Jensen. Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet. Videnskab.dk oktober 2017
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hoejt-blodtryk-saa-er-det-ikke-nok-at-spare-paa-saltet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=b3caad2ee9-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_22&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-b3caad2ee9-240077253
Nikolai Hoffmann-Petersen, Torsten lauritzen, Jesper Nørgaard Bech og Erling Bjerregaard Pedersen: High prevalance of Hypertension in Danish Population Telemedical Home Measurement of Blood Pressure in Citizens Aged 55-64 Years in Holstebro County. American Journal of Hypertension. 2015
Houston M.C. The importance of potassium in managing hypertension. Curr. Hypertens. Rep. 2011. PubMed
- Oprettet den .