Melatonin som anti-ageterapi mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme

Melatonin er mest kendt som et naturligt hormon, der har betydning for den gode søvn. Melatonin fungerer desuden som en kraftig antioxidant og har flere antiage-effekter fra celleplan til det meste af kroppen. Det fremgår af en oversigtsartikel, hvor forfatterne har gransket melatonins mange funktioner. Men egenproduktion af melatonin daler drastisk med alderen, og det gør kroppen mere sårbar. Diverse aldringsprocesser er også præget af oxidativ stress og ”aldringsinflammation”, som i sig selv kan medføre adskillige sygdomme, især hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme som depression, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder samtidig på, at tilskud med melatonin kan kompensere for kroppens faldende egenproduktion og derved fungere som naturlig anti-ageterapi - især mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.

Melatonin er et hormon, der har betydning for døgnrytmen og mange fysiologiske processer i kroppen. Man har længe vidst, at melatonin dannes i hjernens pinealkirtel. Herfra er der en direkte nerveforbindelse til øjnenes nethinder, og når disse nethinder udsættes for dagslys, danner vi først et forstadie, som hedder serotonin. Når det bliver mørkt, begynder vi så at omdanne serotonin til melatonin, som medvirker til, at vi falder i søvn, drømmer og sover godt. Således afhænger pinealkirtlens melatoninproduktion af den kraftige vekselvirkning mellem dagslys og nattemørke i henhold til det astronomiske døgn.
Derudover fungerer melatonin som en kraftig antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af frie radikaler. Melatonin kan også stimulere kroppens dannelse af andre vigtige antioxidanter som glutathion perioxidase (GPX), katalase og superoxid dismutase.
Melatonin er desuden i stand til at reparere skader på mitokondriernes membraner, regulere kolesterolniveauet, booste immunsystemet med videre, og ældre forskere som Walter Pierpaoli kalder melatonin for et decideret mirakelmolekyle.
Nyere forskning tyder desuden på, at størstedelen af kroppens melatoninproduktion foregår i cellernes mitokondrier. Det er almindelig kendt, at mitokondrierne fungerer som energiproducerende kraftværker. Derudover har mitokondrierne blandt andet betydning for cellernes calciumsignalering, der indgår i nerveimpulser, og i cellernes apoptose, der er en form for programmeret selvmord, når cellen er abnorm eller udslidt. Pinealkirtlen og mitokondrierne har således afgørende betydning for egenproduktionen af melatonin.
Men den samlede melatoninproduktion daler drastisk med alderen, og man har observeret, at pinealkirtlens produktion hos en 80-årig er 10 gange mindre end hos en teenager.
Den dalende melatoninproduktion skyldes dels at pinealkirtlen forkalker, og dels at cellernes energiomsætning og andre funktioner i mitokondrierne bliver dårligere. Dette efterlader blandt andet flere frie radikaler, og udviklingen kan med tiden resultere i oxidativ stress, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter. Som følge heraf kan de frie radikaler angribe kolesterol, celler og væv, inklusive pinealkirtlen, via skadelige kædereaktioner.
Oxidativ stress hænger også sammen med kronisk inflammation, hvor mange ældre har lav grad af kronisk inflammation, også kaldet aldringsinflammation. Der er med andre ord tale om en dysfunktion inden for immunforsvaret, der øger risikoen for infektioner, at de bliver komplicerede og i værste fald livstruende. Aldringsinflammation og oxidativ stress er i det hele taget to grundlæggende faktorer i aldringsprocesserne og i udviklingen af mange kroniske sygdomme.
Da den faldende melatoninproduktion bidrager til udvikling af aldringsprocesserne har forfatterne i oversigtsartiklen opsamlet den nyeste viden om melatonins mekanismer, og hvordan melatonintilskud kan bruges som naturlig forebyggelse af hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.

Aldersrelaterede hjertekarsygdomme

Ved oxidativ stress er der som nævnt for mange frie radikaler i forhold til antioxidanter. Noget af det farligste er, når de frie radikaler angriber det livsvigtige kolesterol, som normalt har betydning som byggesten i alle cellemembraner og i dannelsen af D-vitamin, Q10, kortisol og kønshormoner. Men når kolesterolet angribes af frie radikaler, harskner det og bliver ubrugeligt, så det ikke kan bruges til de mange funktioner. Derfor opsluges det harske kolesterol af nogle hvide blodlegemer (monocytter), som derefter indlejres i karvæggen i form af skumceller. Det er altså denne proces, der efterhånden skaber grundlag for udvikling af åreforkalkning. Under aldringsprocesserne opstår der også dysfunktioner i blodkarrenes endothelceller, arteriel stivhed og øget risiko for læsioner i blodkarrene.
Hjertet, der pumper omkring 100.000 gange i døgnet, påvirkes også af aldringsprocesserne. Dels fordi mitokondriernes energiomsætning bliver dårligere, og dels fordi cellerne, inklusive mitokondrierne, udsættes for oxidativ stress. Dette øger blandt andet risikoen for hypertrofi, fibrose og en ændret calciumhomøostase, der har betydning for nerveimpulser og hjertets pumpeevne. Alt dette øger også risikoen for hjertesvigt.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på alle disse hjertekarsygdomme, og hvordan melatonin som tilskud kan bidrage til at forebygge disse tilstande ved at modvirke oxidativ stress, kronisk inflammation og andre dysfunktioner, der optræder i forbindelse med aldringsprocesser.

Aldersrelaterede neurologiske sygdomme

Aldringsprocesser øger risikoen for dårlig søvn, kognitivt forfald og neurologiske sygdomme som demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, ALS (amyotrofisk lateral sklerose) og Huntington´s sygdom.
Aldringsprocesser i hjernens og nervesystemets funktioner kan skyldes forskellige biokemiske, metaboliske og morfologiske ændringer. De morfologiske ændringer kan ses på mikroskopisk plan, der inkluderer tab af neuroner og dendritceller og akkumulation af skadelige og misfoldede proteiner. Det er også kendt, at der ophobes proteiner som beta-amyloid og tau hos patienter med Alzheimers sygdom. Hos rotter har man fundet tab af neuroner i hippocampus, som har betydning for hukommelsen og orienteringsevnen.
Hjernens blodgennemstrømning og iltforbrug forbliver normalt under aldringsprocesserne hos raske mennesker. Men aldringsprocesser er ofte forbundet med åreforkalkning, som også forekommer i hjernen og i halspulsåren. Dette forringer hjernens blodforsyning og øger risikoen for blodpropper. Derudover kan aldringsprocesser være forbundet med ændringer i blod-hjerne-barrieren, der normalt beskytter hjernen mod skadelige stoffer.
Aldringsprocesser, oxidativ stress og kronisk inflammation er ofte involveret i åreforkalkning samt skader på neuroner, dendritceller, pinealkirtlen, hippocampus og andre dele af hjernen. I denne forbindelse er skader på hjernecellernes mitokondrier særlig problematisk, da energiomsætningen i hjernen er stor.
Den aldersrelaterede dalende melatonindannelse er en væsentlig årsag til, at de fleste ældre sover dårligt og ikke får nok søvn. Dette er meget sundhedsskadeligt, da hjernen normalt renser sig selv for giftige proteiner under den dybe søvn. Det er da også kendt, at søvnmangel øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom og andre neurodegenerative sygdomme.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan tilskud med melatonin kan bidrage til at forebygge de aldersrelaterede neurodegenerative sygdomme - især ved at beskytte mitokondrier, neuroner og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress og aldringsinflammation. Evnen til at beskytte mitokondrierne bidrager således til at de kan varetage en optimal energiomsætning og alle de andre funktioner. Derudover kan tilskud med melatonin hjælpe til at fremme de gode og dybe søvn, som er livsvigtig gennem hele livet.

Melatonin som tilskud

Tilskud med melatonin kan på en naturlig måde kompensere for kroppens dalende egenproduktion. De fleste tager tilskud med melatonin for at afhjælpe søvnproblemer, jetlag og i forbindelse med skifteholdsarbejde. Men som det fremgår, har melatonin mange andre sundhedsfremmende funktioner.
De fleste tabletter indeholder 3 mg melatonin, og det er mest almindeligt at tage en enkelt tablet ½- 1 time før sengetid. Det reelle behov kan dog godt være individuelt.
Ifølge oversigtsartiklen kan tilskud med 3-12 mg melatonin være effektivt til at behandle søvnproblemer, og det kan muligvis stoppe eller forsinke de forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er også muligt, at der skal meget mere til, da man i dyreforsøg har give større doser i forhold til vægten. Men dette kræver flere studier for at finde de optimale doser til mennesker med neurodegenerative sygdomme.
Melatonin er et af de kosttilskud, der sælges mest af på verdensplan. I Danmark kræves der recept, men det er dog lovligt at købe melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande.

Melatonin har betydning for

• Cellernes mitokondrier
• Cellernes energiomsætning
• Som antioxidant
• Dannelse af andre antioxidanterReparation af celleskader når vi sover
• Kolesterolniveauet
• Immunsystemet
• Modvirkning af oxidativ stress
• Modvirkning af kronisk inflammation
• Den gode søvn, hvor hjernen renses
• Naturlig anti-age

Referencer:

Virna Margarita Martin Giméned et al. Melatonin as an Anti-Aging Therapy for Age-Related Cardiovascular and Neurodegenerative Diseases. Frontiers in Aging Neuroscience. 2022