Selens rolle som antioxidant ved mange alvorlige sygdomme

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.

Før i tiden blev selen betragtet som et giftstof, men man har nu fundet, at det er et livsvigtigt sporstof, som vi endelig skal have nok af. Det skyldes, at selen indgår i mindst 25 kendte selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten, dannelsen af nye neuroner og mange andre funktioner.
Flere af selenoproteinerne fungerer desuden som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Vi danner alle frie radikaler i forbindelse med forskellige metaboliske processer. Derudover øges påvirkningen af aldringsprocesser, forgiftninger og rygning. Men de frie radikaler bør altid reguleres ved hjælp af antioxidanter, så der ikke opstår oxidativ stress, hvor de frie radikaler løber løbsk. Noget af det farligste er, når de frie radikaler angriber kolesterolet og de flerumættede fedtsyrer i cellemembranerne. For det medfører både, at fedtstofferne harskner, og at de frie radikaler laver kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. På den måde skaber oxidativ stress grobund for åreforkalkning, skader på cellernes DNA og andre cellefunktioner, hvilket kan forårsage en lang række sygdomme.
I oversigtsartiklen har forskerne derfor set nærmere på selens rolle for helbredet med særlig fokus på forskellige selenholdige antioxidanter som GPX 1-6 (glutathione perioxidase), selenoprotein P og TXNRD 1-3.

Selen i de forskellige organer og kroppens selenstatus

De forskellige organer indeholder forskellige mængder selen. Leveren og musklerne indeholder hver især omkring 30 procent, nyrerne omkring 15 procent, andre organer omkring 15 procent og plasma omkring 10 procent. Men ved selenmangel er fordelingen ikke jævn, fordi kroppen er nødt til at prioritere de vigtigste selenfunktioner. Hjernen, skjoldbruskkirtlen, testiklerne og musklerne er således i stand til at tilbageholde eller genoptage selen, mens selenindholdet falder mere drastisk i lever, lunger, muskler, hud og andre væv. Det tyder også på, at cellerne prioriterer selens rolle i energiomsætningen og forplantningen, mens den beskyttende antioxidanteffekt nedprioriteres.
Man måler sædvanligvis kroppens aktuelle selenstatus ud fra blodprøver. Hvis man skal vurdere kroppens selenstatus over længere tid, kan man måle selenindholdet i negle eller hår.

• Data fra Europa samt flere steder i Kina, Asien, Mellemøsten og Afrika viser, at selenindtaget er for lavt.
• Det skyldes primært selenfattig jord, hvilket afspejles i hele fødekæden.

Selen, kræft, metaboliske sygdomme og inflammation

I oversigtsartiklen henvises der til befolkningsstudier, som har fundet, at en høj selenstatus i blodet er forbundet med lavere dødelighed, og at en lav selenstatus i blodet er forbundet med en højere dødelighed, inklusive større kræftdødelighed.
Derudover har man fundet, at en lav selenstatus i blodet hænger sammen med hjertesvigt, stofskifteforstyrrelser, anæmi, jernmangel og et højt niveau af CRP (C-reaktivt protein), som er en markør for inflammation.
Man har for nylig fundet, at en lav selenstatus også hænger sammen med metabolisk syndrom (forstadie til diabetes type-2) inklusive højt blodsukker, højt kolesterol og et højt BMI i den generelle befolkning, hvor sygdommen spreder sig som en epidemi.
Forskerne peger derfor på, at der bør være mere fokus på sammenhængen mellem selenmangel, kræft, inflammationer og mange metaboliske sygdomme.

Selen og hjertekarsygdomme

I den vestlige verden er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Selens evne til at beskytte mod hjertekarsygdomme skyldes primært, at selenholdige antioxidanter som GPX forhindrer harskning af kolesterol, som er en væsentlig årsag til åreforkalkning. Derudover beskytter de selenholdige antioxidanter mod kronisk inflammation, som også er en væsentlig årsag til åreforkalkning.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne blandt andet til en nyere metaanalyse, der har dokumenteret, at patienter med hjertekarsygdomme har lavere niveauer af selen i blodet sammenlignet med raske kontrolgrupper. Andre studier har afsløret, at tilstrækkelig selen i blodet beskytter mod hjertekarsygdomme.
Forfatterne henviser også til det svenske KiSel-10 studie, hvor 443 ældre raske ældre mænd og kvinder blev tilfældigt inddelt i to grupper. En gruppe fik dagligt tilskud af 200 mikrogram selengær i tabletform og 200 mg Q10 i kapsler. Den anden gruppe fik tilsvarende placebo (snydepiller). Studiet varede i fem år og afslørede, at gruppen, der fik selen og Q10, havde 54 procent lavere risiko for dødsfald sammenlignet med placebogruppen. Senere opfølgninger af Kisel10 studiet har afsløret, at de to tilskud også har en positiv langtidseffekt på levetiden og livskvaliteten.
Når selen blev givet i kombination med Q10, skyldes det, at jorden i Sverige også er fattig på selen, og at egenproduktionen af Q10 falder med alderen. Da Q10 har betydning for energiomsætningen og som vigtig antioxidant, og da selenholdige proteiner er en forudsætning for optimal udnyttelse af Q10 under energiomsætningen, er det oplagt at give de to tilskud til ældre. Det er på flere parametre et enestående studie med fokus på, hvordan raske mennesker holder sig raske, når de kommer op i årene.

• Lav grad af kronisk inflammation er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme.
• Ved kronisk inflammation bombarderes kroppen med frie radikaler, som kan skade kolesterol og celler.

Selen og forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteinfarkt, apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og tidlig død. Det antages, at oxidativ stress, inflammation og dysfunktioner i endothelcellerne er de største årsager til forhøjet blodtryk.
Flere studier har afsløret, at patienter med forhøjet blodtryk producerer flere frie radikaler samtidig med, at de har et dårligt antioxidantforsvar.
Et kinesisk befolkningsstudie over 20 år (Xie et al) har for eksempel fundet, at et højere indtag af selen hang sammen med en lavere forekomst af forhøjet blodtryk. Men det gjaldt kun i nordlige regioner, hvor jorden i forvejen er fattig på selen. I henhold til andre studier kommer forfatterne mere ind på, at selentilskud i forebyggelse af forhøjet blodtryk kun er relevant i regioner og populationer, hvor der i forvejen er selenmangel.

Selenbehov og udbredt selenmangel

I modsætning til mange andre næringsstoffer varierer selenindtaget ekstremt forskellige steder på kloden, og det skyldes primært jordens selenindhold, som også varierer ekstremt. Da jorden i Europa er ret fattig på selen, får en europæer i gennemsnit 40 mikrogram om dagen, mens de fleste amerikanere får over 100 mikrogram om dagen. Data fra flere steder i Kina, Asien, Mellemøsten og Afrika viser, at selenindtaget også er lavt.
De officielle anbefalinger af selen, RI, ligger på 55-70 mikrogram pr dag. Denne anbefaling er ifølge det nye studie kalkuleret ud fra, hvor meget selen der skal til, for at mætte den selenholdige antioxidant GPX i blodet. Ikke desto mindre viser andre studier, at vi skal have omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoprotein P, der ligeledes cirkulerer i blodet, inden det indsluses i cellerne for at blive omdannet til andre selenoproteiner.
Det må under alle omstændigheder være vigtigt at få nok selen til at mætte alle de livsvigtige selenoptroteiner, som findes i de forskellige væv. I mange studier har man givet 200 mikrogram, og ifølge EFSA (den Europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre sikre grænse på 300 mikrogram.

Referencer:

Jing Huang et al. Selenium Status and Its Antioxidant Role in metabolic Diseases. Oxidative Medicine and Cellular Longevity. 2022

Malene Outzen el at. The Effect on Selenium Concentration of a Randomized Intervention With Fish and Mussels in a Population with Relatively Low Habitual Dietary Selenium Intake. Nutrients 2015