K-vitamin reducerer risikoen for hjertekarsygdomme

- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

Åreforkalkning skyldes aflejringer af calcium, oxideret LDL kolesterol og fedt på indersiden af arterierne (pulsårerne), som fortykkes. Med tiden forringes blodtilførslen, og blodpladerne har lettere ved at forårsage blodpropper. Forandringerne ses især i hjertets kranspulsåre (aorta) og i hjernens, nyrernes og benenes arterier.
Åreforkalkning er stadig den største dødsårsag på verdensplan på trods af anvisninger om sund livsstil og indtagelse af visse medicintyper, som har til formål at reducere risikoen.
Hjertekarsygdom som følge af åreforkalkning kaldes også for arterosklerotisk hjertekarsygdom (ASCVD), og der er flere årsager, som fremgår af følgende:

1. Inflammation og oxidativ stress
   Kroniske inflammationer, som er den røde tråd i mange kroniske sygdomme, skaber grobund for oxidativ stress, hvor frie radikaler angriber det livsvigtige kolesterol, så det harskner. Da det harske kolesterol ikke kan bruges til de mange funktioner i kroppen, ædes det af hvide blodlegemer, som indlejres i karvæggen i form af kolesterolholdige skumceller.
2. Metabolisk syndrom og diabetes 2
   Ved metabolisk syndrom danner leveren for mange fedtstoffer, især ud fra kulhydrater som fruktose. Tilstanden er præget af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol/dyslipidæmi og abdominal fedme (æbleform). Metabolisk syndrom er forstadie til diabetes type-2.
3. Forringet homøostase
   Inden for biologien er homøostase den dynamiske ligevægt, som sikrer, at det indre miljø holdes inden for snævre grænser. Forringelse af homøostasen kan forekomme inden for flere systemer og organer.
4. Arteriel forkalkning
   Ophobning af calcium i arterierne som følge af forkert fordeling. Omkring 99 procent af kroppens calcium bør være indlejret i knogler og tænder, mens det kun er en procent, der bruges til metaboliske funktioner.

Fakta om K-vitamin

K-vitamin findes i to former med vidt forskellige funktioner.

K1-vitamin (fyllokinon) findes især i mørkegrønne grønsager som persille, spinat, kål og bønner, men vi optager kun omkring 10% fra føden. En velfungerende tarmflora kan omdanne K1-vitamin til K2-vitamin, men mængderne er ofte begrænsede.
K1-vitamin har betydning for blodets størkning.

K2-vitamin (menakinon K4-K10) findes kun i fermenterede produkter som surkål, kefir, bløde oste som brie og det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier under fermenteringen.
K2-vitamin aktiverer proteinet matrix GLA protein, MGP, der findes i blodkarrene. MGP binder calcium og fjerner derved calcium fra arterierne.
K2-vitamin aktiverer desuden proteinet osteocalcin, som indlejrer calcium i knoglerne.
På den måde kan K2-vitamin modvirke åreforkalkning og knogleskørhed.

Studier har afsløret, at der er et omvendt forhold mellem biomarkører for K-vitamin og risikoen for at få åreforkalkning. Studier viser også, at tilskud med K-vitamin øger cirkulerende markører. Derfor tyder det på, at K-vitamin kan forebygge åreforkalkning. Ikke desto mindre har studier med hensyn til K1-vitaminindtaget og åreforkalkning været utilstrækkelige. Og selvom et hollandsk befolkningsstudie har vist, at et højt indtag af K2-vitamin gennem kosten reducerer risikoen for åreforkalkning, vides det ikke, om det er tilfældet i andre populationer.
To nyere meta-analyser har allerede vist, at mangel på K-vitamin øger risikoen for hjertekarsygdomme og dødelighed. Men der har været brug for flere studier, for at bekræfte disse observationer og for at forstå den biokemiske effekt af K-vitamin.

Det nye danske studie bekræfter K-vitamins betydning for et sundt kredsløb

I det nye danske befolkningsstudie så forskerne nærme på deltagere, der som udgangspunkt ikke led af hjertekarsygdomme, og de blev rekrutteret fra den store danske undersøgelse ”Kost, kræft og helbred”. Deltagerne skulle udfylde spørgeskemaer vedrørende kostvaner, og deres indtag af K1-vitamin og K2-vitamin blev vurderet herfra. Deltagerne blev desuden fulgt op for at se, hvem der senere blev indlagt på hospital med aterosklerotiske hjertekarsygdomme som iskæmisk hjertesygdom, iskæmisk slagtilfælde eller karsygdomme i de perifere arterier.
Ud af de 53.372 danskere med en gennemsnitsalder på 56 år blev 8.726 indlagt på hospital med pågældende hjertekarsygdomme i løbet af en opfølgningsperiode på 21 år.
Det viste sig, at de deltagere, som havde det højeste indtag af K1-vitamin, havde 21 procent lavere risiko for at blive indlagt med hjertekarsygdomme i forhold til de deltagere, som indtog mindst K1-vitamin. På samme måde viste det sig, at de deltagere, som havde det højeste indtag af K2-vitamin, havde 14 procent lavere risiko for at blive indlagt med hjertekarsygdomme i forhold til de deltagere, der indtog mindst K2-vitamin.
Forskerne konkluderer derfor, at en kost, som er rig på K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for at få aterosklerotiske hjertekarsygdomme.
Det skal desuden tilføjes, at en kost, der er rig på K1-vitamin og K2-vitamin, også bidrager med fibre og andre vigtige næringsstoffer.
Det nye studie er publiceret i Journal of the American Heart Association.

Hvor meget K-vitamin har vi brug for?

Hvad angår K1-vitamin er RI for voksne 75 mikrogram, og der er ikke fastsat RI for indtagelse af K2-vitamin.
Selvom det optimale daglige indtag af K2-vitamin stadig mangler at blive afklaret, tyder andre studier på, at vi med fordel kan indtage ret høje doser som 75-180 mikrogram, og at der ikke er bivirkninger ved dette.
K2-vitamin findes i forskellige former. Det viser sig, at K2 MK-7 bliver meget længere i kroppen og også har en bedre effekt på calciumfordelingen. Derfor anbefales K2-vitamintilskud, som netop indeholder denne form.
Patienter, der indtager blodfortyndende medicin som Marevan (K-vitamin antagonister), skal dog have et jævnt indtag af K-vitamin gennem kosten, og de bør ikke tage tilskud med K-vitamin.

Moderne kost og medicin medfører udbredt mangel

Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er meget udbredt. Foruden den ensidige kost kan mangel på K2-vitamin også forekomme ved en dårlig tarmflora og ved længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater, kolesterolsænkende medicin samt præparater med warfarin (Marevan/Waran) og dikumarol, der virker som K-vitaminantagonister mod blodpropper.

Referencer:

Jaime W. Bellinge et al. Vitamin K Intake and Atherosclerotic Cardiovascular Disease in the Danish Diet Cancer and Health Study. Journal of the American Heart Association. 7 Aug. 2021

Stephen Daniells. New Study show importance of vitamin K for vascular function. Nutraingredients.com 2020

S. Thamratnopkoon et al. Correlation of Plasma Desphosporylated Uncarboxylated matrix Gla Protein with Vascular Calcification and Stiffness in Chronic Kidney Disease. Nephron. 2017 Published online.

M. Sardana et al. Inactive Matrix GLA-Protein and Arterial stiffness in Type 2 diabetes Mellitus. American Journal of Hypertension 2016

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil søge mere info om K-vitamin