Chroms rolle ved blodsukker, diabetes og hjertekarsygdomme
Chrom har betydning for insulinfølsomheden og det stabile blodsukker. En række studier tyder desuden på, at tilskud med chrom kan modvirke insulinresistens og derved reducere risikoen for at udvikle diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom, som er forbundet med hjertekarsygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel publiceret i Heliyon, hvor forfatterne har gransket chroms molekylære mekanismer og chromtilskuds rolle ved hjertekarsygdomme. Man skal samtidig være opmærksom på, at chromtilskud, som er baseret på chromgær, har den bedste optagelse. Derudover kræver det stabile blodsukker og gode kredsløb også, at man får nok protein, gode fedtstoffer og begrænser kulhydrater.
Mange kroniske sygdomme hænger sammen med abnormiteter i hjertekarsystemet, og ifølge WHO er hjertekarsygdomme stadig den største årsag til tidlig død. Derudover har hjertekarsygdomme enorme menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.
Diabetes type-2, der breder sig som en pandemi, er nu en af de førende årsager til hjertekarsygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og slagtilfælde.
Diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom er præget af insulinresistens, hvor cellernes evne til at lukke blodsukker (glukose) ind i cellerne er nedsat. Dette fører til forhøjet blodsukker, forhøjet insulin og forhøjet fedt i blodet i blodet samt for meget mavefedt og andre metaboliske forstyrrelser. Diabetes type -2 og metabolisk syndrom er desuden præget af kronisk inflammation og oxidativ stress, som er forbundet med for mange frie radikaler. Dette medfører blandt andet, at de frie radikaler angriber det livsvigtige kolesterol, så det harskner og bliver ubrugeligt, hvorefter det indlejres i karvæggen, så blodkarrene efterhånden bliver stive og forkalker.
Insulin og chroms betydning for blodsukkeret
Glukose, som dannes efter nedbrydning af stivelse, sukker og andre kulhydrater, har den største indflydelse på blodsukkeret. Da det samtidig er begrænset, hvor meget blodsukker (glukose), der kan cirkulere i blodet, og hvor meget vi kan lægge på lager, er det vigtigt at omsætte dette brændstof på den mest optimale måde, så blodsukkeret forbliver stabilt.
I denne forbindelse spiller hormonet insulin, som dannes i bugspytkirtlen, en afgørende rolle for cellernes optagelse af blodsukker. For det er insulinets opgave at lukke blodsukker ind i cellerne, så de får det nødvendige brændstof. Der er samtidig brug for chrom, som i form af forbindelsen chromodulin hæfter sig på cellens insulinreceptor. Dette bevirker, at der åbnes helt op for cellens optagelse af blodsukker. Samtidig stimuleres enzymet tyrosinkinase, som mangedobler cellens forbrænding af blodsukker. Når cellen har optaget nok blodsukker, frigøres insulin fra cellereceptoren, og insulinet nedbrydes derefter i leveren, da der ikke må være for meget insulin i blodet. Det betyder derfor, at chrom spiller en afgørende rolle for insulinfølsomheden og cellernes omsætning af blodsukker. Derudover har chrom også betydning for omsætningen af fedtstoffer og proteiner. I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på en række studier, der omhandler, hvordan chrom og tilskud med chrom påvirker følgende:
- Blodtryk
- Blodets profil af lipider - LDL/HDL kolesterol og triglycerider
- Markører for oxidativ stress
- Kronisk inflammation
Forfatterne kommer også ind på en række studier, der viser, at tilskud af chrom kan være relevant i forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom, diabetes type-2 og en række kredsløbssygdomme. Ikke desto mindre henviser forfatterne også til studier, hvor tilskud af chrom ikke har haft nogen effekt. I denne forbindelse er det bedst at vælge chromtilskud i form af organisk chromgær, som ifølge EFSA (European Food Safe Authority) har en optagelighed, der er omkring ti gange højere end chromtilskud i form af chromchlorid og chrompicolinat.
For de fleste vil det også være relevant at forbedre kostens kvalitet og energifordeling ved ønske om at regulere vægt, blodsukker og forebygge hjertekarsygdomme.
Chroms funktioner og betydning
- Omsætning af makronæringsstoffer (kulhydrater, fedtstoffer og protein)
- Forstærker insulinfølsomheden
- Fremmer optagelsen af blodsukker i nerveceller, muskler og andre væv
- Fremmer optagelsen af blodsukker i hjernens ”mæthedscenter” og dæmper sultsymptomer
- Reducerer blodets fedtindhold
Kulhydrater er den største årsag til udvikling af hjertekarsygdomme
De fleste kulhydrater, som findes i føde- og drikkevarer, nedbrydes til glukose og fruktose.
Glukose, som primært findes i stivelse som kartofler, ris, korn, mel, majs og sukker, har som beskrevet den største påvirkning af blodsukkeret, og det gælder især de raffinerede former.
Fruktose, som især findes i frugt, smoothies, hvidt sukker, slik, sodavand, kager og sødestoffer som majssirup og HFCS, fortsætter direkte fra tarmen til leveren, hvor det meste lægges på lager.
Men ved indtagelse af for meget fruktose kan levercellerne blive oversvømmet, så leveren får et forstyrret fedtstofskifte og udvikler non-alkoholisk fedtlever. Store mængder fruktose kan derfor føre til metabolisk syndrom og diabetes type-2.
Gennem de sidste 50 år har vi hørt, at fedtstoffer som kolesterol er den største årsag til hjertekarsygdomme. Men selvom folk spiser mindre animalsk fedt, er der stadig flere som bliver overvægtige, får diabetes type-2 og dør for tidligt af hjertekarsygdomme. På den anden side er indtaget af kulhydrater, og især de raffinerede og flydende typer, steget voldsomt. Allerede i 1970´erne agiterede den britiske professor John Yudkin som den første, at for meget fruktose forårsager hjertekarsygdomme. Siden har en række førende forskere som dr. Robert Lustig givet Yudkin ret og agiteret for, at sukker og raffinerede fødevarer er den førende årsag til overvægt, diabetes type-2 og hjertekarsygdomme.
Tjekkiske forskere har desuden indhentet data omkring kostvaner fra 158 lande i perioden 1993-2011. Her viste det sig ligeledes, at den faktor i kosten, som gav den største risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, var et højt indtag af kulhydrater. Især kombineret med mangel på omega-3, der især findes i fed fisk. Forskerne fandt desuden, at det totale indtag af animalsk fedt, animalsk protein og andre proteinkilder reducerede risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Men der er selvfølgelig grænser for hvor meget protein vi bør indtage. Det tjekkiske studie er publiceret i Nutrients.
- Ifølge flere førende forskere burde advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig være introduceret.
- Vi trænger til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger og årsagen til kredsløbssygdomme.
- Mangel på chrom og for mange kulhydrater, kombineret med mangel på protein og omega-3, øger risikoen for metabolisk syndrom, diabetes type-2 og hjertekarsygdomme.
Referencer:
Kenneth K.Y. Ting. John Yudkin´s hypothesis: sugar is a major dietary culprit in the development of cardiovascular disease. Frontiers in Nutrition 2024
Dhiaa Gossa Al-Saadde et al. The role of chromium supplementation in cardiovascular risk factors: A comprehensive reviews of putative molecular mechanisms. Heliyon 2023
Grasgruber P, Cacek J Hrazdira E et al. Global correlates of cardiovascular risk: a comparison of 158 countries. Nutrients 2018; 10: 4111
Fructose 2.0 | Robert Lustig Website
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .