- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for

Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som blandt andet inkluderer nervesystemet. Magnesiummangel er udbredt, og det hænger sammen med den øgede forekomst af subjektiv angst og stress. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har derfor gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

Et øget indtag af B-vitaminer kan forbedre koncentrationen og andre kognitive evner hos unge patienter, der er ved at udvikle skizofreni og andre psykoser. Det fremgår af et studie, som er foretaget af forskere fra Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health i Australien. Man skal samtidig være opmærksom på alle de faktorer, som kan medføre en mangel på de vigtige B-vitaminer. Herunder en ensidig kost samt indtag af for meget sukker, energidrikke, alkohol og andre stimulanser. Meget tyder således på, at den usunde livsstil, som mange unge praktiserer, øger risikoen for psykoser. Derfor er det heller ikke nok med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling, hvis hjernen og nervesystemet mangler essentielle næringsstoffer.

B-vitaminerne er vandopløselige, og da de ikke kan deponeres i kroppen, behøver vi en regelmæssig indtagelse. B-vitaminerne arbejder sammen i et kompliceret biologisk teamwork. De indgår i de fleste af kroppens enzymprocesser, hvor enkelte kan dominere mere eller mindre.

Optagelsen af B-vitaminer er afhængig af mavesyre og fordøjelsen.

- og meget andet

B2-vitaminet, der også kaldes for riboflavin, findes i forskellige fødeemner samt tilskud med multivitaminer og stærke B-vitaminer. Men de færreste kender til vitaminets mange vigtige funktioner, som især relaterer til energiniveauet, nervesystemet, psyken, jernomsætningen, synet, huden og læberne. Et studie publiceret i Neurology afslører desuden, at større mængder B2-vitamin kan forebygge migræne. Meget tyder dog på, at mangel på B2-vitamin er udbredt på grund af stress, aldringsprocesser, ensidig kost, alkohol, p-piller, medicin og andre årsager. I det følgende kan du læse mere om det spændende og oversete vitamin, og hvordan du får den bedste udnyttelse gennem kost og eventuelle tilskud.

B3-vitamin fortjener meget mere opmærksomhed, da det spiller en central rolle for cellernes energiomsætning, hjernen, nervesystemet, den mentale sundhed og kredsløbet. B3-vitamin findes som niacin i kost og tilskud. I cellernes kraftværker er det den afledte form NAD, som giver det egentlige energi-boost. Flere studier tyder på, at B3-vitamin reducerer risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, andre neurologiske sygdomme, leddegigt, muskelatrofi og forskellige kræftformer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Mange har desuden et større behov for B3-vitamin grundet aldringsprocesser, genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal samtidig huske, at der er forskel på diverse tilskud.

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

De fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?

- som er en invaliderende og livstruende komplikation

Diabetes type-2 behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer de fleste organsystemer. Et kinesisk studie har nu afsløret, at udbredt mangel på D-vitamin hænger sammen med diabetisk neuropati. Det er en tilstand, der kommer snigende og blandt andet er forbundet med inflammationer, smerter, amputationer, kredsløbssvigt og kortere levetid. Derfor gælder det om at være velforsynet med D-vitamin – både i forebyggelsen og som led i tidlig behandling af diabetisk neuropati. Du kan også læse mere om at andet vitamin, som bidrager til at forebygge diabetisk neuropati.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.

Hvis indtaget af B2-vitamin gennem kosten er omkring det dobbelte i forhold til de officielle anbefalinger, medfører det signifikant færre tilfælde af migræneanfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Neurology. Tidligere studier viser også, at større tilskud med B2-vitamin har en positiv effekt. Man skal desuden være opmærksom på de faktorer, der forringer udnyttelsen af B2-vitamin.

- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset

Langt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.

De færreste er klar over, at psykisk stress også er en fysiologisk reaktion, der kan medføre kuk i hormonerne og mange sygdomme. Derfor har vi generelt brug for flere specielle næringsstoffer, så vi kommer helskindet igennem hårde perioder, eller så vi kan restituere hurtigere.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

B1-vitamin har særlig betydning for omsætningen af kulhydrater, den mentale balance og mavens saltsyreproduktion, som er afgørende for en god fordøjelse. Mangler og dårlig udnyttelse kan især forårsages af ensidige kostvaner, mangel på magnesium, misbrug af sukker, alkohol og andre stimulanser samt p-piller og vanddrivende medicin. Det betyder, at mange hurtigt kommer i underskud. Når alkoholikere kan ”drikke hjernen væk” skyldes det en kronisk mangel og livstruende hjernebetændelse, som der straks bør kompenseres for. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Det antages desuden at større doser B1-vitamin kan forebygge myggestik, men passer det?

B3-vitamin (niacin) har blandt andet betydning for nervesystemet og den mentale balance. Epidemiologiske studier viser, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab og selvmord blandt mennesker samt kannibalisme blandt dyr. For over 60 år siden fandt dr. med. Abram Hoffer, at høje doser B3-vitamin kan lindre skizofreni, og siden har flere studier bekræftet dette. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes genetiske, kostmæssige og miljømæssige faktorer, som det er nemt at rette op på.

Kobber er et livsvigtigt sporstof. En voksen indeholder cirka 100-150 mg, og det meste findes i leveren, hjernen, nyrerne og hjertet. Fostre og nyfødte har et særlig højt indhold i leveren, og det antages at fungere som lager under amningen, da mængden i modermælk er ret lav.

På verdensplan hører depression til en af de største sygdomsbyrder. Selvom der kan være flere årsager til depression, tyder det nu på, at et højt niveau af magnesium i serum hænger sammen med færre depressive symptomer. Det fremgår af et studie fra Taiwan, som er publiceret i Nutrients. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan magnesium via adskillige enzymprocesser understøtter nervesystemet, hormonsystemet og særlige receptorer i hjernen, som spiller en fundamental rolle i udviklingen af depression. Det er samtidig problematisk, at stress, den vestlige raffinerede kost og flere medicintyper ofte resulterer i magnesiummangel. For dette modvirker også udnyttelsen af D-vitamin, som ligeledes har betydning for humøret.

Magnesium har betydning for flere hundrede enzymprocesser, som også inkluderer vores fordøjelse. Magnesium indgår i forskellige forbindelser, og det har længe været kendt, at magnesiumoxid har en afførende virkning. Men da denne magnesiumforbindelse virker lokalt i tarmen og er svær at optage, vil den ikke rette op på en magnesiummangel i kroppen. I denne artikel ser vi derfor nærmere på magnesium i kosten, forskellige magnesiumforbindelsers optagelighed og magnesiums betydning for fordøjelsen og nervesystemet, som er tæt relateret. Vi ser også på andre symptomer, som kan forårsages af magnesiummangel.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

- og de ved det ikke

Den globale opvarmning og klimadebatten har medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Selvom intentionerne er gode, kan det dog medføre alvorlige sundhedsproblemer. Et spansk studie af vegetarer og veganere har nu afsløret, at 11 % af deltagerne havde en subklinisk eller klinisk mangel på B12-vitamin. Dette er i tråd med tidligere studier. Da manglen kommer snigende, er det ofte svært at se sammenhængen, når de forskellige symptomer melder sig grundet blodmangel eller forstyrrelser fra nervesystemet. Manglen kan desuden medføre øget risiko for nedsat fertilitet og udviklingsforstyrrelser hos fostre. Derfor anbefaler Dansk Vegetarisk Forening da også, at veganere og vegetarer tager tilskud.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, nervesystemet, humøret, immunsystemet, hormonbalancen og mange andre funktioner. B6-vitamin har altså afgørende betydning for vores fysiske og mentale helbred, men forskellige faktorer kan resultere i mangler. I det følgende kan du derfor læse mere om B6-vitamin, og hvilke 11 tegn og symptomer, som mangler kan forårsage.

Hjernens neuroplasticitet er et udtryk for hjernecellernes evne til at udføre strukturelle og funktionelle ændringer, som er altafgørende for vores udvikling og sundhed. Det er også påvist, at hjernens neuroplasticitet er forringet ved en række sygdomme i centralnervesystemet, inklusive depression og demens. I en oversigtsartikel har forskerne derfor set nærmere på, hvordan motion, Middelhavskost og næringsstoffer som omega-3 og B12-vitamin forbedrer hjernens neuroplasticitet via dannelsen af et særligt protein, BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Det vides også, at selen har betydning for dannelse af nye nerveceller, hvilket kan bidrage til forebyggelse af kognitivt forfald via andre mekanismer.

Ifølge en undersøgelse får de fleste med ADHD for lidt magnesium gennem kosten. Da magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, som blandt andet er vigtige for energiomsætningen og overførsel af nerveimpulser, bør alle med ADHD sørge for at få nok magnesium gennem kost eller tilskud. Magnesium bør desuden være i balance med calcium, da for mange mejeriprodukter kan forskubbe forholdet til magnesium i en negativ retning. Meget tyder derfor på, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af ADHD og stadig dårligere kostvaner, hvor man også bør have fokus på andre næringsstoffer, som hjernen og nervesystemet har brug for.

- og det kan i fremtiden forbedre vegetarers kost

B12-vitamin har betydning for bloddannelsen, nervesystemet og de kognitive evner. B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Men nu har forskere fra Universitetet i Kent, England, gjort en betydningsfuld opdagelse af, hvordan vitaminet kan optages af visse planter som karse under særlige vækstbetingelser. Med denne viden kan vegetariske og veganske måltider i fremtiden gøres sundere og mere komplette. Mange vegetarer og veganere har det dog strålende på deres grønne kost, og de ved ikke, at en mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre blodmangel, træthed, dårlig hukommelse eller andre symptomer fra nervesystemet. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at tage tilskud med B12-vitamin, indtil de vegetabilske løsninger er i handlen.

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

Stadig mere forskning afslører, hvor vigtig fordøjelsen og tarmfloraen er for vores helbred og humør. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Scientific Reports kan omega-3 fedtsyrer påvirke tarmfloraens diversitet i en positiv retning.

Neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom, demens, depression, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, migræne og fibromyalgi er udbredt. De neurologiske sygdomme skyldes forskellige ubalancer i nervesystemet, og de kommer ofte snigende. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Neuroscience, har forskerne gransket Q10´s rolle ved de forskellige neurologiske sygdomme. Det skyldes, at Q10har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant, der beskytter kredsløbet og nervecellerne mod oxidative skader. Det er samtidig problematisk, at kroppens egenproduktion af Q10 daler med alderen, og at visse medicintyper og sygdomme også er forbundet med en lavere egenproduktion.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en livstruende sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen og rygmarven. Sygdommen kan ikke behandles, men det tyder på, at patienter, der indtager mere omega-3 gennem plantekilder som rapsolie, hørfrøolie og valnødder samt fed fisk, oplever en langsommere udvikling. Omega-6 fedtsyrer kan også have en positiv effekt. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Neurology. Det er samtidig vigtigt, at fedtsyrerne er i en god kvalitet og i en form for balance.

Stadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

Svovl er livsvigtig for både planter og dyr. En voksen indeholder omkring 175 gram. Svovl findes blandt andet i aminosyrerne cystein og methionin, og dermed i alle de proteiner og enzymer, der indeholder disse aminosyrer. Svovl indgår i de enzymer, der er ansvarlige for, at de røde blodlegemers hæmoglobin kan binde ilt. Svovl indgår i disulfidbindinger, der styrker hud, hår og negle. Når fugleæg er rige på svovl, skyldes det, at svovlet skal bruges i den kommende fugls fjerdragt. Svovl kan binde tungmetaller og andre giftstoffer. Der er en kemisk lighed mellem svovl og selen, men svovl er ingen antioxidant og har andre funktioner i kroppen.

Patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons syge, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end dem med højere niveauer af B12-vitamin. Det fremgår af et nye studie, og forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt på sygdommen.

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

- og det er svært at se sammenhængen, når symptomerne slår ned

Mange vegetarer og veganere har det strålende, og de ved ikke, at mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre træthed, hovedpine, blodmangel, dårlig hukommelse, andre symptomer fra nervesystemet eller svært ved at blive gravid. Manglen kan desuden skade børns vækst og indlæringsevner. Da det tager lang tid før ændrede kostvaner eller tilskud med B12-vitamin har den optimale effekt, bør man derfor have fokus på at få vitaminet gennem hele livet.

- og mangler er udbredte

Tidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.

Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.