Udbredt selenmangel øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, nedsat fertilitet, neurologiske sygdomme, kræft og AIDS

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

Selen blev opdaget i 1817 af den svenske kemiker Jacob Berzelius. Selen er giftigt i store mængder, og der findes enkelte steder på kloden, hvor koncentrationen i jorden er så høj, at det er livsfarligt for mennesker og dyr. Selen har derfor haft et dårligt ry gennem tiderne, for det var først i 1979 man opdagede, at selen også er et livsvigtigt sporstof for mennesker og dyr.
Det handler altså om at få den rette mængde. Men klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa og visse dele af Asien. Samtidig kan infektion med HIV og forgiftninger med kviksølv medføre et øvet behov. Men hvorfor er selen så livsvigtigt? Og hvor meget har vi brug for, i forebyggelsen og som led i behandlingen af diverse mangelsygdomme?

Selens betydning for cellernes arbejde og beskyttelse

Vi skal helt ned på celleplan for at forstå selens betydning, da mineralet indgår i 25-50 forskellige selenafhængige proteiner, også kaldet seleno-proteiner. Nogle indvirker på energiomsætningen og stofskiftet, nogle fremmer nedbrydningen af affaldsstoffer, nogle knytter sig til immunforsvaret, nogle beskytter cellerne og nogle reparerer skader. Således indgår seleno-proteinerne i et hav af livsvigtige enzymer og antioxidanter, som alle vores celler og væv er afhængige af.
I de sidste årtier har forskningen i de selenholdige proteiner afdækket stadig flere funktioner. Det viser sig desuden, at mange sygdomme, der skyldes selenmangel, også kan hænge sammen med mangel på E-vitamin. Det skyldes, at de to næringsstoffer arbejder tæt sammen.

Stofskiftet og selen

Skjoldbruskkirtlen, der sidder på forsiden af halsen, producerer to stofskiftehormoner kaldet T3 og T4 - alt efter hvor mange jodatomer, de indeholder. Når stofskiftet skal aktiveres, sker det ved at en type selenholdige enzymer kaldet deodinase fjerner et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 hormon.
En anden type deodinase findes i rigelige mængder i centralnervesystemet (CNS), i det brune fedt og i muskulaturen, hvor det også også indgår i aktiveringen af skjoldbruskkirtelhormonerne.
En tredje type deodinase er i stand til at deaktivere skjoldbruskkirtelhormonerne, så stofskiftet ikke løber løbsk.

Vidste du at omkring hver 10. dansker har sygdommen Hashimotos, der medfører lavt stofskifte – ofte uden at vide det?

Selenholdige antioxidanter giver enestående beskyttelse af kroppens celler

Glutathion peroxidase (GPX) er en række selenholdige antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. De frie radikaler er nogle aggressive molekyler, som mangler en elektron. De dannes som et biprodukt af cellernes iltomsætning, og mængden øges af inflammationer, stress, forgiftninger, tobaksrøg, stråling og aldringsprocesser. Cellemembranernes lipider (fedtstoffer), mitokondrier og DNA er særlig sårbare over for de frie radikaler, som laver kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne.
De frie radikaler spiller en skurkerolle i udviklingen af de fleste kroniske sygdomme. Det gælder også åreforkalkning, da det livsvigtige kolesterol først bliver farligt, når det oxiderer og harskner som følge af frie radikaler og derefter indlejres i karvæggen.
Glutathion peroxidase tilhører de primære antioxidanter, som ingen andre antioxidanter kan erstatte, og en mangel på selen vil derfor gøre cellerne ekstremt sårbare over for oxidativ stress. Glutathion peroxidase arbejder også i kombination med E-vitamin, hvad angår forebyggelse af åreforkalkning samt beskyttelse af cellernes membraner, mitokondrier og DNA.
Endelig er selenoproteinet MSRB1 i stand til at reparere oxidative skader.

Immunforsvaret, virusinfektioner og selen

Franske læger har lavet et forsøg, som afslørede, at selenkoncentrationen i blodet faldt utroligt hurtigt under infektioner. Eksperimentet afslørede således, at vi bruger meget selen, når immunforsvarets hvide blodlegemer mobiliseres.
I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man for første gang en dødelig hjertesygdom, nu kaldet Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs virus kaldet Coxakie, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.
Nye typer influenzavirus kommer typisk fra selenfattige områder i Kina, for det viser sig, at influenzavirus og andre RNA-virus lettere muterer, når der mangler selen. Det betyder med andre ord, at immuniteten bliver dårlig, og at immunforsvaret må begynde forfra igen og igen.
HIV skyldes også en RNA-virus, og dødeligheden af AIDS bliver større, jo mindre selen jorden indeholder. Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede de to faktorer i forskellige stater. Man opdagede også, at chancen for at leve længere med AIDS øges, jo mere selen, der er i blodet.
Selen har desuden en beskyttende rolle hos patienter med hepatitis type B og C.

Neurologiske og psykiatriske sygdomme

Studier har vist, at selenmangel kan føre til depression og aggressiv adfærd. Når kroppen mangler selen, prioriteres forsyningerne til hjernen, og dette afspejler selens betydning for hjernens sundhed.
Hjernen indeholder store mængder af selenoproteinet M, hvis virkningsmekanismer endnu ikke er helt afklaret.
Det vides dog, at omsætningen af neurotransmittere er afhængige af selen, og at de selenholdige antioxidanter glutathion peroxidase beskytter hjernens nerveceller og støtteceller. En undersøgelse har for eksempel afsløret, at patienter med Alzheimes kun havde omkring 60 % selen i forhold til en rask kontrolgruppe.

Fertilitet, sædceller og selen

Selen har betydning for syntesen af testosteron og for udvikling af sunde sædceller.
Sædcellerne er ekstremt sårbare over for oxidativ stress. Forskningen har vist, at manden hos cirka halvdelen af barnløse par har en dårlig beskyttelse af sædcellernes DNA. Der kan derfor opstå noget, man kalder for DNA-fragmentering. Så selvom sædcellerne stadig kan svømme, betyder det, at den sædcelle, som når først frem til ægget, ikke nødvendigvis er den bedste. Sædcellen kan altså godt befrugte ægget, men hvis dens DNA er ødelagt, vil ægget ikke kunne udvikle sig normalt, og det bliver derfor udstødt ret hurtigt.
Derfor skal sædcellerne og deres DNA beskyttes mod frie radikaler og oxidativ stress, ved hjælp af antioxidanter som glutathion peroxidase.

Tilskud med selengær gør graviditet og fødsel mere sikker

Meget tyder på, at selen har en opbyggende og beskyttende rolle under graviditeten.
Tilskud med 100 mikrogram selengær til gravide fra 1. trimester og indtil fødslen kan for eksempel reducere risikoen for fosterhindebrist med en tredjedel. Det fremgår af en placebo kontrolleret undersøgelse, som har været publiceret i Journal of Obstetrics and Gynaecology.
Gravide deltagere, der fik tilskud med selengær, havde desuden en lavere forekomst af præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidligt fødte børn. Præeklampsi kan også medføre livstruende tilstande som eklampsi.

Inflammationer

Kroniske inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, også selvom de ikke mærkes direkte.
Selenoprotein S regulerer inflammatoriske processer i cellernes endoplasmatiske reticulum, som har betydning for mange stofskifteprocesser i cellen.
Et portugisisk studie fra 2014 har afsløret, at mangel på selenoprotein S er involveret i en øget mængder af forskellige cytokiner, som er involveret i inflammationer og Hashimotos sygdom.

Kræft

Selen har flere kræftforebyggende mekanismer som del af immunforsvaret, i forebyggelsen af oxidativ stress og inflammationer og ved reparation af celleskader.
Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for kræft og kræftdødsfald med omkring 50 %.
Da kræft ofte er flere år om at udvikle sig, tyder det på, at selen spiller en rolle i den langsigtede forebyggelse. Det er for eksempel påvist, at både amerikanske og japanske kvinder med brystkræft havde lavere selenkoncentrationer i blodet i forhold til deres raske medsøstre, længe før sygdommen udviklede sig.
Forskere fra Københavns Universitet har afdækket, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ifølge et forsøg fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, kan en daglig tilførsel
på 200 mikrogram selengær sænke risikoen for kræft i prostata.
Større mængder selen i blodet er forbundet med en lavere risiko for at få kræft i tyktarmen og leveren. Det fremgår af en undersøgelse fra 2017 ledet af Dr. David Hughes, som er tilknyttet Conway Institute, University College i Dublin.
Gennem de sidste årtier er der lavet flere forsøg vedrørende selens kræftforebyggende mekanismer. Det ser ud til, at resultaterne i høj grad afhænger af, hvor meget selen, der i forvejen er i jorden, og i hvilken form man giver tilskud med selen. Tilskud med selengær har således haft den største effekt, mens tilskud med selenmehtionin ikke har vist nogen særlig effekt.

Selen neutraliserer kviksølv

Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der kan ophobes i hjernen, nyrerne, skjoldbruskkirtlen og andre organer.
Store mængder kviksølv frigives i miljøet fra forbrændingsanlæg, kraftværker og udvinding af guld, hvor kviksølvdampe spredes globalt over landegrænser.
Vi kan både indånde kviksølv, spise det gennem forurenede fisk, eller blive påvirket af tungmetallet gennem amalgamplomber og visse vacciner.
Det viser sig, at selen har en særlig evne til at binde kviksølv i form af kviksølvselenid og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar.
Ifølge professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond er fisk den dominerende kilde til kviksølv i kosten, og det gælder især rovfisk som tun, helleflynder og haj. Det er altså mere sikkert at spise fisk som rødspætte, torsk, sild, ansjoser og laks, som er længere nede i fødekæden, og hvor der som regel er et gunstigt forhold mellem selen og kviksølv til fordel for selen.

Tilsætning af selen til kunstgødning

Som nævnt er jorden i Europa generelt fattig på selen – ikke mindst i Finland, hvor blodanalyser viste meget lave selenniveauer hos befolkningen. Da der blandt andet var en høj frekvens af hjerte-karsygdomme, vedtog den finske regering i 1980´erne at tilsætte selen til kunstgødningen. Dette påvirkede hele fødekæden og medførte en ret hurtig stigning af den finske befolknings blodværdier af selen.

Husdyr får selentilskud, og mennesker er en del af samme fødekæde

Siden 1975 har man i Danmark anbefalet selentilskud til grise og kvæg for at forebygge en række kendte mangelsygdomme som nedsat fertilitet, ledbetændelse og hjerteslag. Der er også tilsat selen til meget hundemad.
Men vi mennesker er jo en del af den samme fødekæde, og selvom det almindelige landbrug for længst har inddraget selen som nødvendigt tilskud til husdyr, er der stadig mange mennesker, som får mindre mængder.

Hvor findes der selen - og hvordan får vi nok?

Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter, paranødder shiitakesvampe og grønne grønsager.
Som nævnt er danske afgrøder generelt fattige på selen, og det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI, som er sat til 55 mikrogram.
I dag anbefaler mange forskere omkring 100 mikrogram daglig. For det er den dosis, der skal til for at mætte selenoprotein P - en selenforbindelse, som transporterer selen rundt i kroppen, og som er en god markør til måling af kroppens selenstatus.
Men selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke mætte selenoprotein P ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
I mange andre lande som USA og Canada ligger det naturlige indtag gennem kosten ofte mellem 100-200 mikrogram, fordi jorden indeholder mere selen.
I de fleste humane forsøg er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.

Toksitet og øvre grænser

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig, og WHO angiver den øvre grænse som 400 mikrogram daglig.
Tegn på forgiftning opstår ved daglige doser over 800-1.000 mikrogram. Symptomerne er typisk af mild og kortvarig karakter, og de kan være i form af hovedpine, træthed, svimmelhed, mavesmerter, forstoppelse, kvalme og i sjældne tilfælde udslet, skørt hår og neglemisdannelser.
Ved større forgiftninger udskilles selen via lungerne, og det giver en løgagtig lugt. I værste fald kan selenforgiftning udvikle lammelser.
Voksne kan som regel tolerere en akut dosis op til 10 mg. Men der er jo ikke grund til at overdosere mineralet, og vi skal bare sørge for at få det i passende mængder, så vi kan mætte de livsvigtige selenoproteiner.

Referencer:

Aparna P. Shreenath; Jennifer Dooley. Selenium, Deficiency. NCBI October 27, 2018

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Editorial team. Selenium deficiency promoted by climate change. ETHzüric 2017

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecologi. 2011

Fatemeh Tara et al. Selenium Supplementation and the Incidence of Preeclampsia in Pregnant Iranian Women: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Pilot Trial. Taiwanese Journal of Obstetrics and Gynecology. 2010

Fatemeh Tara et al. Selenium supplementation and premature (pre-labor) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics and Gynaecology. 2010

Nicholas V.C. Ralston, Laura J. Raymond. Mercury´s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. 2018

Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition 2016

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017