Inflammatoriske tarmsygdomme hænger sammen med D-vitaminmangel

Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa bliver mere og mere udbredte. Selv blandt unge mennesker. Kosten, tarmfloraen og immunforsvaret har afgørende betydning. Det tyder samtidig på, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme har lavere koncentrationer af D-vitamin i blodet, hvilket hænger sammen med de kroniske inflammationer og sygdommenes patologiske udvikling. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine.

Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, der også kaldes for IBD (Inflammatory Bowel Diseases), er mest udbredt i den vestlige verden og på de nordligere breddegrader. Forekomsten er stigende, og i svære tilfælde ender sygdommen med operationer, fjernelse af tarmdele og stomi. Derfor bør man i sagens natur gøre meget mere ud af forebyggelsen og behandlingen.
I det nye studie undersøgte forskerne niveauet af D-vitamin i serum hos 104 patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og colitis ulcerosa) samt 14 deltagere, der fungerede som en rask kontrolgruppe. Diagnosen af de inflammatoriske tarmsygdomme var baseret på en række kliniske undersøgelser i henhold til europæiske retningslinjer (ECCO-ESGAR).
Aktiviteten af de inflammatoriske tarmsygdomme blev vurderet efter nogle særlige kliniske tests.
Mange af patienterne med inflammatoriske tarmsygdomme led desuden af komorbiditeter som hjertekarsygdomme, diabetes, metabolisk syndrom, leddegigt og andre autoimmune sygdomme, der ligeledes er karakteriseret af kronisk inflammation.
Studiet afslørede, at 66,3 procent af patienterne med inflammatoriske tarmsygdomme havde utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i serum (under 50 nmol/L) og at 32,6 procent havde deciderede mangler (under 30 nmol/L). Samtidig havde kontrolgruppen i gennemsnit et større niveau af D-vitamin i blodet. Forskerne fandt også, at serums niveau af D-vitamin hang statistisk signifikant sammen med niveauet af CRP (C-reaktivt protein) og andre markører for inflammation. Forskerne konkluderer derfor, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme generelt har et lavere niveau af D-vitamin i blodet, som hænger sammen med de kroniske inflammationer i tarmen og sygdommenes udvikling.
Mangel på D-vitamin hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme hænger desuden sammen med en dårligere respons på behandling og en større risiko for kirurgiske indgreb.
Forskerne anbefaler derfor, at patienterne tilstræber et optimalt niveau af D-vitamin i serum, som kan opnås ved at få mere sol (om sommeren) og tage tilskud.

• Crohn´s sygdom rammer især det sidste stykke af tyndtarmen og/eller tyktarmen. Den kroniske inflammation kan forårsage ardannelse eller fistler, hvor inflammationen danner kanaler mellem tarmen og tilstødende organer.
• Colitis ulcerosa starter ved endetarmen, og inflammationen kan sprede sig op i tyktarmen. De hyppigste symptomer er smerter ved afføring og blodig afføring. Der kan også optræde blodmangel.

D-vitamins betydning for tarmflora og immunforsvar

De inflammatoriske tarmsygdomme hænger primært sammen med et forstyrret immunforsvar, ubalancer i tarmfloraen (dysbioser), strukturelle ændringer i tarmslimhinden og genetiske faktorer.
Størstedelen af vores immunforsvar sidder i tarmen, hvor det tackler mikrober og toksiner fra maden og potentielt skadelige mikrober fra tarmfloraen, der ikke må brede sig uhensigtsmæssigt.
Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for vores medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste skadelige mikrober uden symptomer. D-vitamin har også betydning for det erhvervede immunforsvar, der er mere specialiseret og danner antioffer. Derudover har D-vitamin betydning for regulering af de inflammatoriske processer, som bør indstilles i tide, når en infektion er bekæmpet. Andre studier tyder desuden på, at D-vitamin har betydning for selve tarmfloraen og de gode bakterier, som producerer visse B-vitaminer.

Hvorfor mangler patienter med inflammatoriske tarmsygdomme ofte D-vitamin?

De inflammatoriske tarmsygdomme er mere udbredt på de nordlige breddegrader, fordi vi kun kan danne D-vitamin i huden i sommerhalvåret, når solen står højt på himlen. Den moderne indendørs livsførelse, faktorcremer, tildækning, aldringsprocesser og mørk hudfarve gør det endnu vanskeligere at danne nok. Selvom maden kun bidrager med mindre mængder D-vitamin fra kilder som fed fisk, æg og fede mejeriprodukter, kan patienter med inflammatoriske tarmsygdomme også have vanskeligere ved at optage vitaminet. Behandling med immunhæmmende midler (binyrebarkhormoner) og kolesterolsænkende statiner hæmme også udnyttelsen af D-vitamin.
Det bør samtidig tilføjes, at vi behøver magnesium fra en grov og grøn kost, så vi kan omdanne den D-vitaminform, vi danner i huden eller får gennem tilskud til den form, der måles i blodet.
Det gælder under alle omstændigheder om at tilstræbe et optimalt niveau i blodet, som bør ligge over 75 nmol/L og gerne omkring de 100-120 nmol/L.

Referencer:

Antonia Topalova-Dimitrova et al. Lower vitamin D levels are associated with the patogenesis of inflammatory bowel diseases. Medicine. 2023

Gominak SC. Vitamin D deficiency changes the intestinal microbiome reducing B Vitamin production in the gut. The resulting lack of pantothenic acid adversely affects the immune system, producing a “pro-inflammatory” state associated with atherosclerosis and autoimmunity. Med Hypotheses 2016

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. Journal of the American Osteopathic Association. 2018