B3-vitamin og NAD til energi-boost, nervesystem og anti-age
B3-vitamin fortjener meget mere opmærksomhed, da det spiller en central rolle for cellernes energiomsætning, hjernen, nervesystemet, den mentale sundhed og kredsløbet. B3-vitamin findes som niacin i kost og tilskud. I cellernes kraftværker er det den afledte form NAD, som giver det egentlige energi-boost. Flere studier tyder på, at B3-vitamin reducerer risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, andre neurologiske sygdomme, leddegigt, muskelatrofi og forskellige kræftformer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Mange har desuden et større behov for B3-vitamin grundet aldringsprocesser, genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal samtidig huske, at der er forskel på diverse tilskud.
Hvis man er træt og uoplagt, skyldes det muligvis mangel på B3-vitamin, som cellerne behøver for at producere energi. B3-vitamin har også afgørende betydning for centralnervesystemet, hvilket inkluderer nervecellernes udvikling, funktion og beskyttelse. I denne forbindelse bidrager B3-vitamin til at regulere nervecellernes calciumsignalering, hvilket er en meget vigtig funktion, da for mange calcium-ioner i nervecellerne kan overstimulere dem og medføre en række neurologiske ubalancer. Derudover har B3-vitamin betydning for reparation af ødelagt DNA og funktioner indenfor kredsløbet, blodsukkeret og huden.
Ifølge oversigtsartiklen har man anvendt tilskud med B3-vitamin alene eller i kombination med statiner til at regulere blodets kolesterolniveau. Det tyder også på, at tilskud med B3-vitamin til diabetespatienter kan reducere risikoen for tilstødende hjertekarsygdomme.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til en række studier, der viser, at B3-vitamin blandt andet reducerer risikoen for følgende:
- Alzheimers sygdom
- Huntington sygdom
- Skizofreni
- ALS (amyotrofisk lateral sklerose)
- Muskelatrofi
- Parkinsons sygdom
- Hudkræft (basalcellekræft)
- Glioblastom (hjernekræft)
- Forstyrret døgnrytme og søvnbesvær
Pellagra er den klassiske B3-mangelsygdom, som er kendetegnet ved de tre d´er; diarre, dermatitis og demens. Andre mentale symptomer kan være træthed, hovedpine, dårlig koncentration, angst, aggressivitet og søvnbesvær. De pågældende mentale symptomer kan også forekomme ved mindre mangler på B3-vitamin, hvor der ikke er konstateret pellagra.
B3-vitamins former og mekanismer
B3-vitamin (niacin) er en fællesbetegnelse for formerne nikotinsyre og nikotinamid, der findes i kost og tilskud. Sammen med coenzym Q10 har B3-vitamin betydning for cellernes energiomsætning, som foregår i mitokondrierne ved hjælp af ilt (oxygen). I mitokondriernes indre membran sker der en række biokemiske processer, hvor niacin via forskellige trin omdannes til den aktive form NAD (nicotinamid adenin dinukleotid).
NAD findes i alle levende celler, og molekylet fungerer ved at modtage og donere elektroner. NAD kan således veksle mellem to oxidationstrin (NAD+ og NADH), som er afgørende for, at cellerne kan danne kemisk koncentreret energi i form af ATP. Derudover er NAD involveret i flere hundrede biokemiske processer, som også har betydning for dannelsen af neurotransmitteren serotonin samt anabolske (opbyggende) processer og reparation af ødelagt DNA.
Kilder til B3-vitamin og hvorfor mangler er udbredte og oversete
De bedste kilder til B3-vitamin er proteinholdige fødevarer som kød, fisk, æg, nødder, fuldkorn og bælgplanter. Leveren kan desuden danne B3-vitamin ud fra B6-vitamin og aminosyren tryptofan, som også bør tilføres gennem kosten.
Mangel på B3-vitamin kan skyldes en ensidig kost, alkoholmisbrug, for meget kaffe, vanddrivende medicin, aldringsprocesser, leversygdomme, visse tarmlidelser, oxidativ stress og kronisk inflammation.
Selve udnyttelsen af B3-vitamin spiller også en afgørende rolle, og ifølge nogle forskere er en stor praktisk årsag til B3-vitaminmangel variationer i cellernes DNA, så de har svært ved at binde og udnytte den aktive form NAD. Derfor har disse mennesker et meget større behov for B3-vitamin end andre.
Behov og tilskud
De officielle anbefalinger (RI) til voksne er 16 mg, og denne dosis forhindrer mangelsygdommen pellagra. Men som nævnt kan nogle mennesker have et meget større behov af flere årsager, og derfor har de brug for terapeutiske doser og former, som er lettere at udnytte.
I nogle studier har man givet 500-3.000 mg daglig som nikotinamid eller nikotinsyre.
Nikotinsyre går hurtigst i blodet og har som regel en større terapeutisk effekt end nikotinamid. Det er også nikotinsyre, der i større mængder kan give harmløs ”niacin flush” med rødme og varme i ansigtet. Derfor bør man altid starte med lave doser af nikotinsyre og trappe gradvist op til de højere terapeutiske doser, som bør fordeles over dagen.
Man kan også vælge et B3-vitamintilskud, som både indeholder niacinamid og nikotinsyre i en slow-release formel. Dette medfører en mere stabil frigivelse over længere tid.
Gravide bør dog ikke indtage store doser niacin, da det kan skade fostret.
Patienter med leversygdomme, mavesår og arterieblødninger bør heller ikke indtage større doser B3-vitamin.
- B3-vitamin (niacin) er en fællesbetegnelse for de to former nikotinsyre og nikotinamid.
- Niacin omdannes til coenzymet NAD (nicotinamid adenin dinukleotid).
- NAD vekselvirker mellem to oxidationstrin (NAD+ og NADH), som sammen med Q10 er afgørende for cellernes energiomsætning.
- NAD er involveret i mere end 400 biokemiske processer.
- B3-vitamin og tilskud reducerer risikoen for neurologiske sygdomme, hjertekarsygdomme og visse kræftformer (glioblastom og basalcellekræft).
- B3-vitamin og tilskud kan også afhjælpe søvnproblemer.
- Aldringsprocesser, stimulanser, vanddrivende medicin og genetiske variationer kan øge behovet.
Referencer
Soraya Djadjo, Tushar Bajaj. Niacin. StatPearls (Internet) 2023
Sasa Rediz, Vikas Gupta. Niacin Deficiency. StatPearls (internet) 2022
Ed Adamczyk. Study: Vitamin B3 variant could help Alzheimer´s patients. UPI 2018
Raymond Chong et al. Niacin Enhancement for Parkinson´s Disease: An Effectiveness Trial. Frontiers in Aging Neuroscience. 2021
Mawson A, Jacobs K. Corn consumption, tryptofan, and cross-national homicide rates. Orthomolecular Psychiatry 1978
TIP! Se også de relaterede artikler
- Oprettet den .