Skip to main content

Advarsel: Mere end 260.000 danskere ved ikke, at de har livstruende forhøjet blodtryk

- og manMere end 260.000 danskere ved ikke, at de har livstruende forhøjet blodtryk  - og mange patienter får forkert behandlingge patienter får forkert behandling

På verdensplan er forhøjet blodtryk den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald. Derfor kan det redde liv at satse på reel forebyggelse gennem sund levevis og relevante tilskud i tide.

Ifølge et nyere studie fra Holstebro Kommune, som blev foretaget blandt 3.000 midaldrende borgere, har hver anden blodtryksproblemer, som især relaterer til forhøjet blodtryk. Halvdelen af de borgere, der allerede er i blodtryksbehandling, har stadig forhøjet blodtryk. Ifølge professor Erling Bjerregaard Pedersen bør afsløringerne føre til nye og anderledes indsatser mod forhøjet blodtryk.
Ubehandlet kan forhøjet blodtryk medføre blodprop i hjernen, hjerneblødning, hjertelidelser og nyresygdomme.
Forhøjet blodtryk rammer stadig flere. Da aldringsprocesser, kost, levevis og livvidde har afgørende betydning, kan vi heldigvis gøre meget i selve forebyggelsen. Det er også en god ide at måle sit blodtryk med jævne mellemrum, da forhøjet blodtryk ikke altid kan mærkes.

Det antages at:

Omkring en million danskere over 20 år forhøjet blodtryk.

Mere end ¼ million danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.

Sådan beskytter Q10 mod forhøjet blodtryk - også ved diabetes

Q10 er et co-enzym, der indgår i alle cellers energiomsætning. Vi danner selv det meste Q10, men mængden falder med alderen. Det kan især gå ud over hjertet, fordi det er særlig energikrævende.
En metaanalyse (analyse af mange undersøgelser) har påvist klinisk reduktion af det systoliske blodtryk på 11-17 mm Hg og en reduktion af det diastoliske blodtryk på 8-10 mm Hg.
Israelske forskere fra Shahid Sadough University of Medical Science har foretaget en placebokontrolleret undersøgelse, hvor der deltog 70 patienter med type-2 diabetes. Resultaterne viste, at et dagligt tilskud med 200 mg Q10 sænkede deres blodtryk signifikant.
I forbindelse med tilskud har kroppen svært ved at optage Q10, og derfor kan det svare sig at søge dokumentation på produktet.

Obs: Eventuel seponering (ophør) af blodtrykssænkende medicin skal endelig ske i samarbejde med en læge.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Blodtrykket måles i mm Hg (millimeter kviksølv). Hos raske voksne ligger blodtrykket i hvile på omkring 120/80, og det stiger automatisk under stress, som egentlig mobiliserer kroppen til kamp eller flugt. Blodtrykket bør måles i hvile. Hvis det systoliske blodtryk ligger over 140 mm Hg og/eller det diastoliske ligger over 90 mm Hg, er det forhøjet. Der bør samtidig foretages flere målinger for at få et troværdigt billede.

Vær obs. på forhøjet blodtryk ved diabetes og udbredt forstadie

En meget væsentlig årsag til, at stadig flere rammes af forhøjet blodtryk er diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, som mange har uden at vide det. Metabolisk syndrom er foruden forhøjet blodtryk karakteriseret af forhøjet kolesterol, forhøjet triglycerid, insulinresistens og for meget bugfedt (æbleform). Behandling af disse sygdomme, der breder sig som en epidemi, kræver ændring af livsstil. Det er altså ikke nok at symptombehandle blodtrykket med medicin, hvis vi skal knække diabeteskurven og de stigende udgifter på sundhedssektoren.

Vidste du at:

750.000 danskere har forstadiet til diabetes2 kaldet metabolisk syndrom?

290.000 har diabetes, især type 2, som er relateret til kost og livvidde?

Diabetes koster det danske samfund 86 millioner om dagen?

De fleste tilfælde af forhøjet blodtryk er relateret til disse sygdomme, som ofte overses?

Blodtryk, livvidde og afslørende målebånd

Når livvidden er for stor, øges risikoen for forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom og diabetes 2. Det skyldes, at bugfedtet omkring indvoldene frigiver skadelige stoffer. Hvis livvidden for henholdsvis kvinder/mænd er over 80/94 cm, er der en øget risiko for forhøjet blodtryk og livsstilssygdomme. Hvis livvidden for henholdsvis kvinder/mænd er over 88/102 cm, er der en væsentlig øget risiko for forhøjet blodtryk og livsstilssygdomme. Så her er det bedste man kan gøre at tilstræbe en normal livvidde gennem fornuftig kost og motion.

Vidste du, at mange er tyndfede og usunde?

Tyndfede har en normal eller lav vægt, men for meget fedtmasse i forhold til muskelmasse. Det er især bugfedtet, der er farligt for helbredet og kredsløbet.

Forhøjet blodtryk skyldes ofte ustabilt blodsukker

Mange med for stor livvidde, der som nævnt øger risikoen for forhøjet blodtryk, har ustabilt blodsukker. Derfor indtager de ofte for mange hurtige kulhydrater som hvidt brød, slik, kager og chips. Dette øger bugspytkirtlens produktion af hormonet insulin. Men et vedvarende forhøjet insulinniveau øger risikoen for insulinresistens, som øger risikoen for forhøjet blodtryk og diabetes 2.
Ved ustabilt blodsukker gælder det især om at regulere blodssukkeret, hvor proteinholdige hovedmåltider og spormineralet chrom har stor betydning. Tilskud baseret på chromgær optages op til 10 gange bedre end tilskud baseret på chrom-pikolinat og chrom-klorid.

Andre generelle råd til forebyggelse af forhøjet blodtryk

Spis groft og grønt, og sørg for et stabilt blodsukker.

Få nok D-vitamin samt calcium og magnesium.

Undgå for meget salt, og husk at der er meget i brød, ost, chips, lakrids, cornflakes og færdigretter.

Undgå for meget alkohol

Inddrag mange mindre fysiske aktiviteter samt afslappende motion, som giver et godt afløb for stress.

Pas på stolen og sofaen, som truer dit blodtryk!

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er danskere blandt de mest stillesiddende folkefærd i Europa. De mange sammenhængende timer med fysisk inaktivitet øger risikoen for øget deponering af bugfedt, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og tidlig død. Også selvom vi motionerer en halv time om dagen.

Undgå stress og sov godt

Under akut stress, stiger blodtrykket automatisk, så blodforsyningen øges til muskler og hjerne. Under langvarig stress producerer vi større mængder af binyrebarkhormonet kortisol. Det kan blandt andet øge deponeringen af bugfedt og derigennem øge risikoen for forhøjet blodtryk og andre livsstilssygdomme. Så husk pauser og få en god nattesøvn.

Undgå tobaksrygning

Tobaksrøg øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, lungekræft med videre.
Det viser sig, at selen kan binde sig til cadmium og andre tungmetaller. Derfor øger tobaksrøg i særlig grad behovet for selen.
Mange rygere får i øvrigt kolde fødder eller hovedpine, som kan være typiske tegn på dårligt kredsløb.

 

Referencer:

Nikolai Hoffmann-Petersen, Torsten lauritzen, Jesper Nørgaard Bech og Erling Bjerregaard Pedersen: High prevalance of Hypertension in Danish Population Telemedical Home Measurement of Blood Pressure in Citizens Aged 55-64 Years in Holstebro Caouty. American Journal og Hyprtension. 2015

Hjerteforeningen

EFSA: Scientific Opinion on ChromoPrecise cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source. EFSA Journal 2012

J. Racek et al: Influence of chromium-enriched yeast on blood glucose and insulin variables, blood lipids, and markers of oxidative stress in subjects with type 2 diabetes. Biological Trace Element Research. 2006

Njord, V Svendsen: Næringsstoffer i fisk neutraliserer miljøgifte. Videnskab.dk. 2012

www.holstebro.dk

www.diabetes.dk


 

  • Oprettet den .