Skip to main content

Større doser magnesium afhjælper migræne

Større doser magnesium afhjælper migræneMigræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

Migræne en af de mest udbredte neurologiske sygdomme i den vestlige verden, som rammer millioner af mennesker. Sygdommen optræder som en halvsidig dunkende hovedpine, og smerterne ledsages ofte af kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Hovedpinen varer fra få timer til tre døgn. Man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernens nerveceller, der får anfaldet til at starte og stoppe. Og det er her, at magnesium har en forebyggende og terapeutisk virkning.

Migræne er Danmarks 3. største sygdom

  • Sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark
  • Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1,2 milliarder i tabt produktion
  • 13 ud af 15 personer med migræne skjuler sygdommen for deres omgivelser, da de blandt andet er bange for at miste deres job
Kilde: SST rapport om sygdomsbyrden i Danmark

Magnesium beskytter nervecellerne mod overstimulering

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, som har vital betydning for blodtrykket, muskelsammentrækning, insulinmetabolisme, knogler, syntese af DNA, opretholdelse af elektrolytbalance og mange andre funktioner.
Inden for nervesystemet har magnesium betydning for reguleringen af nerveimpulser. Mineralet beskytter samtidig cellerne mod overdreven stimulation fra neurotransmittere som glutamat, der i værste fald kan føre til, at cellen går i kramper, ødelægges eller dør.

Hjernen består af omkring 125 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner, som har et kompliceret samspil, og magnesium regulerer nerveimpulser.

Magnesiums interaktioner med calcium er afgørende for nervesystemet

Interaktioner mellem magnesium og calcium er fundamentalt for alle levende celler.
Vores knogler og tænder lagrer omkring 99 procent af kroppens calcium, og omkring én procent bruges til metaboliske funktioner som overførsel af nerveimpulser. Men nerveimpulserne skal selvfølgelig reguleres, og cellerne i de bløde væv som muskler og nervevæv bør være næsten calciumtomme, takket være magnesium, der sidder som en bolt eller dørmand i cellemembranens calciumkanal.
En af magnesiums vigtigste funktioner er at binde sig til en receptor i cellemembranens calciumkanal, som hedder NMDA (N-methyl-D-aspartate).
NMDA er receptor for signalmolekylet glutamat, der frigøres mellem visse nerveceller i hjernen. Cellemembranens calciumkanal åbner altså kun, når nervecellen samtidig er påvirket af andre signalmolekyler som glutamat, og nervecellernes calciumkoncentrationer er altafgørende for deres aktivitet.
Men hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for meget calcium ind i nervecellerne.
De indstrømmende calciumioner kan således udløse en række ændringer i nervecellernes synapsekoblinger, som overstimulerer cellerne, så de går i krampe og udsættes for oxidativ stress.
Det viser sig, at abnorme interaktioner mellem glutamat og NMDA, som også kaldes for excitotoxicity, er involveret i mange neurologiske sygdomme som inkluderer migræne, kroniske smerter, Alzheimers syge, Parkinsons syge, sklerose og slagtilfælde.

Neurotransmitteren glutamat spiller en rolle ved migræne

Neurotransmittere er en gruppe signalstoffer, som gør det muligt at overføre nervesignaler mellem nerveceller. Der findes mange forskellige neurotransmittere, som har hver sit receptormolekyle i nervecellen. I centralnervesystemet spiller neurotransmitteren glutamat og receptormolekylet NDMA en stor rolle i forbindelse med migræne. Det samme gør magnesium, som binder sig til NMDA.

Magnesium afhjælper migræne ved at beskytte nerveceller mod calciumforgiftning

Selvom de nærmere mekanismer i migræne endnu ikke er helt afklaret, ved man som nævnt, at der er tale om forstyrrelser i nervesystemet, og man har også fundet, at cellernes kraftværker mitokondrier fungerer unormalt.
Glutamat tilhører en af de mest udbredte neurotransmittere, og alle nerveceller bruger glutamat som neurotransmitter. Det samme gælder forskellige dele af hjernebarken, som danner et netværk for kognitive funktioner som hukommelse og sprog.
Men glutamat er giftigt for cellerne, og derfor holdes den ekstracellulære koncentration nøje lavt i centralnervesystemet.
Det antages, at magnesium kan afhjælpe migræne ved at blokere for glutamat receptoren NDMA, og derved forhindre, at nervecellerne overstrømmes med calciumioner.
Det vides også, at magnesium har betydning for mitokondriernes funktion.

Magnesiummangel er udbredt blandt patienter med migræne

Ifølge en artikel, som har været publiceret i Journal of Neural Transmission, er magnesiummangel involveret i over halvdelen af migrænetilfældene.
Ifølge andre studier af patienter med migræne har man observeret signifikant lavere niveauer af magnesium i serum, spyt og rygmarvsvæske under og mellem migræneanfaldene. Det antages også, at hjernen mangler magnesium.
Forskerne påpeger samtidig, at magnesiummangel ikke kan afsløres via rutine blodprøver, da magnesium hovedsagelig findes inde i cellerne. Ikke desto mindre anbefaler forskerne, at alle migrænepatienter burde afprøve tilskud med magnesium, og de hentyder til, at magnesiummangel er meget udbredt.

Behandling af symptom eller årsag

I modsætning til den gængse migrænemedicin, der ofte er forbundet med alvorlige bivirkninger, er enkle kostråd samt magnesium naturlige løsninger, der ofte kan afhjælpe årsagen til migræne.

Magnesiumtilskud reducerer antallet af migræneanfald og deres styrke

I den nye review artikel henviser forskerne til flere meta-analyser, hvor man har givet patienter med migræne tilskud med magnesium, men det er ikke alle forsøg, som viser nogen positiv effekt. Det fremgår heller ikke, hvor meget magnesium deltagerne har fået i de enkelte forsøg, for man skal selvfølgelig ikke forvente nogen effekt, hvis dosis er sat for lavt, eller præparatet ikke kan optages i kroppen.
Ikke desto mindre viser en nyere meta-analyse fra 2016 (Chiu et al), at tilskud med magnesium har en terapeutisk effekt. Meta-analysen omhandler 11 studier med intravenøse magnesiumtilskud til patienter med akut migræne og 10 studier, hvor man undersøgte magnesiums forebyggende effekt på migræne. I det store hele afspejler meta-analysen, at tilskud med magnesium har en positiv effekt i den akutte og forebyggende behandling, og at magnesiumtilskud kan reducere dagene med migræne med 22-43 procent.
Tilskud med magnesium kan ikke alene reducere antallet af dage med migræneanfald, men også deres varighed og styrke samt reducere behovet for akut medicin. Det fremgår af et placebokontrolleret forsøg, offentliggjort i tidsskriftet Cephalalgia, som er talerør for det internationale hovedpineselskab.
I forsøget deltog der i alt 81 migrænepatienter, som enten fik 600 milligram magnesium daglig eller placebo (snydepiller) i en periode på 12 uger. I løbet af uge 9-12 faldt migræneanfaldene i magnesiumgruppen med 41,6 % mod 15,8 % i placebogruppen.

  • Magnesium er afgørende for det rette fordeling af calcium i kroppen.
  • Samtidig forhindrer magnesium tab af calcium, når calcium er i underskud. Det betyder, at kroppen har brug for mindre calcium, når der er optimale mængder magnesium.

Magnesiummangel er udbredt

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Men det antages, at 50-80 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og meget tyder på, at magnesiummangel også er udbredt i Danmark.
Magnesiummangel skyldes ofte en ensidig, raffineret kost. Et stort forbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin og stress kan desuden dræne kroppen for det livsvigtige mineral. Insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat, kan også dræne kroppen for magnesium, og der er ofte mange af ovenstående faktorer, der forstærker hinanden.

Almindelige blodprøver kan ikke afsløre magnesiummangel

Da magnesium hovedsagelig findes inde i cellerne, vil almindelige rutineblodprøver ikke afsløre en reel magnesiummangel. Dette kan kun påvises med en fuldblodsmåling, hvor man også måler magnesiumindholdet inde i cellerne.

Forholdet mellem calcium og magnesium

Sundhedsmyndigheder og forskere er stadig uenige omkring det optimale forhold mellem de to mineraler. I Danmark er referenceindtag/RI for calcium og magnesium sat til henholdsvis 800 mg og 375 mg, hvilket er tæt på 2:1. I lande som Japan er forholdet nærmere 1:1. Det skyldes, at japanere ikke indtager mejeriprodukter og kun får omkring 400-500 mg calcium daglig. Til gengæld får de mere magnesium gennem grønsager, og de har mindre knogleskørhed.
Under alle omstændigheder er for lidt magnesium blandt andet skadeligt for nervesystemet. Der er samtidig mange, som får for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud. Og de glemmer at få nok magnesium, som lukker det meste calcium ind i knogleceller, således at celler i nervevæv og andre bløde væv forbliver næsten calciumtomme.

Magnesium, tilskud og lægemidler

Magnesium indgår både i kosttilskud og visse lægemidler.
Letoptagelige forbindelser er magnesiumcarbonat, magnesiumacetat, magnesiumorotat og magnesium aminosyrekelat.
Magnesiumoxid, der er et tablethjælpestof og findes i findes i billige magnesiumtilskud, er svært optageligt og hjælper ikke på kroppens magnesiumstatus. Magnesiumoxid har mere effekt på halsbrand og forstoppelse (Magnesia).
Nogle tilskud indeholder flere magnesiumformer, som sikrer en høj optagelighed og udnyttelse.
Man kan for eksempel lave en lille test ved at komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. Den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium.
Tilskud med de større mængder magnesium er ikke forbundet med bivirkninger. I meget sjældne tilfælde kan der optræde diarre, og man kan altid starte langsomt op eller nedsætte dosis. Til gengæld oplever mange, at de også får en bedre fordøjelse.
I henhold til de omtalte studier kan migrænepatienter eventuelt indtage tilskud med 200 mg magnesium til hovedmåltiderne tre gange daglig i 12 uger eller i længere tid, hvis det har en positiv effekt.

Forskning på Q10

Anden forskning afslører, at tilskud med 300 mg Q10 også kan have en positiv effekt i forebyggelsen af migræne. I disse tilfælde er årsagen til migræne med stor sandsynlighed dysfunktioner i cellernes kraftværker mitokondrier. For Q10 er et co-enzym, der netop indgår i mitokondriernes energiomsætning.

Man skal også være opmærksom på migræneudløsende faktorer som:

  • Histaminholdige og histaminfrigørende fødevarer som ost, rødvin, marinerede og røgede sager, chokolade og smagsforstærkeren det 3. krydderi (E 621).
  • Stress og spændinger.
  • Lavt blodsukker og væskemangel.
  • Røgfyldte lokaler og dårlig luft.
  • P-piller og hormonelle forandringer – fx pubertet og overgangsalder.
  • Et skævt bid.
  • Stærkt sollys.
  • Elektrosmog fra mobiltelefon, pc´er, fjernsyn med videre.

Referencer:

Anna E. Kirkland et al. The Role of Magnesium in Neurological Disorders. Nutrients 2018, 10 (6),730;doi:10.3390/nu10060730

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016
http://advances.nutrition.org/content/7/1/25.full

Mauskop A, Varughese J. : Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012

A Peikert et al. Prophylaxis of Migraine with Oral Magnesium: Results from a Prospective, Multi-Center, Placebo-Controlled and Double-blind Study. Cephalagia 1996

Hershey et al. Q10 and migraine. Headache 2007

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.htm

https://www.hovedpineforeningen.dk/laes-artikel-migraene/items/migraene-er-danmarks-3-storste-sygdom.html

https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/art5041849/Et-skævt-bid-kan-give-dig-migræne

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/NMDA-receptor

https://en.wikipedia.org/wiki/Excitotoxicity

https://www.medicin.wiki/glutamat/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5279981/

  • Oprettet den .