Hormonbalancen hader stress - og kvinder er særlig sårbare

De færreste er klar over, at psykisk stress også er en fysiologisk reaktion, der kan medføre kuk i hormonerne og mange sygdomme. Derfor har vi generelt brug for flere specielle næringsstoffer, så vi kommer helskindet igennem hårde perioder, eller så vi kan restituere hurtigere.

Det moderne kvindeliv og arbejdsliv er forbundet med store krav, meget usikkerhed og stadig mere stress. Kvinder føler sig generelt mere stressede end mænd, og det skyldes både kulturelle og fysiologiske årsager, da vi er skabt til at føde børn og derfor har et mere følsomt hormonsystem.
Der er skrevet mange bøger og holdt mange foredrag om stress, og om hvordan vi skal sætte grænser, slappe af og så videre. Men vi må endelig ikke glemme at tilgodese kroppens behov for særlige næringsstoffer, som øges under stress. Denne viden er guld værd - så vi kan holde til mere - på kort sigt og lang sigt.

 
Stress rammer stadig flere og især kvinder

42,2 procent af kvinder føler sig stressede
29,7 procent af mænd føler sig stressede
Stress niveauet er stigende for begge køn

Kilde: Livsstilsundersøgelse foretaget af Region Syddanmark

Binyrerne er kroppens alarmcentral

Når vi udsættes for psykisk eller fysisk stress, fungerer binyrerne som kroppens alarmcentral ved at producere hormoner, der lynhurtigt påvirker alle overordnede fysiologiske processer i kroppen.
Det er helt i orden at være stresset i ny og næ, så vi kan yde vores optimale. Men vedvarende stress tærer på binyrerne, og det påvirker nervesystemet, hormonbalancen og immunsystemet, fordi vi ikke når at lade op. I værste fald kan det ende i psykisk og fysisk sammenbrud, ofte kaldet udbrændthed, som det kan tage måneder eller år at rette op på.

Stress symptomerne kan i grove træk deles op efter følgende kendetegn:

Stress og binyretræthed laver kuk i kønshormonerne

Under kronisk stress producerer binyrerne større mængder af langtidsstress hormonet kortisol, som nødtvungent tærer på ressourcerne.
Kortisol er et såkaldt steroidhormon, og det dannes ligesom kønshormonerne ud fra grundkomponenten kolesterol og hormonet progesteron.
Derfor kan produktionen af de store mængder kortisol under kronisk stress i sagens natur gå ud over de mange kædereaktioner og ikke alene skabe kuk i balancen af kønshormoner men også i skjoldbruskkirtlens stofskiftehormoner, som ligeledes påvirkes af kortisol.

Forenklet oversigt over steroidhormonerne

Kolesterol (grundkomponent)
⇓
Progesteron ⇒ Kortisol
⇓
Kønshormoner

Da langtidsstress hormonet kortisol lægger beslag på progesteron, lægger det også beslag på kønshormonerne. Derfor har stressede kvinder ofte problemer med hormonbalancen - lige fra PMS til hedeture, stofskifteproblemer og andre gener.

I de høje mængder kan kortisol skade

• Produktionen af kønshormoner (steroidhormoner)
• Stofskiftet
• Reguleringen af blodsukkeret
• Taljemålet ved at øge fedtdeponering omkring maven
• Kredsløbet
• Knoglerne

C-vitamin og stress

C-vitamin spiller en livsvigtig rolle for binyrernes produktion af hormoner under fysisk og psykisk stress.
C-vitamin indgår også i dannelsen af bindevævskollagen, immunforsvaret og har så mange funktioner, at det sammenlignes med et vandopløseligt hormon.

Kan vi lære noget af dyrenes produktion af C-vitamin?

De fleste dyr danner selv C-vitamin efter behov, men mennesker, aber og enkelte andre dyr har mistet denne evne under evolutionen.
Anbefalet daglig tilførsel, ADT, er sat til 80 mg, og det er meget mindre end den mængde, som de fleste dyr selv producerer (pr 70 kg). Dyr som geder og grise mangedobler desuden produktionen af C-vitamin under stress og sygdom. Det burde vække stof til eftertanke hos os andre, som skal have tilført vitaminet udefra.

Vælg syreneutrale tilskud

Ved alle former for stress anbefales stærke tilskud med syreneutralt C-vitamin, som er mere skånsomt for slimhinderne i mave-tarmkanalen.

Magnesium er et must til energiomsætning og hele systemet

Magnesium har stor betydning for energiomsætningen, binyrerne, nervesystemet, knoglerne og mange andre funktioner. Derfor spiller mineralet en stor rolle under stress.

Magnesiummangel kan give mange symptomer

Typiske tegn på magnesiummangel er træthed, spændinger, muskelkramper eller søvnløshed, fordi nervesystemet er overbelastet. Der kan også komme forstoppelse og irriteret tyktarm, forhøjet blodtryk, snigende afkalkning af skelettet samt forstyrrelser i blodsukkeret, kønshormonbalancen og stofskiftet.

Magnesiumbehov og tilskud

ADT af magnesium er sat til 350 mg. Før industrialiseringen fik vi gennemsnitlig 500 mg, og i dag får mange mindre end 250 mg. Det er meget uheldigt, da stress samtidig øger behovet. Tilskud af en god kvalitet kan være relevant i forbindelse med stress og de nævnte mangelsymptomer.

Husk også B-vitaminerne

Der findes flere forskellige B-vitaminer, og de arbejder sammen som et biologisk team. B-vitaminerne har generelt stor betydning for energistofskiftet, nervesystemet, hormonsystemet, bloddannelse, fordøjelsen, hud, hår og mange andre funktioner.
Tilskud med B-vitaminer kan være relevant i forbindelse med stressrelaterede tilstande og sygdomme.

Stress øger behovet for Q10

Q10 er et co-enzym, der indgår i cellernes energiomsætning. Når vi er stressede, stiger behovet for Q10 dramatisk, da cellerne arbejder på højtryk i hjernen, nervesystemet samt musklerne ved fysisk aktivitet. Mange indtager stimulanser for at få mere energi, men hvis trætheden skyldes, at cellerne mangler Q10, er det mere relevant med et tilskud.

Hurtige råd ved stress og til aflastning af binyrer

• Særlig fokus på vitamin C, magnesium, B-vitaminer og Q10
• Få en god nattesøvn
• Sæt grænser og husk flere pauser i dagens løb
• Blodsukkerstabile, sunde hovedmåltider
• Begræns sukker, kaffe, alkohol og andre energifix
• Vær opmærksom på diverse stressfaresignaler og sæt ind i tide
• Spring over, hvor gærdet er lavest
• Afstressende motion og bevægelse
• Gode oplevelser