Sporstoffet selen indgår i 25 selenoproteiner med betydning for energiomsætning, blodsukker, stofskifte, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige funktioner. En gruppe forskere fra Rutgers University i New Jersey, USA, har nu fundet de nærmere mekanismer, hvorved selen inkorporeres i cellernes ”maskinrum” og derefter metaboliseres til de forskellige selenoproteiner. Ifølge forskerne kan den nye viden om selens metabolisme bidrage til nye terapier, hvad angår behandling af en lang række sygdomme, lige fra diabetes til stofskiftesygdomme og kræft.

Blodets niveau af D-vitamin kan forudsige fremtidige helbredsproblemer som hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Det fremgår af en oversigtsartikel, som blev præsenteret for European Society of Endocrinology. Da mangel på D-vitamin er udbredt og truer folkesundheden, anbefaler forskerne, at man både måler niveauet af det totale D-vitamin og frit D-vitamin i blodet. Ved at optimere blodets niveau af D-vitamin i tide kan man således forebygge en lang række livsstilssygdomme og tidlig død. Det er altså ikke nok at tage et tilfældigt tilskud med D-vitamin, hvis dosis er for lille og ikke optimerer blodets niveau. Denne problemstilling tages op i en anden oversigtsartikel, publiceret i Nutrients.

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Ved kræftbehandling har immunterapi et særligt potentiale. Det skyldes, at denne terapi specifikt hæmmer særlige molekyler, der forhindrer kroppens eget immunforsvar i at bekæmpe kræftceller. En gruppe forskere fra Texas har nu fundet, at E-vitamin netop øger hæmningen af et særligt molekyle. Derved forbedres immunterapien ved at stimulere nogle vigtige hvide blodlegemer. Forskerne fandt frem til dette ved at bruge en række kliniske data og dybtgående laboratoriestudier. Det tyder derfor på, at E-vitamin kan spille en ny rolle både i forebyggelse og behandling af kræft.

Primær Q10-mangel er en sjælden dysfunktion, hvor den manglende evne til at danne Q10 kan føre til en form for nefrotisk syndrom, der ikke kan behandles med medicin. I henhold til et nyt studie, der er publiceret i Kidney International, ser det nu ud til, at tilskud med Q10 kan reducere nyrernes udskillelse af protein, beskytte nyrernes funktion og reducere dødeligheden. Forskerne konkluderer derfor, at alle patienter, som lider af primær Q10-mangel, burde få en tidlig og livslang behandling med Q10-tilskud for at forebygge sygdommens udvikling og undgå fremtidige skader på organer.

Mange kritisk syge patienter mangler D-vitamin, hvilket kan være livstruende. Det gælder også patienter, der er indlagt på intensiv med COVID-19. En større meta-analyse konkluderer nu, at tilskud med D-vitamin kan reducere den generelle dødelighed og længden af indlæggelse på intensiv. I metaanalysen kommer forfatterne nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin regulerer inflammationsprocesser og oxidativ stress, som kan føre til organsvigt hos kritisk syge patienter.

Non-alkoholisk fedtlever er en snigende sygdom, der breder sig som en epidemi. Ofte i forbindelse med overvægt. Mange udvikler desuden en form for leverbetændelse og arvæv, som kan være livstruende. Men det tyder nu på, at tilskud med B12-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) kan modvirke udvikling af inflammation og arvæv ved at sænke niveauet af den problematiske aminosyre homocystein. Det fremgår af et studie, publiceret i Journal of Hepatology, hvor forskerne ser nærmere på homocysteins rolle i sygdommens patologiske udvikling.

Cystisk fibrose er en alvorlig sygdom i luftvejene, som er karakteriseret af kronisk inflammation, sejt slim og tidlig død. Men patienter, som supplerer kosten med større C-vitamintilskud, får mere gavn af en anden antioxidant, E-vitamin, hvilket resulterer i mindre inflammation. Det fremgår af et studie fra Oregon State University. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at ekstra C-vitamin også er relevant for rygere og patienter med metabolisk syndrom.

Babyer og små børn har en mindre risiko for at udvikle falsk strubehoste, hvis deres mødre har taget større tilskud med D-vitamin og fiskeolier under graviditeten. Det fremgår af et dansk studie, hvor forskerne for første gang har set nærmere på denne sammenhæng. Det tyder samtidig på, at D-vitamin og fiskeolier både gavner barnets immunforsvar og modvirker de inflammationer i luftvejene, som udløser strubehosten. Derudover har de to tilskud også en positiv effekt på barnets knogler, nervesystem og forebyggelse af astma.

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.

Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

Der er en sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamin i blodet og et lavt niveau af kønshormonet testosteron hos overvægtige, unge mænd. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige, og at dette også kan gå ud over modstandskraften, reguleringen af blodsukker og mange andre funktioner. Meget tyder i det hele taget på, at overvægtige bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt at danne nok testosteron, som blandt andet har betydning for muskelmasse, knogler, drivkraft, fertilitet og sexlyst.

Zink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.