- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for

Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som blandt andet inkluderer nervesystemet. Magnesiummangel er udbredt, og det hænger sammen med den øgede forekomst af subjektiv angst og stress. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har derfor gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

- og meget andet

B2-vitaminet, der også kaldes for riboflavin, findes i forskellige fødeemner samt tilskud med multivitaminer og stærke B-vitaminer. Men de færreste kender til vitaminets mange vigtige funktioner, som især relaterer til energiniveauet, nervesystemet, psyken, jernomsætningen, synet, huden og læberne. Et studie publiceret i Neurology afslører desuden, at større mængder B2-vitamin kan forebygge migræne. Meget tyder dog på, at mangel på B2-vitamin er udbredt på grund af stress, aldringsprocesser, ensidig kost, alkohol, p-piller, medicin og andre årsager. I det følgende kan du læse mere om det spændende og oversete vitamin, og hvordan du får den bedste udnyttelse gennem kost og eventuelle tilskud.

Flere studier har afsløret, at B-vitaminer styrker nervesystemet og reducerer stresssymptomer. Men ganske få studier har undersøgt den egentlige effekt af de enkelte B-vitaminer. Ifølge et nyt placebokontrolleret studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Human Psychopharmacology, ser det ud til, at større doser B6-vitamin booster kroppens dannelse af en neurotransmitter, som blokerer uhensigtsmæssige impulser mellem hjernens nerveceller. Dette resulterer i en beroligende effekt. Derudover ser det ud til, at B6-vitamin reducerer depressive symptomer.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

Gennem de sidste år har flere studier afsløret, at D-vitamin og omega-3 fedtsyrer kan forebygge og lindre en række neurologiske sygdomme som depression, ADHD, bipolar lidelse, autisme og skizofreni. Meget tyder nu på, at D-vitamin og omega-3 fedtsyrer blandt andet virker ved at kontrollere syntesen af serotonin i hjernen. Ved de pågældende neurologiske sygdomme er der netop forskellige defekter i syntesen af dette signalstof. Derfor er det vigtigt at få nok sol, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer gennem hele livet, da den udbredte mangel med stor sandsynlighed er medvirkende til den stigende udvikling af forskellige neurologiske sygdomme.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Selvom der kan være mange årsager til depression, er inflammationer ofte involveret. Derfor er der al mulig grund til at hæmme inflammationer gennem nogle få inflammationshæmmende næringsstoffer - og så vidt muligt undgå psykofarmaka, der er forbundet med alvorlige bivirkninger.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Det viser sig nu, at der er en sammenhæng mellem mangel på B12-vitamin og depression. Det fremgår af et større irsk befolkningsstudie af en gruppe ældre borgere, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Da depression er et stigende problem med omfattende menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, er studiets resultat meget relevant. Det gælder især for ældre mennesker, ansatte i sundhedssektoren og politikere, som bør være mere opmærksomme på B12-vitaminmangel, og hvordan det kan forebygges med enkle og billige tiltag. Det bør desuden tilføjes, at vegetarkost samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin også øger risikoen for at mangle B12-vitamin.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

Stadig flere rammes af depression, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med alvorlige bivirkninger. Det er i forvejen kendt, at tilskud med magnesium kan afhjælpe de depressive symptomer. Men der har været uvished om de nærmere mekanismer, og hvorvidt magnesiumniveauet i blodet kan forudsige effekten af en behandling. Derfor ville et hold forskere fra University of Vermont i USA undersøge dette nærmere, og de fandt en klar sammenhæng. Man skal samtidig huske, at indtagelse af for meget calcium i forhold til magnesium kan stresse cellerne og bane vej for depression og mange andre sygdomme. Så hvor meget har vi egentlig brug for af de to livsvigtige mineraler?

Depressioner kan udløses af mange forskellige faktorer, og mange, der er i medicinsk behandling, får ikke gjort noget ved årsagen. Både i forebyggelse og behandling er det uhyre vigtigt, at hjernen får en konstant tilførsel af energi og næringsstoffer, så nervesystemet kan fungere optimalt.

Vores moderne levevis og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer øger risikoen for depressioner, som er steget eksplosivt. Selv blandt børn. I de følgende afsnit kan du læse mere om nogle meget udbredte årsager, og hvad du selv kan gøre ved følgende tilstande:

• Lavt blodsukker og mangel på chrom
• Lavt stofskifte og mangel selen
• Inflammation og mangel på omega-3
• Vinterdepression og mangel på D-vitamin
• Mangel på motion og dagslys

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitaminøger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.

- og behandling af andre årsager

Større tilskud med Q10 kan afhjælpe smerterne og trætheden hos mennesker, der lider af fibromyalgi. Optimal behandling af sygdommen kræver desuden et fokus på andre underliggende årsager.

Undersøgelser af fiskeolies virkning på depression har i tidligere givet blandede resultater. Derfor besluttede den engelske forsker Julian Martins at opdatere vores viden om dette emne.

Depression skyldes ofte lokale inflammationer i hjernen. I denne forbindelse ser det ud til, at større tilskud med omega-3 fedtsyren EPA, der findes i fiskeolier, kan lindre depression hos patienter med forhøjede niveauer af markører for inflammation. Det fremgår af et studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Psychiatry.

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

C-vitamin spiller en stor rolle for hjernens blodkar, nerveceller, signalstoffer og bindevæv. Det antages, at 10 procent af den voksne befolkning har mangel på C-vitamin uden andre sygdomstegn. Meget tyder desuden på, at C-vitaminmangel hos moderen, kan skade udviklingen af fostrets hjerne. Det fremgår af en forskningsartikel i Aktuel Videnskab.

Fed fisk og fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Ifølge et nyt studie fra Irland har unge voksne med et højere indhold af omega-3i blodet en mindre risiko for at udvikle depression og angst. Forskerne ser derfor et stort terapeutisk potentiale i at spise mere fed fisk eller tage tilskud med fiskeolier. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt omega-3 og for meget omega-6, som bidrager til den stigende forekomst af psykiske sygdomme.

- og hvorfor er mangler så udbredte?

Magnesium spiller afgørende roller for kroppens calciumfordeling og mere end 300 enzymprocesser. De mange funktioner inkluderer knogler, kredsløb, muskler, nervesystem, blodtryk, blodsukker, immunsystem og udnyttelse af D-vitamin. Derfor kan mangel på magnesium øge risikoen for knogleskørhed, diabetes, kredsløbssygdomme, migræne, infektioner, PMS, angst og andre neurologiske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, der er publiceret i Medical News Today. Man bør samtidig være opmærksom på de mange oversete faktorer, der kan forårsage den udbredte mangel på magnesium.

Det tyder en nyere canadisk undersøgelse på. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at de officielle anbefalinger tilsyneladende ligger langt under vores reelle behov. For nu viser et nyt studie, der har været publiceret i Experimental Gerontology, at tilskud med større doser D-vitamin kan forbedre hukommelsen og andre kognitive evner hos raske mennesker. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, og hvor lang tid går der, før tilskud med D-vitamin giver den optimale effekt?

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

På verdensplan hører depression til en af de største sygdomsbyrder. Selvom der kan være flere årsager til depression, tyder det nu på, at et højt niveau af magnesium i serum hænger sammen med færre depressive symptomer. Det fremgår af et studie fra Taiwan, som er publiceret i Nutrients. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan magnesium via adskillige enzymprocesser understøtter nervesystemet, hormonsystemet og særlige receptorer i hjernen, som spiller en fundamental rolle i udviklingen af depression. Det er samtidig problematisk, at stress, den vestlige raffinerede kost og flere medicintyper ofte resulterer i magnesiummangel. For dette modvirker også udnyttelsen af D-vitamin, som ligeledes har betydning for humøret.

Det antages, at 350 millioner mennesker verden over lider af depression, og sygdommen har enorme økonomiske og menneskelige omkostninger. Da det heller ikke er alle, som har glæde af den traditionelle medicinske behandling, som tilmed er forbundet med en række bivirkninger, er der al mulig grund til at tilstræbe mere forebyggelse og bedre behandlinger. Et nyt studie, som er publiceret i PLoS One, afslører nu, at tilskud med magnesium kan være et sikkert supplement i behandling af mild og moderat depression. Forskerne har også fundet, hvilken biokemisk effekt magnesium kan have på humøret.

Stress er forbundet med en lang række fysiske og psykiske helbredsproblemer som hovedpine, træthed, spændinger, søvnløshed, ondt i halsen, forstoppelse, influenzalignende symptomer, depression og angst. Stress er ikke bare noget, der foregår mellem ørerne. Det er en fysiologisk tilstand, der påvirker hele kroppen og behovet for særlige næringsstoffer. Således har studier på mennesker og dyr tidligere afsløret, at tilskud med magnesium og B6-vitamin hver især kan reducere stresssymptomer. Nu har et hold forskere i Frankrig så lavet et randomiseret studie, som for første gang afslører, at kombinationen af magnesium plus B6-vitamin til personer med alvorlig stress og magnesiummangel, har en større effekt end magnesiumtilskud alene.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Et nyt stort studie fra Irland har for første gang afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, D-vitaminmangel er meget udbredt i den ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel. Studiets resultater er i tråd med mindre tidligere studier, som også kobler mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for depression, inklusiv vinterdepression. Det gælder i det hele taget om at være velforsynet med D-vitamin hele året, da det har betydning for mange processer i hjernen samt beskyttelse mod lokal inflammation, som er sat i forbindelse med depressive tilstande.

De færreste er klar over, at C-vitaminspiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Der er mange gode grunde til at vi skal bruge vores krop fysisk, men det hjælper ikke på en depression, har en ny dansk doktordisputats vist.

Læge dr. med Jesper Krogh forsvarede den 13. november sin doktordisputats, hvor han ville forsøge at finde ud af, i hvor høj grad motion kunne forbedre tilstanden hos depressive patienter. Resultatet var meget overraskende, som Jesper Krogh siger, hvis motion var en ny type medicin mod depression, ville det ikke kunne godkendes.

C-vitamin har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, bindevævet, sårheling, som antioxidant, kredsløbet, hjernen og et hav af enzymprocesser. Et engelsk befolkningsstudie har nu afsløret, at lave koncentrationer af C-vitamin i blodet hænger sammen med en dårlig fysisk tilstand, som kan medføre mange forskellige symptomer. Forskerne fandt desuden, at befolkningsgrupper fra lavere sociale lag, samt rygere, mænd og ældre er særlig udsatte for mangler. Alkoholmisbrug, sukkermisbrug, stress og forgiftninger kan også øge behovet. Mange kan derfor have gavn at få mere C-vitamin gennem kost eller tilskud. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese kroppens behov gennem hele livet?

Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

Ikke alene påvirker mangel på omega-3 fedtsyrer livskvaliteten på længere sigt med dårligt humør og nedsatte cognitive evner. Kommende generationer kan også lide under forældrenes omega-3-fattige kost med angst og hyperaktivitet til følge, viser forsøgsmodel med rotter.

Neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom, demens, depression, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, migræne og fibromyalgi er udbredt. De neurologiske sygdomme skyldes forskellige ubalancer i nervesystemet, og de kommer ofte snigende. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Neuroscience, har forskerne gransket Q10´s rolle ved de forskellige neurologiske sygdomme. Det skyldes, at Q10har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant, der beskytter kredsløbet og nervecellerne mod oxidative skader. Det er samtidig problematisk, at kroppens egenproduktion af Q10 daler med alderen, og at visse medicintyper og sygdomme også er forbundet med en lavere egenproduktion.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Stadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.

– som ofte kan afhjælpes med enkle kostændringer og relevante tilskud

Antallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.

Træn regelmæssigt - det er den sundeste vane du kan have, hvis du vil have en sund alderdom ifølge The MayoClinic.

Træning er højst sandsynligt den vigtigste ting, du kan foretage dig, hvis du ønsker at ældes med ynde. Listen over fordelene er nærmest endeløs og indeholder bl.a. vægtkontrol, bedre kredsløb, mere muskelmasse, bedre humør og balance.

"Træning er utroligt vigtigt, hvis du vil bibeholde din krops funktioner, når du bliver ældre" siger Paul Takahashi, M.D. og specialist i ældremedicin på Mayo Clinic, Rochester, Minn. "og det er absolut aldrig for sent at starte."

Folk med dissemineret sklerose (multipel sklerose), som lider af alvorlig træthed, kan måske blive hjulpet ved at tage tilskud af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10.

Alvorlig træthed er et af de mest almindeligt forekommende symptomer i forbindelse med dissemineret sklerose. Ifølge statistikken lider op imod 80% af alle sklerose-patienter af træthed. Det bliver som regel værre i løbet af dagen, og den eneste medicinske behandling man kender, er amantadin og modafinil. Ingen af disse medikamenter har dog nogen nævneværdig effekt.

Der findes relativt meget zink i centralnervesystemet (CNS), hvor det spiller en vigtig rolle i fysiologiske og patologiske processer. Zink har betydning for hjernens udvikling, en lang række genaktiviteter, dannelse af nye neuroner og immunforsvaret. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der beskytter hjernen mod forkalkning og celleskader forårsaget af oxidativ stress. Mangel på zink, som er et verdensomspændende helbredsproblem, kan derfor være involveret i mange neurologiske sygdomme – herunder slagtilfælde, kognitivt forfald, Alzheimers og depression. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Biomolecules, hvor forfatterne har gransket zinkbalancen i hjernen.