Ifølge en ny undersøgelse har børn og unge, der får masser af sol og D-vitamin, en meget lavere risiko for at udvikle sklerose senere i livet. Der er også en grund til, at sklerose er mere udbredt på de nordlige breddegrader, da solen står for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne D-vitamin. Man bør samtidig være opmærksom på, at den intensive brug af faktorcremer kan blokere for dannelsen af D-vitamin. Vi skal altså huske at få nok D-vitamin fra solen eller tilskud gennem hele livet, da det blandt andet kan forebygge sygdomme som sklerose, der tilsyneladende er flere år om at udvikle sig.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?

Forskere har påvist, at personer, med genetisk tilbøjelighed til lav D-vitaminstatus har en øget risiko for dissemineret sklerose.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose på de nordlige breddegrader, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Neurologi, øges risikoen yderligere i forbindelse med overvægt, og børn er særlig udsatte. Derfor bør man i forebyggelse af sklerose have større fokus på vægtregulering og i det mindste sørge for at være velforsynet med D-vitamin hele året og hele livet. Desuden bør diverse kampagner, der advarer mod solen og anbefaler solcreme, samtidig vejlede både børn og voksne i at få nok D-vitamin på anden måde.

Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.

Der er en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og udviklingen af sklerose. Men der har manglet studier, som afslører, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan bremse sygdommens udvikling. I en nyt placebokontrolleret studie på rotter med fremskreden sklerose har forskerne derfor set nærmere på dette. Studiet afslørede, at tilskud med D-vitamin modvirker oxidativ stress, kronisk inflammation og andre processer, som forårsager de neurologiske skader. Studiet er publiceret i Nutrients.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.

- men kun hvis de overlever turen gennem mavesyren

Sommeren og ferien kan være hård for maven, og mange tager mælkesyrebakterier, så der er mere at stå imod med. Men ifølge ny dansk forskning fra Københavns Universitet er der ikke meget belæg for, at sådanne præparater virker. Hvis man vil støtte den naturlige tarmflora, bør man derfor vælge præparater, hvor mælkesyrebakterierne først frigives, når de er nået helskindet frem til tyndtarmen.

B12-vitamin har blandt andet betydning for centralnervesystemets udvikling og funktioner. Gennem de sidste årtier har forskere også bemærket, at der er ligheder mellem de neurologiske symptomer, der opstår ved mangel på B12-vitamin og sklerose. I et nyt studie, som er publiceret i Cell Reports, har forskerne nu fundet den molekylære sammenhæng mellem B12-vitamin og funktionen af nogle støtteceller i hjernen.

Epidemiologiske studier har allerede vist, at en relativ høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer, som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, har en positiv effekt på neurodegenerative sygdomme som sklerose. Men man har ikke kendt så meget til de underliggende mekanismer. Et studie på mus har nu afsløret, at det er en særlig omega-3 fedtsyre, som regulerer immunforsvaret og de ødelæggende inflammatoriske processer i centralnervesystemet.

Det er almindelig kendt, at for meget sol kan give hudkræft. Men vi må heller ikke undgå solen. For hvis man får en del sol i barndommen, beskytter det mod, at man senere udvikler sklerose. Det fremgår af et studie fra University of California og Australian National University. Når solen beskytter mod sklerose og mange andre sygdomme, skyldes det, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som har mange funktioner i kroppen. Derfor er det vigtigt at få nok sol, uden at blive forbrændt. På vore nordlige breddegrader bør man desuden følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud med D-vitamin, så man er velforsynet hele året og hele livet.

Folk med dissemineret sklerose (multipel sklerose), som lider af alvorlig træthed, kan måske blive hjulpet ved at tage tilskud af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10.

Alvorlig træthed er et af de mest almindeligt forekommende symptomer i forbindelse med dissemineret sklerose. Ifølge statistikken lider op imod 80% af alle sklerose-patienter af træthed. Det bliver som regel værre i løbet af dagen, og den eneste medicinske behandling man kender, er amantadin og modafinil. Ingen af disse medikamenter har dog nogen nævneværdig effekt.