De mange kampagner om bæredygtighed og en plantebaseret kost har medført, at flere er blevet vegetarer og veganere. Men de sundhedsmæssige aspekter mangler på flere fronter. Vegetarer og især veganere har et lavere indtag af protein, D-vitamin og flere andre livsvigtige næringsstoffer. Det fremgår af et nyt spansk studie, som er publiceret i Nutrients. Det anbefales derfor, at voksne, og især vegetarer og veganere, tager D-vitamintilskud for at modvirke risikoen for knogleskørhed og andre mangelsygdomme.

- og andre kræftformer

Prostatakræft er den mest udbredte kræftsygdom hos mænd, og behandlingen kan godt blive bedre. Ifølge et polsk studie, som er publiceret i Nutrients, kan højere niveauer af selen og zink i blodet forbedre overlevelsen via en synergieffekt. Forfatterne beskriver desuden, hvordan de to sporstoffer også beskytter mod andre kræftformer.

Aldringsprocesser er karakteriseret af en større fysisk og psykisk skrøbelighed, som reducerer evnen til at tackle forskellige ydre stressfaktorer. Det antages, at omega-3-fedtsyrerne, der især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, forebygger skrøbelighed via de immunregulerende og antiinflammatoriske egenskaber. Men studier har vist forskellige resultater. Det tyder dog på, at tilstrækkelig store mængder omega-3-fedtsyrer gennem kosten, som svarer til mere end to gram daglig, reducerer skrøbeligheden. Man bør samtidig indtage moderate mængder omega-6-fedtsyrer i en god kvalitet. Det fremgår at et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Skizofreni er forbundet med stærkt forringet livskvalitet og kortere levetid. Kosten, mangel på næringsstoffer og fordøjelsen har betydning for sygdommens udvikling. Det fremgår blandt andet af et nyt iransk studie, hvor patienter med skizofreni fik tilskud af D-vitamin samt probiotika i form af mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Studiet, der er publiceret i Neuropsychopharmacology Reports, afslørede, at de pågældende tilskud signifikant kunne forbedre de skizofrene patienters kognitive evner. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan de pågældende tilskud kan regulere dannelsen af dopamin, inflammation samt tarm-hjerne-aksen, der omhandler kommunikationen mellem tarmen og hjernen.

Mangel på B12-vitamin og folinsyre øger risikoen for Alzheimers sygdom. Det skyldes, at disse B-vitaminer regulerer blodets niveau af homocystein, som ikke må blive for højt. Det viser sig desuden, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på B-vitaminerne og homocystein i forbindelse med de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients. Risikoen for at få Alzheimers sygdom er desuden mindre hos yngre mennesker, og hvis man drikker kaffe eller te. Mange ældre mangler uheldigvis de pågældende B-vitaminer på grund af ensidige kostvaner, mangel på mavesyre og forskellige medicintyper.

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne. Men det tyder på, at en kombination med C-vitamin har en bedre effekt til at beskytte mod svage knogler og knoglebrud hos patienter med diabetes. Det fremgår af et studie publiceret i Human Nutrition & Metabolism, hvor forfatterne kommer nærmere ind på C-vitamins betydning for knoglesundheden. Man bør samtidig være velforsynet med magnesium, som regulerer kroppens calciumfordeling.

D-vitamin beskytter mod infektioner, kræft og mange andre sygdomme. Men D-vitaminmangel er udbredt. Samtidig er de officielle D-vitaminanbefalinger ret lave, og der er ingen garanti for, at de optimerer blodets niveau. Et nyt britisk befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition, har derfor kastet nyt lys over problematikken, da det er mere komplekst at optimere hele befolkningens D-vitaminstatus. Det tyder således på, at der ikke er nogen ”one-size-fits-all”, da alder, køn, hudfarve, BMI, diabetes og andre faktorer påvirker evnen til at danne og udnytte D-vitamin fra sol, kost og tilskud.

Der er et stigende antal i den vestlige verden, som nu er gået over til vegetarkost eller ren veganerkost. Men der er samtidig fare for, at disse kostvaner er forbundet med mangler på livsvigtige næringsstoffer, som primært findes i animalske fødevarer. Det gælder også mangel på jod, hvilket fremgår af en større metaanalyse af jodindholdet i moderne vestlige diæter. Jodmangel er i det hele taget et verdensomspændende problem, og det har alvorlige konsekvenser, da jod har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen, fertiliteten og en sund graviditet.

Ja, det tyder et større engelsk befolkningsstudie på. Det er samtidig alarmerende, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme stiger voldsomt. For der er med stor sandsynlighed en klar sammenhæng. Så hvilken betydning har D-vitamin egentlig for hjernesundheden? Og hvor meget D-vitamin har vi brug for, så nervecellerne og andre celler kan fungere optimalt?

Blodprop i hjertet, som er en af de mest udbredte hjertekarsygdomme, kan ikke alene forårsage pludselig død, men også kronisk hjertesvigt, fordi ødelagt hjertemuskelvæv erstattes af arvæv, som nedsætter blodgennemstrømningen. Det tyder dog på, at tidlige tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne efter en blodprop i hjertet. Det fremgår af et studie publiceret i Stem Cell Research & Therapy, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan C-vitamin beskytter sunde celler og fremmer helingsprocesserne. På sigt kan man ved hjertesvigt også overveje tilskud med Q10. Det fremgår af et ældre studie, som er publiceret i JACC Heart Failure.

Langvarig brug af tramadol, som er et smertestillende opioid, kan forårsage neurodegenetative skader i hjernen. Skaderne forårsages hovedsagelig af oxidativ stress og inflammation. Det tyder dog på, at tilskud med Q10 kan reducere flere af disse skader. Det fremgår af et studie på rotter, som er publiceret i Journal of Chemical Neuroanatomi. I studiet kommer forskerne nærmere ind på diverse bivirkninger fra tramadol og andre opioider. Forskerne henviser desuden til, at tilskud med Q10 til mennesker kan forebygge eller bremse udviklingen af forskellige neurologiske sygdomme.

Som noget ganske nyt har forskere fra Aalborg Universitet lavet et studie på mus, som afslørede, at D-vitamin har kræfthæmmende egenskaber ved at påvirke en særlig bakterie i tarmen. En opfølgende større analyse af 1,5 millioner danskere har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem lave D-vitaminniveauer i blodet og risikoen for at udvikle flere forskellige kræftformer. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud ofte er for små til at optimere blodets niveau.

Forhøjet blodtryk og andre hjertekarsygdomme er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at der er en signifikant lineær sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for at få forhøjet blodtryk. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, publiceret i Frontiers in Immunologi. Forfatterne beskriver desuden selens mange funktioner i relation til blodtrykket, og da selenmangel er udbredt, er der brug for en større indsigt i denne sammenhæng.

Omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA, som findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, har afgørende betydning for barnets helbred og kognitive evner. Men 25 % af gravide har rapporteret, at de aldrig eller sjældent spiser fisk under graviditeten, og at endnu færre tager tilskud med fiskeolier. Det fremgår af en stort amerikansk befolkningsundersøgelse. Mangel på omega-3 fedtsyrer under graviditeten kan få alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. Derudover øges risikoen for, at moderen får en fødselsdepression. Forfatterne anbefaler derfor, at gravide spiser fed fisk eller tager tilskud med fiskeolier i en god kvalitet.

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner, og vi har brug for passende mængder gennem hele livet. Det gælder ikke mindst i sårbare perioder som under fosterudviklingen og barnets opvækst. Jod har også betydning for hjernens udvikling og de kognitive evner. Alvorlig jodmangel under graviditeten og i de første leveår kan medføre nedsat vækst og/eller mental retardering. Men der har været uklarhed, hvorvidt en mindre jodmangel påvirker barnet under fosterudviklingen eller efter fødslen. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på jods betydning for fertiliteten og barnets vækst. Det viser sig desuden, at jodmangel er udbredt, og at vi også har brug for selen og andre næringsstoffer, så stofskiftet kan fungere optimalt.

Overvægtige børn og unge har en signifikant risiko for at mangle jern, og det har en negativ effekt på deres generelle helbred, inklusive de kognitive evner med øget risiko for autisme og ADHD. Det fremgår af en engelsk metaanalyse, som er publiceret i BMJ Global Health. Det er samtidig problematisk, at overvægtige børn og unge spiser for meget raffineret mad med for mange tomme kalorier og for få næringsstoffer. Derudover hæmmer kronisk inflammation og mejeriprodukter selve jernoptagelsen.

D-vitamin har betydning for knogler, humøret, immunforsvaret, blodsukkeret, regulering af inflammationer, kræftforebyggelse og mange andre funktioner. Men der har mest været fokus på D-vitamins betydning for forebyggelse af knogleskørhed og ikke de mange andre mangelsygdomme, som er forbundet med dårlig trivsel, sygdom og tidlig død. Samtidig er mangel på D-vitamin et verdensomspændende problem, og der har været uenighed om vores reelle behov for vitaminet. Det tyder dog ifølge en ny meta-analyse på, at et dagligt tilskud med 50 mikrogram er en tilstrækkelig, enkel og sikker dosis, som kan forebygge D-vitaminmangel hos størstedelen af den voksne befolkning.

Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.

De færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

D-vitamin har betydning for cellernes calciumoptagelse, knoglesundheden og mange andre funktioner. Man har også fundet en direkte sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin, svage knogler og knogleskørhed blandt kvinder i postmenopausen. Det fremgår blandt andet af et større kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Man skal samtidig huske, at magnesium og K2-vitamin også bidrager til knoglesundheden gennem hele livet.